Brandts Kaserne

Grønnegården, Indre Vordingborgvej 6
5/9 2006 kl. 11.55 © pelo

bygget 1887 ved arkitekt Fr. Wilsbech for købmand Fr. Ludv. Brandt*, Østergade, til indkvartering af en del af 4. dragonregiment. Her Indre Vordingborgvej 6, mandskabsfløjen, til 60 dragoner. 4. Dragonregiment blev nedlagt 1923.

I de første år efter kasernens nedlæggelse blev forhuset brugt til husvildebolig. 1/12 1925 vedtog Næstved byråd at købe husene og i to etaper ombygge dem til 30 lejligheder, heraf 5 i forhuset her. Beslutningen blev truffet med 7 stemmer mod 6, idet der var bekymring for ghettodannelse. Ombygningen var færdig 1926 (sidefløjen, nedenfor) - 1927 (forhuset) ved arkitekt Ludvig Beldring*. 1930 boede 5 familier, overvejende funktionærer, her i forhuset.

Lejlighederne blev moderniseret 1975. 1993-94 gennemførtes en restaurering ved arkitektfirma Holkjær & Weitemeyer, afløst af Kastor, med Anne Galster som konsulent. Herunder indrettedes to store taglejligheder, og kvistene påbyggedes.

På hjørnet mod Ostenfeldtsvej (i baggrunden, t.h.) en nedlagt kælderbutik

Grønnegården
19/1 2003 kl. 10.18 © pelo

Blandt beboerne:

ridebanen
før 1906, postkort, NæstvedBilleder TP,76,104
Brandts kaserne ca. 1890
ca. 1890, NæstvedBilleder B 9748

Porten mod hjørnet Vordingborgvej (t.v.) Ostenfeldtsvej forsvandt efter at Næstved Kommune 1926 overtog husene og ombyggede dem til lejligheder.

Planen gik tilbage til 1880 da Næstved Byråd opfordrede til tilbud på Opførelsen af et Kaserneetablissement. Der kom tilbud fra købmand Brandt og murermester Sauer, kommunen valgte sidstnævnte. Men sagen døde i krigsministeriet. 1886 tog byrådet sagen op igen idet Indkvarteringsbyrden er meget ubehagelig for Borgerne, naar de skulle opfylde den ved at modtage Heste og Dragoner i Kvarteer (NT 23/10). Sauer var i mellemtiden gået konkurs, og byrådets indkvarteringskommission udpegede Brandt der selv sad i byrådet, som en Mand, som vil paatage sig Opførelsen af et saadant Etablissement (NT 4/9). Efter bemyndigelse lod kommissionen arkitekt Wilsbech tegne kasernen i samråd med chefen for 4.dragonregiment, oberst Tønder. Finansieringen skete ved et lån fra krigsministeriet til kommunen der så ville medfinansiere projektet med 75 % af byggesummen til en rente af højst 4 %.

21/10 1886 udskrev byrådet licitation. Som ventet kom eneste tilbud fra Brandt. Det lød på 85.000 kr. uden grund. Tilbuddet blev antaget 2/12 1886 selv om 4 byrådsmedlemmer stemte imod; de og Næstved Tidende der først havde fundet at Kasernesagen fik en efter vor Formening meget fornuftig Ende (23/10), kritiserede de uheldige Forhold for en offentlig Licitation (4/12); Tidende antydede aftalt spil mellem indkvarteringskommissionen og Brandt. Bygherren sikrede sig reelt på forhånd lejekontrakt med Næstved Kommune om indkvartering for 4. dragonregiment: op til 60 dragoner her i forhuset, 70 heste i staldlængen (gavl helt t.h.).

Entrepriserne gik til lokale mestre, murerarbejdet til Larsen & Christiansen, Sauers efterfølgere, tømrerarbejdet til A. Aaris. De afleverede det færdige byggeri 1/9 1887. Anlægget var den typiske rytterkaserne: tre længer omkring en eksercerplads med ridebane; som Statskasernen i Grønnegade og i mindre størrelse Sanders Kaserne i Ringstedgade.

1890 var belægningen 20 dragoner, vel i forhuset, og 16 hestepassere, vel i staldlængen (nedenfor). Stabssergenten med familie havde lejlighed i forhuset Omkr. 1901-11 hed han Hans Madsen, der fra 1903 hed Danholt. Efter sin pensionering boede han o. 1916-39 omme i Brandtsgade 19.

Indkvarteringen her ophørte endeligt ved årsskiftet 1922/23, 4. Dragonregiment blev nedlagt 1923.

private kaserner i Næstved

Jammeren over den byrdefulde tvangsindkvartering af soldater og især deres heste er en lang linje i Næstveds historie. Alligevel har der altid været borgere der kunne få en forretning ud af indkvartering. Brandts kaserne var den nyeste og største private rytterkaserne, men den havde forgængere:

Sanders og Brandts kaserner kan vel også ses i sammenhæng med forfatningskampen: Under 1870'ernes og 80'ernes visnepolitik og provisoriske finanslove var det svært at finde dækning for offentlige anlægsudgifter, ikke mindst militære.

1893 betalte kommunen Brandt pr. dag 7 øre pr. hest, 18 øre pr. mand om sommeren, 22 øre om vinteren - til fortrydelse for Sander, der måtte nøjes med 6, 17 og 20 øre. Forskellen begrundedes med at Konsul Brandts Kaserne efter Udtalelse af Oberst Tønder var den bedste Kaserne i Landet baade for Folkene og Hestene (NT 4/11 1893).

1912/13 kom 25. og 26. fodfolksbataljon til Næstved, 1914 også dele af sikringsstyrken. Der kom private kaserner for infanterister:

Problemet med privat indkvartering, administreret af kommunens indkvarteringskommission, lettede betydeligt med hærloven 1922 der nedlagde den egentlige garnison i Næstved, og løstes endeligt med Gardehusarkasernen, færdig 1940.

NT 27/11 1880
NT 27/11 1880
NT 2/11 1886
NT 2/11 1886

Grønnegården 2-12

Grønnegården
5/9 2007 kl. 8.34 © pelo

gavl mod Indre Vordingborgvej og facade mod Ostenfeldtsvej. På den lille beplantning mod hjørnet der skimtes nederst t.v., stod opr. porten, der forbandt kasernens to hovedfløje.

Denne fløj af Brandts Kaserne var stald med plads til 70 heste. Den blev som den første ombygget til lejligheder i 1926 - 24 2-værelsers, heraf 12 kvistlejligheder; staldvinduer ændredes, læsseluger erstattedes af kviste. 31/5 samme år døbte byrådet huset Grønnegaarden. 1930 boede her 24 familier, heraf 23 med børn, overvejende arbejdere.

Grønnegården
5/9 2007 kl. 8.35 © pelo
Grønnegården
5/8 2007 kl. 11.56 © pelo

Pladsen foran var ridebane, t.h. lå mandskabsfløjen, t.v. beslagsmedjen:

Grønnegården 14

Grønnegården
19/10 2003 kl. 10.22 © pelo

opr. beslagsmedje m.m.

Her boede og arbejdede kasernens beslagsmed

192L,x