I byrådet 8/5 1911 foreslog mark- og vejudvalget en udstykningsplan for kommunens grunde på markjordene, bl.a. Gallemarken. Her havde 4. Dragonregiment øvelsesplads o. 1870 og klagede over at den også blev brugt som losseplads (NT 17/10 1870). Fra 1896 blev arealet udlejet til Landboforeningen der brugte det dyrskueplads. 1903 flyttede kommunen krudthuset eller -tårnet herud fra statskasernen. Det var ikke en militær installation, men et kommunalt sikkerhedslager for byens detailhandel.
I byrådet 12/2 1912 fremlagde udvalget planen, udarbejdet af arkitekt Johs. Tidemand-Dal. A.M. Kristensen* (S) var i hvert Fald ikke Tilfreds med Gallemarksprojektet, idet Arkitekten her viser os krumme Gader eller Veje, og dem har vi nok af i Forvejen her i Næstved .. om det ikke var muligt, at Gallemarkens Udstykning kunde foregaa ved lige Veje .. Det vedtoges at anmode Gade- og Vejudvalget om .. at overveje, om Planen angaaende Gallemarken ikke kan ændres derhen, at Vejene bliver lige .. (SS-D 13/2). Efter ændringer blev planen vedtaget, 14. maj blev byggegrunde udbudt, 5. juli anlægsarbejdet, afleveret 15/1 1913. Arkitekt og brandinspektør Ludvig Beldring* 1912 tegnede et nyt krudttårn, opført ude i Åderup hvor det igen blev indhentet af urbaniseringen 1933.
Mark- og vejudvalget foreslog vejnavne med reference til Næstveds historie i byrådet 10/2 1913, vedtaget 10/3: Gallemarksvej, Peder Syvsvej, Hans Hornemannsvej og Peder Bodilsvej. A.M. Kristensen fandt, Navnene var for lange, og saa heller ingen Grund til at opkalde disse gamle Stødere! Han vilde have foretrukket et Navn som Villavej.
Juni 1912 indledte Byggeforeningen for faste Underofficerer ved 26' Bat. i Næstved forhandling med kommunen om køb af 16 parceller. Fodfolkets 25. og 26. bataljon skulle april 1913 overføres fra Odense til Næstved. Statslån til byggeforeningen blev mindre end forventet, så købet blev reduceret til 10 grunde, endeligt afsluttet 10/2 1913.
Tidemand-Dal tegnede 1912 for byggeforeningen husene til det militære Villakvarter. Eksemplets huse kan med god sikkerhed identificeres som hjørnet Gallemarksvej 22, Peder Syvsvej 20, derunder Peder Bodilsvej 21 og nederst en variation over Gallemarksvej 22 idet jeg snarere opfatter disse opstalter som skitser end som endelige tegninger.
1913 blev 9 af de 10 planlagte huse bygget
Det var i udgangspunktet tofamiliehuse med 1 lejlighed på hver etage:
Flere har set bebyggelsen som udtryk for bevægelsen Bedre Byggeskik. Det er ikke overbevisende, især fordi landsforeningen først blev dannet 1915. Snarere deler de inspiration: nationalromantik, nyklassicisme og engelsk haveby. 1913 kunne man se tegningerne på en byggeudstilling i Charlottenlund. Herfra fandt de vej til københavnske Aftenposten som Næstved Tidende citerede 21/4: Husene er .. forskellige baade udvendigt og indvendigt, men saaledes at de dog har et fælles og dansk Præg. De er .. udvendigt skurede og kalkede med forskellige Farver, gullige, rødlige og grønlige ... Her som andre Steder viser det sig, at det lønner sig at søge en god Arkitekt, naar man bygger.
De enkelte medlemmer ejede selv husene. Forsvarsordningen 1922 afmilitariserede næsten byen, 1923 forsvandt 26. bataljon. De fleste underofficerer forlod Næstved, 5 af ejerne solgte deres huse, men 4 af dem og 1 lejer slog rod i Næstved og fandt et civilt job:
----
Litt.:
Jesper John Jørgensen: Gallemarkskvarteret,
Liv og Levn 25 - 2011
10 markj.