NT 22/3 1907
havde hver sit distriktsråd og hver en repræsentant i købstadens byråd med stemmeret i fælles sager: skole og fattigvæsen som de også medfinansierede.
var Grimstrup og Maglemølle der indrammede Lille Næstved. Her var modstand mod indlemmelse, gennemført 1924.
var Åderup med bl.a. Store Mølle og Åderupgård. Møllegården på nordsiden af Præstøvej blev indlemmet i købstaden 1904, møllegrunden på sydsiden der var ejet af købstaden og omgivet af Gallemarken, forhandlede man stadig om 1913. De løbende indlemmelser drænede landdistriktets skattegrundlag, 1914 anmodede det om indlemmelse, byrådet svarede at man med al Reservation var villig. Indlemmelsen trak ud til 1923.
Et konsortium af bogtrykker Carl Christensen* og fhv. kbmd. Emil Jensen* købte Åderupgård og udstykkede senest 1907-: Aaderup Villakvarter ud langs Vordingborgvej.
Der var afsætning. Af disse 11 købere satte sig Slagtermester Hugo Meiser sig på den største og dyreste grund, også pr. kvadratalen, hjørnet Vordingborgvejs Forlængelse Meistersvej som han lagde navn til. De 10 øvrige købere var arbejdere, faglærte og ufaglærte, måske med undtagelse af smed Olsen. Der blev anlagt 3 nye sideveje: Nygårdsvej, Meistersvej, begge nævt 1915, og Danavej, nævnt 1916.
Vordingborgvej, vist makadamiseret, var endnu ganske fredelig. Ca. midt i billedet:
hjørnet Meistersvej 2, Vordingborgvej 51, indtil sidst i 1930'erne Vordingborgvejs Forlængelse, if. BBR bygget 1907. Det er måske sandt, selv om jeg ikke kan finde det i folketællingen 1911 men først 1916. I hjørnebutikken var der kolonial, o. 1930-40 ved Harald Jensen. Op til lukning var der damefrisør.
1910 købte Næstved Kommune jorden. Den borgerlige opposition var skeptisk: saa vil Kommunen nedsætte sig som Sælger af Grunde til "et fint Kvarter" (NT 12/10 1910). Vel også mistænksom: Carl Christensen var sælger men som ledende i byrådets socialdemokratiske flertalsgruppe også køber.
Lossepladsen og dyrskuepladsen flyttede fra Gallemarken herud. Næstved har altid haft masser af grønne områder. Alligevel var det ved tid lykkedes næstvederne at overbevise sig selv og hinanden om at byen savnede et lystanlæg som andre byer med respekt for sig selv havde. Et købsargument var: Paa højre Side af Landevejen, paa Stykket mod Aaen, er det Meningen at indrette et Anlæg med Pavillon (NT samme dato). I stedet blev der industrikvarter fra 1930'erne.