![]() |
Afdeling A, nu 16b
1881-82, 1924-25 |
![]() |
Afdeling C, nu 16
1894 |
![]() |
Maagebroen
1911 |
![]() |
Afd. 19
1913-14 |
2 store offentlige institutioner på kanten af bymidten, amtssygehuset, Ringstedgades Forlængelse, og statskasernen, Grønnegade 10, prægede byen.
Da gasværket åbnede 1862 ansøgte sygehuset og snedker Bruun overfor om forsyning, men fik afslag af Hensyn til de paagjældende Bygningers Fjernhed (NA 29/9 1862). Først da fysikus Knudsen* 1875/76 byggede sin villa inderst på vejen, kom der skred i sagen. 1882/83 blev forsyningen forlænget ud til tvangsarbejdsanstalten og senest dermed også til sygehuset.
Sygehusets lægelige chef var landfysikus for det søndre sjællandske fysikat, embedslægen
Han førte opsyn med distrikslægens arbejde og ind- og udskrev patenter. 1859-1902 fungerede han som vikar for sygehuslægen, reservelæge, men havde stadig overopsynet. Embedet blev nedlagt 1915.
Daglig leder var distriktslægen, fra 1878/79 en egentlig sygehuslæge:
Fra 1893 havde sygehuset også en reservelæge, fra 1905 to. Ledende sygeplejersker rekrutteredes 1880-1938 fra Diakonissestiftelsen. Administrationen lå hios sygehusinspektøren, senest 1875 - 1894 Lars P. Holte, tidl. befalingsmand ved regimentet og veteran fra begge slesvigske krige.
NT 26/9 1896: Den ny Sygevogn, som Præstø Amtsraad i .. Majmødet, vedtog at anskaffe ved Amtssygehuset i Nestved, er nu færdig og staar opstaldet paa Sygehuset. Det er en kjøn Vogn, malet i dæmpet Farve, med det bekjendte Sygehustegn, det røde Kor paa hvid Bund, malet paa Siden af Kuskesædet. Foruden dette er der paa Vognens Sider malet: Amtssygehuset i Nestved. Vognens Indre er praktisk indrettet. To bekvemme Baarer ... Vognen brugtes første Gang Torsdag Aften til en Tyfuspatient fra Sortebrødre.
![]() |
vagt- og arrest
1886 |
![]() |
sygestald
1886 |
![]() |
gymnastikhus og marketenderi
1888 |
![]() |
Ny Ridehus
1888 |
![]() |
garnisonssygehus
1902-03 |
![]() |
Høje Kaserne
1911-12 |
![]() |
Kvægtorvet
1914 |
kravlede gradvis op ad Sandbjerget nordøst for Grønnegade, på jord udstykket fra Ladegården, 1799-1911, sluttende med Høje Kaserne på toppen af Sandbjerget. Den rev man ned 1979, så de bevarede bygninger dækker tiden 1799-1888.
Efter nederlaget kom 4.Dragonregiment tilbage hertil 1864. Regimentschefer med rang af oberst
-1909 boede de ude i byen, 1885-98 i Købmagergade 9.
Officererne havde ikke meget lokal tilknytning og spillede ingen rolle i lokalpolitik. NT 14/11 1884: Militæret er som en Leier paa Vandring, altid forberedt paa Opbrud, og derfor manglende den Sindets Ro, der er nødvendig til at beskjæftige sig med de omliggende Forhold. Afskedigede befalingsmænd var eftertragtet arbejdskraft. Regimentets musikkorps leverede gerne ved festlige lejligheder. Garnisonen var en betydelig lokal kunde, både som helhed og soldaterne. Værtshuse og skomagere trivedes i og omkring Grønnegade.
Kasernen kunne ikke huse mandskabet. Der skulle privat indkvartering til, dels i private kaserner, dels i private hjem; det sidste kunne nok føles som en byrde. Indkvarteringskommissionen med repræsentanter for øvrighed, byråd og garnison forestod den og ansatte en billettør til det praktiske.
I det hele havde bystyret en positiv indstilling til garnisonen. Det gjaldt medfinanciering af private kaserne og af et nyt militært sygehus. Men der var en grænse. Da obersten 1898 blev sagt ud af sin lejlighed, klagede han til byrådet over vanskelighed med at finde en standsmæssig bolig til en rimelig pris og ønskede at kommunen købte eller opførte en tjenestebolig; borgmester Dithmer m.fl. var imødekommende, men byrådets flertal afviste.
1923 blev 4. Dragonregiment nedlagt. Det holdt afskedsparade 29/9. Herefter blev kasernen brugt til Rytteriets Befalingsmandsskoler, fra 1951 Pansertroppernes Befalingsmandsskoler indtil 1969. Så brugte Gardehusarregimentet den til rekrutskole indtil 1977.
1978 solgte Forsvarsministeriet kasernen til Næstved Kommune, der åbnede den for borgerne som Kulturcenter, hen ad vejen restaureret ved arkitekt Fl. Mejnecke. Nedrivningen af Høje Kaserne var forberedelsen til opførelse af et teater-, musik- og forsamlingshus. Man udskrev også en arkitektkonkurrence 1982, men måtte opgive på grund af udgifterne. Nu er tomten Høje Plads parkering, festplads og legeplads. Kulturhuset blev i mindre målestok realiseret 2001-2002 med Ny Ridehus og Foyerbygningen.