2 hjørner uden for kategori

Karrebækvej 2, Slagelsevej 17

Karrebækvej 2, Slagelsevej 17
11/7 2003 kl. 9.39 © pelo

et markant hus i byen med sin fremskudte beliggenhed i et af Næstveds værste trafikkryds. Er det vokset sammen af tre eller fire huse? BBR angiver 1900 som byggeår, og det lyder som et sandsynligt gennemsnit. Huset t.h. med den hvide gavl ser ud til at være identisk med den tidl. klædefabrik. Hele herligheden blev revet ned nov.-dec. 2005, det pæne funktionalistiske nabohus hvis gavl ses t.h., røg med. Næstved Boligselskab har bygget Fønix Huset her.

På hjørnet var der kolonial 1933-71, indtil 1959 ved Eskild Hansen, derefter ved Elly og Sofus C. Præstholm der flyttede til Digtergårdens nybyggede butikscenter. Cykelforretningen var her senest 1929 - 2003, først mod Slagelsevej (t.h.), fra 1971 på hele hjørnet

Her var vognmandsforretning o. 1933-49, 1937/38 ved Osvald Petersen. Omkr. 1938-70 var her blomster- og grønthandel, - mindst 1953 ved Willy Sørensen, o. 1970 Mimosa ved Yrsa og Villy Andersen, der senere drev torvehandel.

Karrebækvej 2
11/7 2003 kl. 9.45, © pelo

Karetmager Aage Fossing (f. 1884) ejede gården 1912- og boede her med familie. Mindt i 20'erne blev han detail-, senest 1935/36 antikvitetshandler. Han var her stadig 1949, sønnerne, Brdr. Fossing videreførte forretningen -2003.

T.h. var der Wascator Vask ved Bjørn Hansen, kaldet Vaskebjørn, o. 1962-70.

Karrebækvej 2
11/7 2003 kl. 9.47, © pelo

Vordingborgvej 12

Vordingborgvej 12
24/7 2008 kl. 9.42 © pelo

hjørnet af Brandtsgade (t.h.), bygget 1926-27 (tegninger 1922 og 1925) ved arkitekt Ludvig Beldring* for bagermester Jens Nielsen overfor der havde købt grunden 1922, med 4 lejligheder og 4 erhvervsenheder; vinterhave og garager mod gård og Brandtsgade (t.h.) 1968 (tegninger) ved arkitekt Hugo Holkjær for bagermester Folmer Bjødstrup.

Mønsterbageriet på hjørnet åbnede 5/11 1927. Henry Olsen, søn af bagermester Hans Olsen i Vinhusgade, drev det senest 1929 - død 1948. 1950 blev det overtaget af Folmer Bjødstrup, der drev det til op i 1980'erne. Siden har det haft skiftende ejere, i en periode var det kun bageri­udsalg. Det lukkede ca. 2011.

T.v. har der været slagterforretning mindst siden 1935, ved Aksel Christensen 1938- død 1948, så enkefru Elly Christensen (f. 1905) til mindst 1970. Fra 1988 blev den gradvis ændret til smørrebrød m.m., først Salatfadet ved Irene og John Ehlers - ca. 2013.

I den lille butik t.v. for gadedøren, indlemmet i Salatfadet 2003, var der grønthandel.

herlufsholm 12m,q,g
mrk 192aa