16/8 1907 observerede Tidende 3 biler i Næstved. 19/12 1910 behandlede byrådet en ansøgning fra automobilejer Sofus Bendtsen, Vinhusgade, om Fastsættelser af Takster for sin Automobildrosche, måske byens første taxi. August 1913 blev mekaniker Otto Møller, Farimagsvej 65, byens første kørelærer.
Den første lokale bilannonce jeg har fundet.
Næstveds vigtigste landevej var den til Ringsted. Her blev post- og busforbindelsen motoriseret 1913, antagelig som den første. Den var privat og skiftede kontrahent og bil i slutningen af august 122913. Den nye bil på postkortet er af mærket Adler, bygget på licens hos N. Larsen, Kbh. Ruten blev overflødig da jernbanen åbnede 1924.
I byrådet 6/8 1923 forelå 11 ansøgninger om rutebilkørsel. Rådet var imødekommende. Borgmester A.M. Kristensen* bemærkede: For Tiden er det ikke let at finde, hvor de holder, saa med Tiden maa der vel oprettes en Station for Rutebiler (NT 7/8). Samme år havde 2 vognmand plabner om en Autobus i byen. 1924 blev Sanders Kaserne indrettet til rutebilstation.
1920 stationerede Røde Kors en ambulance i Næstved, indtil videre hos ovennævnte mekaniker Otto Møller, Farimagsvej 65. Den var af mærket Overland. 15 hk og var første gang i brug 24/4.
Tilbage i 1884 havde landinspektør J. Jørgensen* forslået at huse i byen skulle have gadenumre paa Samme Maade som i andre større Byer. Det stod han alene med i byrådet. Først 1906 rejste Carl H. Christensen* sagen igen. Byrådet vedtog de ca. 700 skilte, betalt af kommunen, 27/12 1910. Hovmann-Hansen* begrundede: Vi maa se at komme bort fra Matrikulsnumrene. De er meget upraktiske at arbejde med. Paa Sortebrødre f.Eks. har alle Ejendommene Matr.Nr. 192 med forskellige Bogstavvedtegning fra a og fremefter. Men hvem kan finde ud af disse Numre. Husnumrene var mere ligetil. (NT 29/1). 8/7 kunne NT fortælle at numrene nu var ved at blive monteret. 1915 indskærpede byrådet at nummerskilte var pligt.