NT 13/3 1871
NT 14/2 1872
Sygdom og død var vilkår man var fortrolig med
havde man nu nogenlunde under kontrol med tvungen vaccination af børn. Men spredte udbrud forekom.
er ikke konstateret i Næstved. Men efter udbruddet i København 1853 var frygten der hele tiden. Flere gange kom udbrud tæt på. Denne frygt var en drivkraft i hygiejniske reformer: vandværk, kloak osv.
var skyldig i de fleste undtagelser fra reglen om at kvinder levede længere end mænd. Det blev værre af at jordemødre også gik til hånde ved operationer. På initiativ af fysikus Knudsen* og vel højere oppefra bevilgede byrådet 1880 Karbolsyre til Jordemødrene som Desinfektionsmiddel mod Barselsfeber. I dag ved vi at grundig håndvask løser problemet.
ramte Næstved 1880. If. fysikus Boeg blev 7,3 promille af borgene syge. Et nyt udbrud 1905 ramte 72 eller 9,4 promille og forårsagede et mindre, ikke oplyst antal dødsfald. Udbrud nr. 2 blev taget meget alvorligt. Det gav anledning til en debat mellem Boeg og overlæge Maag* i Maanedsskrift for Sundhedspleje 1906. Og det gav stødet til et helt nyt kloaksystem.
kom dec. 1889 fra Sct. Petersborg via København og varede med udsving til og med vinteren 1891-92. Den blev kaldt Influenza eller Grippe og beskrevet som en Slags stærk Forkølelsesfeber (NT 15/12 1889). Epidemiolog Lone Simonsen har på dr-tv overbevisende identificeret den som corona.
ramte 1905 samtidig med tyfus. Behandlingen var en obligatorisk Serumindsprøjtning. Dr. Maag i byrådet 18/2 1909: Der har i den senere Tid været nogen Difteritis ude paa Marken; det er ikke usandsynligt, at denne Sygdom har haft sit egentlige Udspring fra denne Rende (NT 20/2), en åben kloak gennem området. Der var stort fokus på sygdommen ved den tid.
omtales ikke meget i kilderne men må have været udbredt. Afdeling 19, bygget 1913-14, var opr. tænkt som tuberkulosehospital. Det ændredes undervejs til epidemiafdeling og endte med at blive særlig indrettet til difteritis og skarlagensfeber. I amtsrådets møde 29/11 1913 efterlyste H.C. Petersen tilbud til tuberkulosesyge da mange af de tuberkuløse Patienter er højst uheldigt stillede, og der er en stor Fare for Udbredelse af Smitte. Amtmand Vedel troede ikke, Tuberkulosehospitalerne var af saa stor Nytte, som man havde ventet, da de syge meget nødigt vil indlægges der. Men noget bør der gøres. (NT s.d.)
har stor betydning for smittespredning. Mange personer på få kvm fremmer epidemier, måske tydeligst for tuberkulose. Det vidste man godt. Efter koleraen 1853 kom en række byggelove, således Købstædernes Byggelov af 1858. Den begrænsede bebygget areal som andel af grundareal. Problemet var at byrådet kunne anbefale dispensation. Det gjorde rådet altid og ministeriet fulgte i reglen rådet. Dr. Maag i byrådet 13/2 1908: Som Forholdene er nu, bliver alle Andragender om Afvigelse fra Bygningsloven bevilget. I den snart halve Snes Aar, Taleren havde siddet i Byraadet, kunde han ikke mindes, at man nogen Sinde havde afslaaet (NT 15/2).
kunne være farlige og tog livet af også unge mennesker. Lægerne var uden midler indtil sulfapræparater kom i 1930'erne og penicillin sidst i 40'erne.