sydlige våbenhus
28/8 2004 kl. 16.21 © pelo

Sct. Mortens Kirke

1857-59 blev kirken, der da var truet af sammenstyrtning, restaureret ved arkitekt V.T. Walther (1819-92, Kbh.) der også tegnede de 2 nygotiske våbenhuse. Her det mod syd der afløste et middelalderligt på samme sted.

nordfacade
4/7 2006 kl. 8.06 © pelo

Nordfacade, nygotisk våbenhus 1858, arkitekt V.T. Walther, Kbh.

I skyggen foran våbenhuset anes billedhuggeren Gudrun Lauesens Kalven, 1968. Som afslutning på kirkepladsens omlægning 2003 vandrede den modsat krigsmonumentet (nedenfor), omend med 35 års forsinkelse: fra det grønne anlæg bag koret hertil, hvor den er blevet et yndet klatre- og ridedyr for børn. Det er vist et meget godt udtryk for mentalitetsændring i det offentlige rum.

Petersens kanoner

Sct. Mortens kirkeplads ca. 1906
ca. 1906 (ml. 1904 og 08), postkort, ukendt fotograf

Mindestenen over de faldne i de 2 slesvigske krige blev rejst foran Sct. Mortens Kirkes våbenhus af De danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn 14/4 1904, forsvarsbrødrenes 25-års-dag. Den var en smuk gestus som næppe nogen kunne tage anstød af - den står da også endnu, flyttet til den anden side af kirken. Men flankeringen af 4 potent opretstående kanoner gjorde mindesmærket til en militærpolitisk manifestation, bl.a. finansieret af en indsamling foranstaltet af Næstved Tidende hvis udgiver og redaktør Regnar Petersen* var formand for Forsvarsbrødrene. Sydsjællands Social-Demokrat 4/5: Hr. Regnar Petersens Kanoner ved Forsvarsbrødrenes Mindesten er nu stablet op paa Enden, saaledes at Mundingerne vender lige lukt op i Luften og 14/6: Hr. Regnar Petersens Fæstning paa St. Mortens Kirkeplads.

Det var et ekko af et slogan som oppositionspressen i hovedstaden og på landsplan med held kørte 1903-04 mod den nye Venstreregerings krigsminister der også var oberst: Madsens kasematter. Da der 1911-14 kom flere soldater til Næstved, dæmpede Social-Demokraten sin principielle antimilitarisme; der var arbejdspladser i garnisonering.

En tilsvarende dobbelthed finder vi hos Næstveds borgerskab: Tvangsindkvartering af mandskab og især heste var en byrde, men militæret gav også omsætning. Problemet lettede vel noget da Næstved i årene efter 1. verdenskrig blev nedrustet, men helt løst blev det først 1940 med Gardehusarkasernen.