Ved lov 1908, gennemført i Næstved 15. marts 1909, indførtes lige og almindelig valgret, også for kvinder og tyende, dertil forholdstalsvalg der fremmede partipolitisering. Det var slut med 2 valgklasser og delvis udskiftning. Alle 13 valgte medlemmer var på valg hver 4. år. Ved afgang i utide skulle der ikke længere holdes suppleringsvalg; den næste på partiets liste indtrådte.
Ved valget 15/3 1909 fik Socialdemokraterne 7 pladser, Højre 4 og Venstre 2. Ved valget 13/3 1913 fik Socialdemokraterne 7 pladser, fælleslisten af Konservative og Venstre 6 og Radikale ingen. S var største gruppe og havde flertal blandt de 13 valgte. Næstved Tidende kaldte 12/1 1911 Sydsjællands Social-Demokrat det officielle Organ for Nestved Byraad, men noterede også 14/3 1913: Naar den ny Borgmester er udnævnt, tør det [stadig] forventes, at Byraadets 2 Valggrupper bliver af samme Størrelse, 7 i hver.
7 mod 7-afstemninger forekom nogle gange og fremtvang kompromis. 15/8 1910 kunne socialdemokraterne stemme den gratis enhedsskole igennem sammen med repræsentanten for Sct. Mortens Landsogn, 8/12 1913 skolevæsnets nye ledelse sammen med begge landsognes repræsentanter.
Ved valget 13/3 1917 fik Socialdemokraterne 8 pladser, Borgerlisten 5. S opnåede altså absolut flertal. Dermed kunne beslutninger flytte fra byrådet til partiets gruppemøder.
Litt.:
Her er en oversigt over byrådets medlemmer 1900-2020, et prisværdigt initiativ. Desværre er resultatet for det første årti forkert.