Ringstedgade 34

Ringstedgade 34
4/5 2003 kl. 17.57 © pelo

indtil 1938 Ringstedgades Forlængelse 8, hjørnet af Dehnsvej (t.h.), bygget 1884, karnap tilføjet senere. Bygherre var malermester C.E.T. Halle* der købte grunden af Wittusens* arvinger, bygmester måske murermester Chr. Christensen der 1894 havde pant i huset.

NT 4/11 1884
NT 4/11 1884

Halle havde etableret sig 1879 på Sct. Peders Kirkeplads. 1884 flyttede han hertil. Mellem 1888 og 90 rejste han fra Næstved og brugte huset her til udlejning. Lejere:

1894 måtte Halle lade huset gå på tvangsauktion. Køberen blev sergent og vognmand Jens Christian Dehn* der selv boede her 1901. Han drev vognmandsforretning omme på Farimagsvej 3. 1904 reklamerede han med Landauere, Karether, Char-à-banc'er, Jagtvogne, Ponnyvogne samt andre Enspænderkøretøjer. Flytninger. 1906 var han flyttet derom, men han ejede stadig huset 1911. Dehnsvej har navn efter ham.

Omkr. 1921-25 ejede tømrermester P.F. Christensen* i nr. 32 huset, som han brugte til udlejning. Senest 1929 - 1939 var ejeren dyrlæge Ernst Skovlind, der boede i stueetagen, tilflyttet fra Ringstedgade 16. Så købte sygehuset overfor huset til bolig for reservelæger. Omkr. 2010 var her Jordemoder-Center.

4h => 4bo