NT 17/9 1890
NT 17/9 1890

til Amerika

Tidens store folkevandring gik fra land til by. Men -1914 gik den videre over oceaner, mest til Amerika, for 300.000, mere end 10% af befolkningen, flest mænd. Næstved og omegn bidrog betydeligt.

Hjul- og karetmagermester Peter Th. Christoffersen arvede værkstedet i lejede lokaler på hjørnet af Kirkepladsen og Købmagergade, grundlagt senest 1845, efter sin far. 1890, da han var han 51 og fraskilt, lukkede han forretningen og rejste til Amerika. Hans genbo sagfører Beyer*, klarede auktionen.

Farver og uldspinder Harald Schnipper* var søn af bomuldsfabrikant Carl Ditlev Schnipper* på hjørnet Hjultorv Kindhestegade. 1872 overtog han Carl R. Durcks* virksomhed og gård, Kindhestegade 18. Her boede han 1890 med kone og 3 børn, ældste søn var lærling. Engang i 90'erne udvandrede han til Californien. 1899 lod han fra St. Francisko sagfører Fester* sælge gården.

NT 18/11 1891
NT 18/11 1891

I det lille hus på prærien kunne man stadig læse Næstved Tidende, dog nok med nogen forsinkelse.

NT 24/5 1868
NT 24/5 1868

flugt

1866/67 åbnede Johannes Frigast med stort reklamebrøl manufaktur- og trikotageforretning i bagermester Jacob Frigasts* nye Hjultorv 5. 1868 gik han fallit men unddrog sig sine forpligtelser ved at forsvinde; 7/11 meddelte Næstved Avis at den herfra Byen bortrømte Kjøbmand Joh.'s Frigast for Tiden opholder sig i Amerika. En Landsmand, der af og til meddeler os Et og Andet fra Amerika, traf ham i Midten af October Maaned paa Gaden i Chicago. Frigast fortalte, at han havde ophævet sin Forretning i Næstved.

Den forretning han grundlagde, fortsatte med andre indehavere og findes stadig.
NT 18/8 1898
NT 18/8 1898
NT 8/6 1899
NT 8/6 1899

Sagfører Henrik Schultz* begyndte som fuldmægtig, 1888- kompagnon hos C.G. Wæver* der 1888/89 flyttede til København hvor han 1893 gik konkurs og stak af til Amerika. Schultz videreførte praksis i Næstved, 1892- i bagermester Bolms gård, Brogade 3-5.

Schultz hørte til byens spidser. 1894- sad han i byrådet, og han var en af initiativtagerne til etablering af svineslagteriet 1896. 19/5 1899 forsvandt han. 30/5 udstedtes arrestordre og konkursbegæring mod ham. Sydsj.s Soc.-Dem. 20/1 1900: Efter Forlydende har Borgmester Dithmer skrevet til Sagfører Schultz i Amerika og anmodet denne om at opgive, hvilke Veksler der var falske og hvilke ægte.

Tidende talte om Katastrofe (1/6) men var også overbærende: Drikkelasten .. og et ulykkeligt Ægteskab .... satte Oppositionen for 6 Aar siden Sagfører Schultz ind i Nestved Byraad. Socialdemokraten ved hans død 1913: Han efterlod sig en Bunke sørgende Kreditorer og en Masse falske Veksler. (21/5)

NT 8/7 1899
NT 8/7 1899

udvandringsagenter

NT 16/2 1867
NT 16/2 1867

Indvandrere fra landet faldt i kløerne på fæstemænd, udvandrere på udvandringsagenter.

NT 4/10 1867
NT 4/10 1867
NT 1/2 1877
NT 1/2 1877
NT 6/10 1883
NT 6/10 1883
NT 7/9 1906
NT 7/9 1906

de uønskede

Det skete at myndighederne skaffede sig af med uønskede personer ved at give dem en enkeltbillet til Amerika. Det kendteste eksempel er socialistlederne Louis Pio og Paul Geleff 1877. Ude i kommunerne handlede det om at spare fattighjælp. Det var strengt taget ikke lovligt og indebar risiko for at amerikanske myndigheder afviste at tage imod.

I Næstved behandlede byrådet mindst 6 sådanne sager 1867 - 1903. Referater er ufuldstændige, måske netop fordi de var juridisk tvivlsomme. Emil Ljungberg* på vegne af fattigudvalget 1886 troede ikke, at en slig Udgift var lovlig. borgmester Hänschell* 1903 gjorde opmærksom på at det ikke var lovligt. Også risikoen for for at spilde tilskuddet var rådet opmærksom, på: Ljungberg 1886blev vedkommende saa tillige retourrneret fra Amerika, var det hele jo spildt. P. Knudsen* 1891: Hvad kan det nytte? han sendes hjem fra Kanada lige strax. Borgmester Salicath* 1886: det var usikkert, om Amerika vilde tage mod den slags Folk mere. Fester*

Mindst 3 af de 6 sager behandledes efter ansøgning fra fængselspræsten i Horsens, 1 fra borgeren sselv gennem inspektøren på Korsør Arbejdsanstalt. I 4 af sagerne ses tilskuddet bevilget, heraf dog 2 betinget: saafremt Øiemedet lod sig opnaae (1867), og mod at Vedkommende blev sendt direkte fra Fængslet gjennem Kjøbenhavns Politi til Udlandet.. I en enkelt sag (1891) bekræftes at udsendelse til Canada er sket uden at vi får at vide om borgeren er blevet accepteret dér.