Tvangsarbejdsanstalt

Tvangsarbejdsanstalt
11/9 2006 kl. 12.39 © pelo

Ringstedgade 33, bygget 1867-68 for Præstø Amt ved arkitekt Vilhelm Tvede med murermester F.C. Sauer* som konduktør, udbygget

1937-38 lod amtet den om- og udbygge til sygeplejebolig ved arkitekt N.P. Pedersen Gundstrup (nederst). Bygningerne er stadig en del af sygehuset.

1882 fik anstalten gas. 14/12 1931 bevilgede byrådet centralvarme og elektrisk lys, vel udført kort efter.

Fra 1866 kunne tiggere og omstrejfere idømmes tvangsarbejde. Ved åbningen af anstalten her skrev Næstved Avis (24/10 1868):

Præstø Amts Tvangsarbeidsanstalt er saavidt færdig, at den kan tages i Brug til 1ste November ... dens hele Indretning er saa hensigtsmæssig og svarende til Tidens humane Aand, at den absolut maa bibringe Besøgende et fordelagtigt Indtryk. I Stueetagen befinder sig Værkførerens Bolig, der bestaaer af to rummelige Værelser, af hvilke det ene, som er bestemt for Værkføreren, støder umiddelbart op til de mandlige Lemmers Arbeidssal, medens det andet, bestemt for Værkførerens Kone, støder op til de qvindelige Lemmers Arbeidsstue. Begge Værelser har Vinduer ind til Arbeidsstuerne, for at Opsynet kan kontrollere Lemmerne. Foruden Værkførerens Bolig og Arbeidsstuerne befinder der sig i Stueetagen et Badeværelse og et Arrestkammer. I øverste Etage befinder sig et Soveværelse for Mandfolk og et do. for Fruentimmer, et Sygeværelse med 2 Senge for Mandfolk og et do. med 1 Seng for Fruentimmer. Alle Værelserne ere høie, lyse, rummelig og godt ventilerede og de ere alle forsynede med Kakkelovne og Hængelamper.

Nestved Tidende 26/10: .. denne Slags Anstalter, der synes at blive almindelige og desværre vel altsaa nødvendige. Nærværende Anstalt .. er indrettet for 20 Mandfolk og 10 Fruentimmer, som holdes aldeles adskilt i 2 Afdelinger, da der naturligviis ikke kan være Tale om Familieliv her; den skal være en vis Skræk og Trusel for de Lade, som foretrække at ligge Andre til Byrde istedetfor at arbeide efter Evne i Frihed, oh Kommunerne i Præstø Amt kunne sende saadanne Individer herhen, imod en Betaling af 18 s daglig for hver. De ville her blive holdte til at væve, strikke, sye, spinde, flette Maatter osv. og derved faae Sands for saadan og lignende Beskjæftigelse ..

1870 husede anstalten 7 arbejdslemmer, 1880 13 arbejdslemmer. Efter udvidelserne kunne anstalten rumme 26 mænd og 10 kvinder. Her var jævnthen ca. 30, i 1920'erne noget færre. Aldersfordelingen var bred, 1880 18-76 år. Mandfolk og Fruentimmere blev holdt adskilt, også gården var delt af en mur. Men det store flertal var mænd, mest enlige ufaglærte.

NT 12/3 1884
NT 12/3 1884

Der skelnedes så mellem indsatte i strafafdelingen, tvangsfanger, som der var flest af, og arbejdslemmer. Sådan kunne en klient visiteres hertil i 1897 (NA 30/1):

En her i Byen boende Skræder, der altid har betragtet Arbejde som en Plage, hvorfor han har ladet Kommunen opholde sin forholdsvis store Familie, blev igaar belønnet med 2 Maaneders Tvangsarbejde paa den herværende Arbejdsanstalt. Ved Politiets Ankomst til hans Bopæl, saa han Anledning til at lade en lille "Trøst", en Pægl Brændevin, som var bestemt til hans Middagsmad, forsvinde i sin Lomme. Paa Arbejdsanstalten maatte han, hvor ondt det end gjorde ham, - aflevere sin "Trøster", og saa blev der endda stillet ham i Udsigt, at hvis de 2 Maaneder ikke hjalp paa hans Arbejdslyst, kunne han faa 2 til - og ingen Brændevin.

NT 27/3 1872
NT 27/3 1872
NT 5/10 1872
NT 5/10 1872

Arbejdet blev ledet af en værkfører,

Han boede her med familien, fra senest 1890 også en tjeneste- eller opsynskarl. Han sorterede under sygehusets inspektør.

Produkterne blev afsat i større partier ved auktion eller direkte til byens købmænd. Auktionsplakater giver et indtryk: Næstved Avis 10/10 1872: Lærred, Dreil og Strømper: 13/10 1895: Lærreder, Børstenbinderarbejder ... ca. 3000 Alen Hør-, Blaar-, Tvist, og Hælvtenlærreder, Siv- og Halmmaatter, Sivsko og Skamler, Et stort parti Børstenbinderarbejde, saasom Gadekoste, alle Slags Børster, Kardætsker m.m. Man fremstillede også lagner til sygehuset og passede dettes og anstaltens fælles nyttehave.

Tvangsarbejde i sin gamle form blev afskaffet med Zahles nye straffelov 1930, men videreførtes i amtsligt regi, i Næstved i en tilbygning til Kanalgården.

I somrene 1935 og 36 brugte Turistforeningen i samarbejde med Herbergsringen huset til vandrerhjem.

Funktionærboligen blev indrettet til 81, fortrinsvis sygeplejersker. 1880-1938 var alle ledende stillinger ved overenskomst forbeholdt diakonisser. Herefter var amtet henvist til Sygehusforeningens overenskomst med Dansk Sygeplejeråd. Det betød nye tider; Næstved Tidende 9/3 1938: Faar Sygeplejerskerne paa Sygehuset Ret til at indgå Ægteskab? Avisen bragte ikke svaret, men mon ikke de gjorde... Ca. 1960 afløstes eller suppleredes værelserne her af moderne lejligheder i det nærliggende Herlufsvænge.

------
Vilhelm Tvede (1826-91, København) tegnede også Industribygningen i Jernbanegade 1876-77, nedrevet 1965.

Tvangsarbejdsanstalt
22/9 2010 kl. 16.46 © pelo

Nu er her bl.a. børneambulatorium.

Den lave fløj t.h. er den tidligere cellebygning. Da de sindssyge blev flyttede i 1850'erne, beholdt man to celler, formentlig til akutte tilfælde, i det gamle sygehus' sidefløj som anes helt t.h. Ca. 1897 tilføjede arkitekt Vilhelm Friederichsen denne forlængelse til formålet. 1937-38 blev her inspektørkontorer. Nu er her Medicinsk-historisk Museum.

56b