vokseværk
Næstveds nærmeste opland kan ses som 4 koncentriske cirkler:
-
købstaden
-
byens mark, mod øst og syd
-
Sct. Peders og Sct. Mortens landdistrikter
-
Herlufsholm Kommune (Sorø Amt), mod vest, nord og nordøst.
Men cirkel-metaforen må ikke tages for bogstaveligt: Kortet var hverken enkelt eller overskueligt. Byrådet 14/4 1887: .. det ønskelige i at faa alle disse forvirrede Forhold ordnet saaledes, at de Jorder, der nu ligger omsluttet af Byens Jord uden at høre dertil, kom ind under Byen .. (NT 16/4).
købstaden
omfattede byen inden for de by"porte" der var blevet sløjfet 1850/51, men også 3 udvækster:
-
mod nord uden for Ringstedport langs landevejen der fra 1880'erne hed Ringstedgades Forlængelse, med
sygehuset på venstre side og Ladegården og
dampmøllen på højre, op til kommunegrænsen der ca. fulgte en grøft kaldet den slemme Rende. At området ikke helt blev opfattet som del af byen, ses af at man tit skrev Amtssygehuset ved Næstved og Dampmøllen ved Næstved
-
mod øst blev
Sandbjerget indlemmet i købstaden ved lov 1863,´og matrikuleret 1865; 1879 fastslog en dom kommunens ejendomsret til størstedelen; det fik 3 gadegennembrud fra den gamle bykerne:
Jernbanegade 1870,
Ramsherreds Forlængelse 1897-98 og
Teatergade 1897-
-
mod sydøst skrænten langs nordsiden af Præstøvej ca. op til Kåhlersbakken; den var del af købstadens matr. 64 og af
Brandts* købmandsgård; Brandt udstykkede den 1897 - 1908 til villaer; en enklave på toppen hvor Lille Mølle stod - ca. 1883 hørte under Sct. Mortens Landsogn - 1904.
marjorden
forklarede NT 7/1 1904 som 3-delt:
-
den egentlige Markjord fra og med østsiden af Farimagsvej
-
Sortebrødre mellem Østergade, Vordingborgvej og Suså
-
Lille Sortebrødre mellem Præstøvej, Åderup og kirkegården.
Indbyggertallene var da hhv. 2095, 697 og 218, i alt 3010, næsten en fordobling siden 1895. Artiklen nævner ikke
-
Gallemarken, måske fordi der ikke boede nogen. Det er syd for Præstøvej, længere ude, på den anden side af kirkegården og af
Store Mølle som hørte til landdistriktet.
Størstedelen af jorden var privat. den blev typisk solgt sammen med den gård i byen den hørte til, men kunne også handles separat og udlejes. Den blev mest brugt til jordbrug, der var en del gartneri før bymæssig bebyggelse tog over. Kommunens jord blev bortforpagtet for 8 år ad gangen. 1891 talte borgmester Salicath* for en Plan for Byens Udvidelse pga. Huslejlighedsmanglen. 1912 vedtog byrådet en udstykningsplan for kommunens jord: Amtmandsbakken, Skidtparken, Gallemarken og Natmandslodden.
Et byggeboom satte ind midt i 1890'erne. Marken var klondike, Næstved vilde østen. 1895 spurgte P. Kruckow byrådet om han måtte kalde sin nye vej Gramsvej. Rådet var betænkeligt ved at påtage sig noget ansvar for private veje og svarede at da Vejen er privat, kan han kalde Vejen, hvad han vil, det angaar ikke os. (NT 7/12) 1914 vedtog byrådet at udstrække bygningsreglementet til også at omfatte Marken, med en frist på 15 år til at afvikle stråtag.
Den egentlige Markjord blev skåret over af banelinjen 1869-70. Nord for banegården i 1890'erne udstykkede sigtefabrikant Ditlev Poulsen* fra Farimagsvej langs Ny Jernbanegade, og først kreaturhandler A. Møller*, så hans enke så et konsortium fra
Dampmøllegården i Ringstedgades Forlængelse. En ny gennemgående vej åbnede 1897-. 1903 fik den navnet Nordre Farimagsvej. Syd for banegården, på begge side af Farimagsvej op mod Præstøvej lå Engelsø Mark som blev kaldt bag Sandbjerget. Smertensbarnet var den gamle losseplads Skidt(e)parken. 1902 bad et større antal beboere om at få den indhegnet da den var farlig for børn. 1905 arbejdede byrådet med en dræningsplan i anl. af tyfusepidemi, 1906/07 med opfyldning og udstykning. 1875 flyttede H.A.
Kähler* sin fabrik herud, 1897 anlagde F.V. Sabra* cementstensfabrikken Sjælland. Odinsvej nævnes 1893, Trikotagevej (nu Roarsvej og Helgesvej) er anlagt 1897.
Øst for banelinjen er det område vi i dag kalder Markkvarteret. I nord ligger den markante knold Kornbakken, udstykket 1895- af kbmd. Daases* sønner og 1914- af fhv. kbmd. Emil Jensen*, Ellebækshøj, m.fl., mod øst Ridemarken som regimentet brugte som øvelsesplads. 2 gennemgående markveje førte ud mod østnordøst: nordligst Kildemarksvej, sydligere Veien bag Sanbanken, der i 1890'erne kaldtes den indgravede Vej, derefter Kählersvej, 1926- Skyttemarksvej. 1878 bevilgede byrådet som led i bekæmpelse af arbejdsløshed et beløb til forbedring af Byens Markveie, året efter accepterede byrådet at de optages paa Regulativet over Præstø Amts offentlige Biveie. 1893 gjorde byådet den inderste del, godt 400 Favne, af Kildemarksvej offentlig, da den næsten er en Gade.
Der var lidt spredt ældre bebyggelse, fx.
-
Hartmannshusene, 3 beboelseshuse og et betydeligt jordareal ved Kählersvej var ejet, måske også bygget af brændevinsbrænder Samuel Hartmann (d. 1859), så hans datter Lene Jacobsen til død 1882/83, derefter af skiftende investorer. Da ejeren 1918 søgt om tilladelse til nedrivning boede der 6 familier; han fik afslag pga. bolignød, Det var ellers uforsvarligt at lade Mennesker bo i de Huse, og dispensation til et beholde stråtag i 5 år. Mindst 1 af husene stod stadig 1923.
-
Jernbanekroen ved kornbakken ned mod skinnerne senest 1891 - 1921 da DSB eksproprierede grunden. C.C. Nielsen* i byrådet 5/3 1896: I alt Fald er den Kro et tvivlsomt Gode (NT 7/3).
Lodsejerne udstykkede og anlagde veje
-
Gramsvej, anlagt af P. Kruckow, navngivet 1895 efter den tidl. ejer, branddir. F.D. Gram*
-
Gottliebsvej, anlagt 1898 af brygger Mads Nielsen*, navngivet s.å. efter den tidl. ejer, brygger og fotograf H.N. Gottlieb*
-
Fixvej, anlagt 1898 af et konsortium, navngivet 1900 efter den tidl. ejer, borghandler Emil Fix* eller hans enke Henriette (d. 1904), makadamiseret 1907
-
Grønvej, nævnt 1898 som Kornbankevej, 1900 som Grønnevej
-
Sterkelsvej, nævnt 1898, navn after W. Sterkel der drev gartneri her senest 1898 - 1910
-
Fredensvej: øverste del fra Kildemarksvej (nu dels del af Gottliebsvej, dels sløjfet) anlagt og navngivet 1901 af brygger Mads Nielsen ud for "Fredenslund"; samme år købte Arbejdernes Byggeforening den nedeste del (fra Grønvej) af kbmd. Lillelund*; de 2 første huse blev bygget 1903-04; vejen blev makadamiseret 1906 og offentlig 1920
-
Nyvej, anlagt og navngivet 1910 af red. Regnar Petersen* og vognmand Niels Hansen*, offentlig 1913
-
Hovmannsvej, nævnt 1913, navn efter sagfører N. Hovmann-Hansen*
-
Ejlersvej, navngivet 1917 efter en middelaldermunk der også lagde navn til kilden her.
Kvarteret fik brugs på Grønvej 6 1902. 1905-06 blev der indlagt gas og vand, på Koernbakken 1914.
Sortebrødre Mark, blev udskilt fra Sct. Mortens Landsogn 1866, men det fik foreløbig kun virkning for matriklen, retsligt hørte det under Tybjerg herred indtil byrådet fik rettet det op 1887 eller kort efter. Jorden tilhørte Den
Ostenfeldtske Stiftelse der 1859 solgte den til købmand N.C.J. Nielsen*,
Østergade 20. Han fortsatte avlsbruget -1869, udstykkede en smule ved Vordingborgvej og solgte 1875 det meste til købmand Brandt*, også
Østergade. 1897 solgte Nielsens enke det sidste til Brandt.
Den sydsligste spids med Bleg(e)dammen kaldtes Sydhaven og var ejet af kommunen der brugte den til fattighaver.
Ældre Bebyggelse:
-
Sydhavehuset senest 1840-, fornyet 1880
-
Godthaab, et traktørsted ud til åen på den yderste snip af købstadens jord senest 1854 - ca. 1880
-
et kalkbrænderi i Sydhaven 1864/65-
Brandt udstykkede heftigt 1895-, både i enkeltparceller og i større bidder så at også andre fik del i gevinsten. Veje, nordfra:
-
Ostenfeldtsvej var den gamle indkørsel til stiftelsen; 1897 påtog kommunen sig vedligehold, navnet ses senest 1901
-
Brandtsgade: 1880 var her 2 beboede huse, 1901 10, navnet ses 1897-, kommunen overtog vedligehold 1899/1900
-
Godthåbs Alle er anlagt 1899 af et konsortium hen over en nedlagt cykelbane (1895-97/98), 1902 opførtes de første huse ned mod havnepladsen, 1903 indlagdes vand og gas, 1906 var her 9 beboede huse; den har nok navn efter traktørstedet (ovenfor)
-
Ågade er anlagt og navngivet af kbmd. Brandt 1897, 1901 havde den 3 beboede huse
-
Reistrupvej er anlagt af kbmd. Brandt 1897, har navn defter sin første bygherre, kunstneren Karl Hansen Reistrup*,1901 havde den 5 beboede huse.
Lille Sortebrødre op til kirkegården blev udskilt fra Sct. Mortens Landsogn 1888 efter opfordring fra F.V. Sabra*,
Østergade. Jorden er hovedsagelig udstykket fra Sortebrødre Mølle der lå omtrent hvor Niels Juelsvej nu ender, ad 2 gange:
-
Sabra købte 1878 et større areal 1883 det hele og solgte samme år den stærkt reducerede møllegård igen; han anlagde Oskarsvej med navn efter sønnen 1894 og Lindevej, nævnt senest 1897.
-
Glarmester J.A. Pedersen* købte 1903 møllen med resterende jord, rev møllen ned, udstykkede jorden og anlagde Niels Juelsvej med navn efter sønnen, nævnt senest 1910, 1911 med 5 beboede huse.
de 2 landdistrikter
havde hver sit distriktsråd og hver en repræsentant i købstadens byråd med stemmeret i fælles sager: skole og fattigvæsen som de også medfinansierede.
Sct. Mortens Landsogn var Åderup med bl.a.
Store Mølle og Åderupgård. Møllegården på nordsiden af Præstøvej blev indlemmet i købstaden 1904, møllegrunden på sydsiden der var ejet af købstaden og omgivet af Gallemarken, forhandlede man stadig om 1913. Et konsortium af bogtrykker Carl Christensen* og fhv. kbmd. Emil Jensen* købte Åderupgård og udstykkede senest 1907-: Aaderup Villakvarter ud langs Vordingborgvej. 1910 købte Næstved Kommune jorden, lossepladsen og dyrskuepladsen flyttede fra Gallemarken derud. De løbende indlemmelser drænede landdistriktets skattegrundlag, 1914 anmodede det om indlemmelse, byrådet svarede at man med al Reservation var villig. Indlemmelsen trak ud til 1923.
Sct. Peders Landsogn var Grimstrup og
Maglemølle der indrammede Lillenæstved. Her var modstand mod indlemmelse, gennemført 1924.
Herlufsholm Kommune
omfattede landbyerne Lillenæstved, forbundet med købstadens midte med Storebro, og Ny Holsted mod nord. De fik i perioden bymæssig bebyggelse og karakter af forstæder sammen med sidstnævntes kopskydning Sandstræde helt ned til kommunegrænsen. Købstanden ønskede indlemmelse af disse forstæder men stødte på modstand, og indlemmelse kom først 1970.
