trafik

byens gader

var i byens gamle kerne brolagte, omgivet af dybe rendestene, ud for gadedørene med små broer over så at man kunne krydse gaden tørskoet. Fortove var uregelmæssigt afbrudt af udvendige trapper. Eksempel: Brogade ca. 1870. NA 24/11 1862: I Løverdags Aftes vare Byens Gader for første Gang oplyste med Gas. Prøven faldt heldig ud og Blussenes Klarhed og Styrke dannede en besynderlig Modsætning til Lysene fra de gamle pensionerede Tranlygter.

Bare lidt udenfor var grus- eller jordveje. Eksempler:

Det gjaldt også den nyanlagte Jernbanevej (-1909) og den tilstødede Farimagsvej. Da Ramsherreds Forlængelse åbnede 1898, var den makadamiseret (brolagt 1909); Farimagsvej blev makadamiseret 1901.

NT 1/12 1898
NT 1/12 1898

Disse gader havde i tørre somre brug for vanding mod støvplage. 1898 fik brolægningsudvalget en ny vandvogn, produceret af smedemestrene Nielsen og Larsen i Ramsherred, mindst lige saa moderne, som man kan finde nogen Vandvogn i Hovedstaden. (NT 24/9)

Alle gader var oversået med hestepærer, hvad mange fandt uappetitligt, nogle også sundhedsfarligt, især i vådt føre.

NT 13/11 1880
NT 13/11 1880

1880 fandt byfoged Salicath* grund til at indskærpe nogle bestemmelser i politivedtægten, vel dem der hyppigst blev overtrådt. 4 af dem handlede om trafik i byens gader: 3 om heste og -vogne, 1 om at trække tyre.

NT 31/10 1908
NT 31/10 1908

2 halvårlige dage gav anledning til meget trafik:

NT 23/11 1870. Møllegade 2, Kindhestegade 26
NT 23/11 1870

1870, straks banen var åbnet, begyndte vognmand, postholder Ludv.B. Lundstein* omnibus mellem stationen og bymidten, korresponderende med togene. 1874 overtog Lunau* ruten. Det ser ud til at den stadig kørte 1897:

Jernbanevejen 1897
Jernbanevejen 1897, starbas.net N-B 2352

landevej

Enevælden havde anlagt chaussérede hovedveje. Heller ikke her var Næstved begunstiget: Ingen ramte byen. Nærmeste var Roskilde - Korsør og Køge - Vordingborg. For at nå dem eller jernbanen København - Korsør var man henvist til mindre, selvgroede landeveje:

L.A. Ring 1890
L.A. Ring: Landevej ved Næstved, 1890, Randers Kunstmuseum
NT 31/10 1891
NT 31/10 1891

Det betød at det reelt var umuligt at transportere massevarer ad landevejen, og at befordring af personer og post var langsom og besværlig, varierende med årstid og føre. Dog påtog landkommunerne sig efterhånden noget vedlighold.

Axeltorv 5 ca. 1860
beg. af 1860'erne, NæstvedBilleder 79,493-013

Til opland og nabobyer kørte postvogne eller diligencer, også med passagerer. De havde station hos vognmanden, fx. Hjultorv 8, eller foran posthuset, 1826-65 Axeltorv 5.

NT 17/9 1877
NT 17/9 1877
postvogn ca. 1910
nok ca. 1910

1865 forlod postvæsenet den hidtidige praksis at en af byens købmænd blev postmester, og at hans gård blev posthus. Der blev fast posthus i Vinhusets nye sydfløj, og postmestrene blev embedmænd hentet udefra.

1868 begyndte vognmand Heinrich Lunau* daglig befordring til Karrebæksminde i badesæsonen.

individuel trafik

NT 8/9 1891
NT 8/9 1891, Vinhusgade 16 Vinhusgade 16
NT  22/3 1894, Kirkestræde 4
NT 22/3 1894, Kirkestræde 4

Ridehest eller hestevogn var for de få. De mange måtte gå. Cyklen revolutionerede den individuelle mobilitet. Ovenfor t.v. den første lokale cykelannonce jeg har fundet.

Men cykler var dyre. En ufaglært mand i provinsen tjente 1917 55 øre i timen. Priserne faldt hurtigt. Isenkræmmer Jørgen Scheel-Bech* huskede 1935: .. cyklerne måtte jeg udstille i en lo i købmand Fugledes ejendom i Kirkestræde ... I hele 1890, det første år, jeg handlede m cykler, solgte jeg kun 1 maskine ... i sommeren 1903 var vi oppe på at sælge 237 cykler på én sommer. (NT 25/9)

Mange ville gerne have del i det boomende marked. En stor forhandler var også isenkræmmer Ferd.S. Bahnsen*, også aktiv i cykelklubben og cykelbanen (hvor nu Godthåbsallé er). Efterhånden blev specialbutikker dominerende: Ringstedgade 11 ved smed Anders Peter Carlsen* der snart også handlede med biler, og Østergade 24 ved mekaniker Julius Busk. Begge solgte også symaskiner.

NT 2/3 1898
NT 2/3 1898

Mekanik var mandligt domæne. Her mansplaining og elevatorblik før de ord fandtes.

tele

1861 åbnede telegrafstation i Næstved

1884 grundlagde urmager Edv. Ahrentzen* hjemme i Ringstedgade 8 Næstveds telefoncentral med 12 abonnenter. Et stativ på taget samlede ledningerne. 1887 fik den forbindelse til andre sjællandske centraler, 1896 overtog ktas den med Ahrentzen som forpagter og flyttede den 1899 til Kødtorvet, mens samtalestationen, hvad det så betyder, forblev i Ringstedgade til mindst 1920. 1896 blev der offentlig Telefonbox på telegrafstationen. 1907 købte Ahrentzen Ramsherred 15 hvor telefoncentralen flyttede ind året efter, nu med ca. 420 abonnenter. Fra samme tid nedlagde selskabet stativerne på tage og erstattede dem med nedgravede kabler.