Sct. Peders Kirkeplads 4, hjørnet af Vinhusgade (t.h.). Den tidl. gård, hovedsagelig i bindingsværk, med vinhandel og gæstgiveri havde facader mod både Kirkepladsen (Katekismusstræde, t.v.) og Vinhusgade. 1855 fornyede gæstgiver Michael Frederik Næsted* denne fløj i grundmur. Den brede kvist i midten er af nyere dato. Kælderen er siden 1999 åben som restaurant.
Bygherren satte initialer på den ene kvist, byggeår på den anden. Hvad fik denne 32-årige gæstgiver til at lade det hus han netop havde arvet, rive ned og bygge et helt nyt? I en chokerende moderne stil, genoplivet nederlandsk renæssance. Jeg kender ingen kilder til hans overvejelser, men prøver alligevel:
To år før havde hans konkurrent i våde varer apoteker Langsted* lige omme på Axeltorv gjort det samme. Bindesbølls nederlandske renæssance vakte opsigt i byen. Byrådet: Sådan et hus må vi også have, og det skal også være af Bindesbøll. Det fine Herlufsholm: Sådan et hus vil vi også have, og det skal være rigtig nederlandsk renæssance med svungne gavle, og tegnet af en endnu mere prominent københavner. Byrådet fik et helt andet hus, i fantasifuld nygotik, og blev meget glad for det. Kostskolen fik hvad den bad om, men røg uklar med stjernearkitekten og måtte selv gøre det færdigt. Kunstnere er ikke til at regne med. Begge huse stod færdige 1855/56.
Og Næsted ... Han ville også have sådan et hus. Hans renæssancegavle er vel utænkelige uden Herlufsholms. Arkitekt? Vi kender ham ikke. Næstved-arkitekten Georg Kretz* var med til at afslutte byggeriet på Herlufsholm. Men hans præcise rolle kendes som sædvanlig ikke. Jeg ville gerne se ham som Vinhusets arkitekt. Men det har jeg ikke noget belæg for, ligesom jeg heller ikke har det for byrådets, kostskoleforstanderskabets og gæstgiverens overvejelser 1853-55. Men de tre år forandrede Næstved for altid. Det moderne gennembrud var kommet til byen.
Skinnet bedrager, på den fine måde:
Næsted'erne udliciterede dele af driften til skiftende forpagtere. Næsted jun. flyttede 1873 hjemmefra og overdrog hotellet til C.L. Hansen der drev det til 1878 da han overtog et hotel i København. 1880 boede Næsted her igen. 1880/81 - 1890/91 forpagtede Adolph B. Mazanti hotellet. Næsted drev midt i 1870'erne vinhandel i Købmagergade, antagelig nr. 11 som han ejede. 1880-1906 drev han mineralvandsfabrikken Fortuna, Købmagergade 18 sammen med apoteker Baagøe* der også blev parthaver i hotellet. 1881 flyttede han herfra, men han ejede hotellet og bygningerne indtil 1896.
Theodor Hansen* ejede og drev hotellet 1896 - død 1914, tilflyttet fra København. Som forgængerne udliciterede han dele af driften:
Som forgængerne førte Hansen også selv stort hus, fx. 1911: 2 hotelkarle, 2 stuepiger, 2 husholdningselever, smørrebrødsjomfru, kagejomfru, kassererske, kelner og 2 tjenestepiger.
1896 åbnede hansen ny Sommerhave, rimeligvis på den ubebyggede grund Vinhusgade 4, hvor han udbyggede med keglebane og pavillon. 1899 åbnede han offentligt badeværelse, også for byens borgere. 1906 byggede han Annex bagude:
Gavlen, siden forenklet, var omtrent som Næsteds (tegning ovenfor), initialer og byggeår også. Arkitekt var sandsynligvis G.E. Andersen*: tegninger m.m. til licitationen var fremlagt på Teknisk Skole hvor Andersen var forstander. Annexet rummede sal, selskabslokaler og Hansens lejlighed. Det var forbundet med de ældre bygninger med en Marmorhalle.
Hotellet blomstrede op under Peder Petersen (f. 1879), Vinhus-Peter 1920-38. Som forgængerne og efterfølgeren boede han her med familie og personale.
1778
Handled jeg med Vin
og det var alt.
Men da blev jeg Hotel
og siden Vinhuset kaldt.
Tavlen er af bronze med forgyldning i dårlig stand. Jeg har ikke kunnet finde en datering, men bedømt ud fra skriftsnit, stavemåde og stil er den snarest fra første halvdel af 1900-tallet. Det er vist det digt multikunstneren Karl Hansen Reistrup* skrev til til 150-års-jubilæet 1/10 1928.
Petersens ombygning ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup*, påbegyndt 1934, gav plads til Renaissancebaren, åbnet 1938 med Nordens eneste Kobberdansegulv. Vist under indtryk af festlighederne i de lyse sommernætter under jubilæums- og landsudstillingen 1935 søgte Vinhuset sammen med Axelhus og Bygningen udvidet bevilling til dansant og variete, også på hverdage, og fik den samme år.
1934 fik hotellet ny indgang, der hvor før porten havde været. Der blev åbnet en ny port længere til venstre. Døren og især baldakinen over den, tegnet 1934 af arkitekt Urban Hansen-Reistrup hvis kærlighed til kobber får frit løb her, er typisk 30'er-design af den avancerede og eksklusive slags. Arkitekten plejede at lade kobbersmed Rasmussen* udføre den slags.
1939 blev lukketiden tilmed liberaliseret fra midnat til kl. 1. I de hektiske år under 2. verdenskrig konkurrerede Renaissancebaren med Reci og Casanova. Baren findes stadig, kobbergulvet siden 2006 som vægdekoration. 1999 blev middelalderkælderen under nordfløjen der hidtil kun havde været tilgængelig for publikum ved særlige lejligheder, åbnet som restaurant.
Sydfløjen er bygget som posthus med lejlighed til postmesterfamilien. Gæstgiver Næsted* var bygherre, men opførelsen finansieredes med et lån på 4.000 rdl. af Befordringsvæsnets Fond og en årlig leje af 350 rdl. Postvæsnet flyttede hertil fra Axeltov 5 14/5 1865. Der stod KONGELIGT POSTHUS svarende til det modstående HOTEL VINHUSET på båndet over stueetagen, postdiligencerne holdt foran huset eller i gården.
Postmesteren
boede på 1. sal med familie, den øvrige husstand var spredt i huset, fx. 1880 2 tjenestepiger, 2 postfuldmægtige og 1 postassistent.
1865 afviste postmesteren en forespørgsel fra kommunalbestyrelsen om Brevkassers Anbringelse i Byen, udenfor selve Posthuset (NA 26/12). Da jernbanen åbnede 1870 kom der vel mere postgang, Senest 1872 var der postkasser foran posthuset her og foran banegården, 1873 blev de første 2 postkasser ude i byen monteret på facaderne Østergade 1 og Ringstedgade 1.
30/1 1921 flyttede posthuset til sit nybyggede hus på Banegårdspladsen.
-----
Ernst Wittrup Johansen: Hotel Vinhuset i 175 år, Næstved 1952
Hotel Vinhuset