Havnegade 50, tidl. Sydhaven, så Gallemarksvej 89, bygget 1882-83 for Næstved Kommune som fattiggård efter tegninger (1881) af arkitekt Philip Smidth, København, der var blevet engageret efter privat Initiativ (NA 19/11 1881), antagelig en henvisning til fysikus (embedslæge) Knudsen*; Smidth stod 1881-82 for det nye Sygehus A. Næstved-arkitekten Fr. Wilsbech* udførte forudgående beregninger og var konduktør på byggeriet. Ved mundtlig licitation 6/7 1882 hvor der modtages ikkun Tilbud af indenbyes Entreprenører (NT 24/6) vandt murermester F.C. Sauer* totalentreprisen. Huset blev afleveret 27/7 og taget i brug 3/8 1883
Baghuset i 2 etager der anes t.v., var en forhøjelse af et tidlige baghus 1937 ved J. Tidemand-Dal for Præstø Amt. Det blev revet ned i sommeren 2007 for ejendomsselskabet Nordicom (nedenfor).
Indtil huset her stod færdigt, var Næstveds fattiggård Helligåndshuset. 1870 hørte 110 personer under det kommunale fattigvæsen. Heraf boede ca. 30 i Helligåndshuset. Fattigvæsnet rådede også over to huse i Møllegade og et i Bredstræde. Byrådets forberedelser til en ny fattiggård går tilbage til 1873. Især medlemmerne Chr. Petersen* og H. Bischoff*, begge malermestre, var aktive. 1880 formulerede førstnævnte opgaven:
Den nye bygning bør indrettes således, at hvert køn kan adskilles, og at der desuden for gamle og svagelige og tillige agtværdige folk bliver særlige værelser, hvor de kan leve sammen. Endvidere skal der være 2 à 3 lokaler for børn, og endelig de fornødne sygestuer, badekamre m.v., beboelse for opsynsmanden osv.
Næstved Tidende beskrev husets indretning 31/7 1883:
... Vi see saaledes med stor Tilfredshed, at der er 5 Værelser, beregnet til at huse skikkelige Ægtefolk, for hvem det ellers er en sørgelig Lod, efter at have tilbragt et heelt Liv sammen, at skulle finde sig i den Adskillelse, som det jo ellers maa siges at være nødvendig at indføre mellem de 2 Kjøn. Paa Fattiggaarden er den Adskillelse gjennemført særdeles praktisk; de mandlige Lemmer have 2 Soveværelser, de kvindelige 2, alle med vel gjennemført Ventilation. Tillige har hvert Kjøn sin Spise- og Arbeidsstue ... I Midten af Bygningen ligger Bestyrerens Bolig, 3 Værelser ... ved hvert Hjørne ligger der en Sygeafdeling, et for hvert Kjøn ...
Børn under fattigforsorg skulle ikke anbringes her, men i plejefamilier. Fattiggården dækkede heller ikke alle voksne. 1884 og 1900 fornyede kommunen fattighuset i Møllegade; indtil 1929 ejede fattigvæsnet også et hus i Bredstræde.
1905 indlagdes vand og gas, 1929 el og wc. Endnu 1916 kaldtes institutionen Fattiggaarden, men fra hen ved 1920 Forsørgelsesanstalten.
Bestyreren, der var ansat af kommunens fattigudvalg og sorterede under fattigforstanderen, boede i huset med familie:
I bestyrerens husstand indgik også skiftende personale, fx 1916 assistent, plejer, husbestyrerinde, 2 piger, plejerske og karl.
Huset rummede også kommunalt hospital - Næstved Kommune skulle betale for indlæggelser på Præstø Amts Sygehus. 1898 var her plads til 80 lemmer og 24 patienter. Så mange var her vist i almindelighed ikke; if. folketællingerne:
Omkr. 1921-30 var her også husvildebolig, gennemgående for 1-3 arbejderfamilier - 1925 havde en af dem husassistent.
Efter socialreformen 1933 ombyggedes det gamle udhus bagtil til arbejdsanstalt - en delvis videreførelse af den gamle Tvangsarbejdsanstalt - med arbejdsrum, et par celler og vaskeriafdeling i stueetagen, opholdsstuer og sovesal for alumnerne og lejlighed til opsynet på 1. sal. Samtidig ombyggedes forsørgelsesanstalten i forhuset her: I østfløjen (nærmest) blev der 26 pladser, i vestfløjen blev der kvindeafdeling med ca. 10 pladser og på 1. sal lejlighed til bestyreren. I midterfløjen blev der økonomilokaler, spisestuer for begge anstalter, kontor for bestyrelsen og på 1. sal sygestue og funktionærværelser. Hele ombygningen blev indviet 15/11 1937.
De to anstalter fungerede adskilt; arbejdsanstaltens op til 22 mandlige tvangsindsatte kunne få frisk luft i den indhegnede og bevogtede gård, Rævefarmen, et navn der i daglig tale overførtes til hele komplekset. Bestyrer (1954-78) Fr. Dahlmann fjernede hegn og jernstænger for vinduerne, men først forsorgsloven 1961 fjernede tvangsarbejdet og gjorde det hele til Præstø Amts Forsorgshjem 1963 med plads til 24 mænd i arbejdsafdelingen, og 32 mænd og 4 kvinder på den fælles forsørgelses-, pleje- og sygeafdeling, i alt 60. 1970 gik institutionen over til Storstrøms amtskommune. 1976 reformulerede bistandsloven klientellet: personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.
Med kommunalreformen pr. 1/1 2007 gik bygningerne tilbage til Næstved Kommune der hele tiden har ejet grunden. Kommunen lukkede forsorgshjemmet, genhusede klienterne midlertidigt og solgte ejendommen til Nordicom.
---------------
Litt.:
F. Michelsen: Kanalgården 1883 - 3. august - 1983, Næstved 1983
1881, året før, da kommuneskolen blev bygget, sås første tegn på en politisk splittelse i byrådet. Den kom tydeligt frem nu. Det socialkonservative flertal, inkl. den kgl. udnævnte borgmester Salicath*, ville have en moderne fattiggård. Byggeudvalget bestod af malermester Chr. Petersen*, fysikus (embedslæge) Knudsen* og købmand Brandt*, fattigudvalget af Chr. Petersen (formand), skomagermester E. Ljungberg* og murermester P. Hansen*. Chr. Petersen røg ud ved det almindelige byrådsvalg januar 1882, måske på grund af sagen her, men kom i stedet ind ved de højstbeskattedes valg.
Oppositionen var ikke imod fattigforsorg men ville holde udgifterne nede. Buntmager A.J. Michelsen* stemte i november 1881 imod valget af grunden her. I byrådets møde 12/1 1882 påtalte han at der til Fattigudvalget var valgt et Medlem (P. Hansen), hvis private Stilling kom i Strid med hans Stilling i Udvalget idet han vel ikke alene agter at konkurrere ved Opførelsen af den nye Fattiggaard, men ogsaa udfører Istandsættelserne af samtlige Fattigvæsenets Bygninger (NT 14/1). 2/3 fandt han projektet noget svimlende; 16/3 havde han samlet 4 stemmer for en billigere grund på Sandbanken hvilket blev set som et Slags Mistillidsvotum (!) til Fattigudvalget (NT 4/3, 18/3) og nedstemt.
Som antydet i sidste citat fulgte modsætningen den landspolitiske mellem Højre og Venstre selv om byrådsmedlemmerne ikke erklærede sig partipolitisk. Højres Næstved Avis 6/8 1883:
Ligesom Bygningen seet udefra præsenterer sig særdeles smukt og gjør et tiltalende Indtryk, saaledes er dens Indre godt og hensigtsmæssigt og i fuld Overensstemmelse med Tidens Fordringer. Fattiggaardens Opførelse er efter Tegninger af Hr. Arkitekt P.H. Schmidt opført af Hr. Muurmester Sauer*, som har megen Ære af sit Arbeide; det sagkyndige Tilsyn har været forestaaet af Hr. Arkitekt Wilsbech*. Fattigudvalget og navnlig sammes Formand, Hr. Malermester Petersen, har som bekjendt havt en væsentlig Andeel i det nye Fattigetablissements Tilblivelse og Udvalget fortjener Kommunens Tak for det ikke ringe Arbeide, det i denne Anledning har havt.
Venstres Næstved Tidende påtog sig ikke taberrollen, som allerede vist ovenfor:
Det er en smuk og saavidt man nu kan dømme praktisk indrettet Bygning, hvis Fuldførelse kun kan glæde Alle, der gjerne vil byde den opslidte Arbeider et hyggeligt og venligt Hjem. Og det vil der kunne blive i de rummelige Lokaler ... ... Det er en saavel i det Ydre som i det Indre en smuk Bygning, der om kort Tid tages i Brug; den er en Ære for Byen ...
Men kritikken af byggeomkostningerne og husets pompøse udformning levede videre. Den illustreres ved en anekdote: En turist spørger en lokal hvad det er for et hus. "Det er byens nye fattiggård." "Jøsses dog! Jeg troede, det var Gavnø Slot."
Næstved Kommune var ikke heldig med sin første ansættelse af fattiggårdsbestyrer. Blandt 52 ansøgere valgte byrådet Rasmus P. Jensen, Toksværd Fattiggård; økonom ved Helliggejst G. Diad* blev forfremmet til fattigforstander. 1888 afviste amtsrådet indgreb mod Jensen der var beskyldt for at have drevet Utugt med Fattiglemmet Marie Sofie Jensen (NT 7/7). 1890 måtte byfoged Salicath* der også var borgmester, afhøre ham for Overfaldet paa Sagfører Schultz* (NT 4/3). Byrådet fik ham til at sige op pr. 1/11. 1892 blev Jensen idømt en kortere frihedsstraf for vold mod fattiggårdens lemmer, men frifundet for seksuelle overgreb selv om der foreligger over en Snes beedigede Vidnesbyrd imod ham (NT 5/11).
Fattiggårdsskandalen mobiliserede borgerne langt ud over den sædvanlige opposition. I en Adresse til Nestved Byraad frygtede 22 borgere Skade for Byens gode Navn og Rygte, forlangte sagen fuldt belyst og indbød til offentligt møde i gæstgiveriet Vinhusgade 11 den 18/5 1890. Blandt de 22 var solide samfundsstøtter som jernstøber O. Hermansen*, murermester P. Hansen*, brygger M. Trap Friis* og tobaksfabrikant Carl Knudsen. Adressen fik yderligere underskrifter, i alt 374. Mødet forlangte at regeringen sendte en undersøgelseskommission. Aktionen kan kun ses som udtryk for mistillid til den den stedlige øvrighed under borgmester og byfoged S. Salicath og til byrådets konservative flertal. Sagen skabte langvarige modsætninger og fandt også vej til udenbys oppositionsaviser. 6/1 1900 kunne Sydsjællands Social-Demokrat citere hovedorganet i København: .. var den radikale Skomagermester C.C. Nielsen* .. gennem mange Aar .. blevet forfulgt af Højre, fordi han var virksom for den berygtede Fattiggaards-Skandales Afsløring.
Kritikken gik også på at grunden her i Sydhaven som kommunen ejede, var for stor, ca. 9 tdr. land. En del var udlejet til vognmand Lunau*. Han blev opsagt pr. 1/10 1883. På en anden lod havde murermester Sauer*, fattiggårdens bygmester, kalkbrænderi. Han blev opsagt pr. oktober 1885.
Brandt* forklarede i byrådet 2/3 1882 at de 4 a 5 Tønder Land kun egnede sig til Græsning, og 2 a 3 Tdr. Land var det Meningen at anvende til Havedyrkning (NT 4/3). Næstved Tidende 31/7 1883: I en Bagbygning findes .. Plads til Grise, 3 Køer, Høns osv. Omkring Bygningen skal der anlægges en stor Have, hvor de arbeidsføre Lemmer kan faae sund og gavnlig Beskjæftigelse, de ældre og svagelige behageligt Ophold ...
1884 bevilgede byrådet fattigudvalget 400 kr. til indkøb af 2 malkekøer. 1895 forsvarede fattiggårdsbestyrer Ravn med held bedriften mod delvis inddragelse til cykelbane:
Det blev nødvendigt .. at ophøre med Koholdet, og man maatte saa fremtidig kjøbe al Mælken og Fløden, som bruges. Sidste Aar var Udbyttet 13.626 Potter Mælk, hvoraf Fattiggaarden foruden den søde Mælk til Sygebrug fik 410 Pd. Smør og 550 Potter Fløde. Naar Køerne afskaffes, vil Fattiggaarden sandsynligvis faa Centrifugemælk, der er af ringere Kvalitet .. Det vil endvidere være nødvendigt at kjøbe de nødvendige Foderstoffer og Mælk til Svineholdet; hidtil er der bleven avlet en Del Foderstoffer .. der heller ikke vil blive en ringe Udgift ved Kjøbet af den nødvendige Gjødning til Haverne, ca. 25 Læs. .. det store Arbejde, der nu i 10 Aar er blevet præsteret paa Jorden for at bringe den tidligere daarlige Jord op til den Ydeevne, den nu har .. Opgjørelse over Indtægterne og Udgifterne ved Jorden .. der i 1893 var et Indtægtsoverskud af 502 Kr. 72 øre, og i 1894 af 914 kroner 98 Øre.
Næstved Avis 7/1 1897:Fattiggaardens Køer indtage ikke blot den Særstilling, at de ere "kommunale", men de udmærke sig paa anden Maade, nemlig ved deres Præstationer paa Mælkeydelsens Omraade ... De Køer kan det betale sig for Kommunen at malke!
1909 afgav fattiggården jord til boldplads til skolebørn, 1913 til udvidelse af havnepladsen, 1927 til et nyt pakhus og ca.1938 til anlæggelse af Havnegade. 1916 konstaterede byrådet, at da Fattiggaardens Jord nu var svundet ind fra 27 Tdr. Land til 8-9, havde man egentlig ikke Brug for 2 store Heste, men kunde nøjes med 2 smaa ... maaske kunde de tekniske Udvalg af og til leje Hestene (SS-D 10/10).
Situationen 20/8 2007: Baghuset, den tidligere arbejdsanstalt, er væk, ligeledes muren mod Kanalvej (t.v.). Det giver for første gang i mange år frit blik på gårdfacaden - hvis man kan se bort fra containerne.
Nybyggeriet er nu forbundet med Kanalgården til denne side med en fløj med glasfacade:
baghus, Femøvej 3, bygget 2007-09 ved arkitektfirma Juul og Frost, København, for ejendomsselskabet Nordicom til Max Bank der pr. 14/4 2009 flytter sit hovedsæde hertil fra Jernbanegade 9-11. Banken krakkede i oktober 2011. Lokalerne lejes nu ud til diverse erhverv bl.a. Zealand, ErhvervsAkademi Sjælland.