Vinhusgade 12, baghus, bygget af murermester P. Kalhauge* 1866 for Næstved Kommune efter nedrivning af et tidligere baghus. Kalhauge tegnede selv huset i samråd med realskoleinspektør Lindelof. Nedrevet 1980 eller kort før for revisor Chr. Friberg i kompagni med seks andre grundejere købte det af sig selv til anlæggelse af Axelhusparkeringen.
Nestved høiere Borgerskole flyttede hertil fra Stenboderne 1866, indviet 18/9. Byrådet omdøbte den 1/12 1881 til Næstved Realskole, et navn der længe havde været i brug. 1899 havde skolen ca. 150 elever, fra 1884 fast 5 klassetrin, fra 1885 sluttende med præliminæreksamen. Det var byens højeste almene uddannelse, og skolen havde offentlighedens opmærksomhed, fx. dette byrådsreferat, NT 3/2 1883:
Realskolens ledere:
Andre lærere:
1888 gik Lærerne og Lærerinderne ved Kommune- og Realskolen sammen i utilfredshed over Beregningen af deres Løn i Byg. 6/12 imødekom byrådet deres ønske, at hver Tønde Byg maatte beregnes til 10 Kr.
1901 flyttede realskolen til sin nye bygning i Jernbanegade. Huset fortsatte som skole indtil 1912 da Skolen på Jernbanegade blev taget i brug.
1913/14 blev det kaserne og forplejningscentral for fodfolket, 26. bataljon, 3. kompagni. 1/2 1916 var 77 værnepligtige indkvarteret her. Oversergent Carl Christen Hansen med familie og sergent Albert Schneider boede i forhuset.
1921 blev kasernen lukket. Huset ombyggedes samme år til Centralbibliotek. Det lå her 1921-61, da det flyttede til nybygningen på Sct. Peders Kirkeplads. Overbibliotekar Valdemar Holst* var leder -1951.
Nedrevet ved gårdrydning 1980 eller kort før for anlæggelse af Axelhusparkeringen, der fik adgangsvej gennem forhusets port.
En kateket var her en hjælpepræst, typisk en nyklækket cand.theol. der ventede på at få sit eget sogn. Hans tjeneste var delt mellem kirke og skole. Der var bred enighed om at ordningen med kateketen som leder af realskolen var uheldig for skolen, og også for byen der var meget opmærksom på sin højeste uddannelse. 1863 havde Næstved Avis taget afstand fra systemet, i 70'erne og 80'erne kom kritikken skarpest fra Næstved Tidende, især i en leder 9/12 1884:
1872- arbejdede byrådet for at vi til skolen Gjerning faaer en praktisk Skolemand, der vil dette og kun dette, til Kirkens Tjeneste en Anden (sst.). Modparter var sognepræsten der helst ville beholde sin kateket, og Kultusministeriet ang. økonomien. Det blev nået 1885 da Petersen fik sit kald og Saul kunne forfremmes. Det vakte glæde hos Tidende og bredt. Saul var holdbar, han sad -1913.
1885 markerer ikke skolevæsnets afsluttede sekularisering: Den nye hjælpepræst (kapellan?), pastor Møller, skulle også undervise på realskolen som menig lærer, og kommuneskolen stod stadig under præstens tilsyn.
Realskolen var kun for drenge. Byens ledende skolepolitiker fysikus P. Knudsen* udtrykte flere gange byrådets holdning:
1886 foreslog pædagogen Georg Bruun, svigersøn til Tidendes redaktør C.V. Petersen, at kommunen etablerede en realskole for piger. Det blev drøftet med stigende accept. NT 17/8 1887:
Pigebørns Adgang til Realskolen.
Følgende Andragende henligger i disse Dage til Underskrift hos d'Hrr. Boghandlere Aarsleff og Fix.
"Til Nestved Byraad!
Undertegnede, ... den store Trang, som er tilstede med Hensyn til en forbedret Ordning af Pigeundervisningen, tillader sig herved at ansøge det højtærede Byraad og Tilladelse til at lade vore Pigebørn faa Adgang til at besøge Byens Realskole under samme Betingelser og Vilkaar som de, der er fastsat for Drengenes Vedkommende.
...
Den nærmere Ordning .., f.Ex. .. om Pigerner skal undervises sammen med Drengene eller i særskilte Klasser osv., overlader vi tillidsfuldt til Raadets Afgjørelse."
* * *
Det kan kun glæde enhver .. at nu en Kreds af Mænd .. har taget Sagen i deres Haand ... Og man maa haabe, at saa mange som muligt vil sætte deres navne under dette Andragende ..
Byrådet 6/10 1887: saavel Skolekommissionen som Skoleudvalget bestemt erklære sig imod Fællesundervisning, og dertil kommer ligeledes baade moralske og hygieiniske Forhold (NA 8/10 1887). I stedet etableredes en særskilt højere pigeskole ved kommunalt tilskud til frk. Ishøys privatskole.
210, gl. 159