20/4 2003 kl. 10.05 © pelo
1903. Christian 9.s monogram og Næstved byvåben
facade mod Kählersbakken
Detalje af Karl Hansen Reistrup: Kragefrisen, 1901. Den komplette mosaik blev samme år monteret i en porthvælving i Københavns Rådhus, over for Mågefrisen (nedenfor). Eksemplaret her er opsat over den nye butik i 1908.
Detalje af Karl Hansen Reistrup: Mågefrisen, 1901. Den komplette mosaik blev samme år monteret i en porthvælving i Københavns Rådhus, over for Kragefrisen (ovenfor). Eksemplaret her er opsat over den nye butik i 1908.
bygget 1911 for malermester Axel Houmaae*
1911-12. Billedhuggerarbejdet er udført af Vald. Handberg*.
1913-14. Årstallet 1901 inde under buen angiver bankens stiftelse, ikke husets opførelse.
tegnet 1914 af arkitekt G.E. Andersen* for herreekviperingshandler Andreas Rasmussen* der drev forretning i det gamle sted, del af Helliggejst, og købte det af kommunen; bygget 1914-15 for enkefru Eleonora Rasmussen. Byggeriet mødte modstand for ikke ar harmonere med Helliggejst, også fra sagkyndig side: Foreningen til gl. Bygningers Bevaring, Kunstakademiet og kgl. bygningsinspektør Johs. Magdahl Nielsen, men bygherren lod sig ikke påvirke. Huset får kun lov at stå sådan i godt 30 år. Sparekassen nabo t.h. købte det 1946 og ombyggede det 1948.
Enkefru Rasmussen boede på 1. sal o. 1916-25 sammen med sønnen Ejnar Varstrup Rasmussen, 1916 også en tjenestepige og en handelslærling. Traditionen med herreekvipering fortsatte:
Her var Næstved Kaffebrænderi 1928- ved Henry Jacobsen (1891 - 1960) der 1934/35- boede i Østergade 29.
Husets arkitekt G.E. Andersen* flyttede selv hertil fra Farimagsvej 33, som han også havde tegnet; han boede her stadig 1921 men var 1924 flyttet til Ringstedgade 13.
ca. 1890-1914, fransk: art nouveau, er et opgør med historicismen og også med den rette linjes og den rette vinkels rationalitet. "Naturen tegner ikke rette linjer", som et new-age-mantra lyder. I stedet sætter den organiske former: svungne linjer, i princippet også uregelmæssighed og asymmetri. Med teknisk moderne konstruktioner søger den at opløse husets masse i lethed og lys.
Men det er ikke let at frigøre sig fra historien. Inspiration fra rokoko og japansk kunst er tydelig. Ligeledes den ufrivillige lighed med gotik og nygotik, i lethed og lysvirkning, også i forkærligheden for treklange og variationer over dem, f.eks. tredelte vinduer med det højeste i midten.
Jugendstil er ikke specielt arkitektur, nok så meget kunst og kunsthåndværk, på fransk art decoratif eller bare art deco, på dansk skønvirke. I Næstved er den repræsenteret hos Kähler, især ved Th. Bindesbøll. Men den er også arkitektur. Et besøg i Victor Hortas hus i Bruxelles er en oplevelse for enhver arkitekturinteresseret.
Jugend-arkitekturen kom fra Belgien og Frankrig, men til Danmark kom den via Tyskland og Østrig, i en mere traditionel og tungere udgave. Eksemplet er Palads Hotel på Rådhuspladsen i København (Anton Rosen 1907-10). Den blev aldrig udbredt. I Næstved optræder den kun som detaljer.
1. verdenskrig tog livet af den lyse, optimistiske jugend-arkitektur. En opdateret art deco overlevede i fusion med funktionalismen; Stålgårdens buede kommandobro kan ses som eksempel. Jugendstilens oprør mod den rette linje blev videreført i mere ekspressionistisk form af catalaneren Antonio Gaudi og østrigeren Fr. Hundertwasser.
Perioden bragte på ganske få år nogle markante fremskridt i dagdagen: