Kähler, facadekeramik

facade mod Kählersvej

Fade med relief, antagelig udført af Karl Hansen Reistrup ca. 1900 som led i en serie fade med dyremotiver

hjørne mod Kählersvej, Kählersbakken

Våbenskjold eller bomærke, antagelig udført af Karl Hansen Reistrup i 1890'erne som led i en serie. Så vidt jeg kan se, er det en version af Skagens byvåben. Hvis du ved mere, så send mig en mail!

facade mod Kählersbakken

Detalje af Karl Hansen Reistrup: Kragefrisen, 1901. Den komplette mosaik blev samme år monteret i en porthvælving i Københavns Rådhus, over for Mågefrisen (2 sider frem). Eksemplaret her er opsat over den nye butik i 1908.

Karl Hansen Reisrup: Dyrene går ud af Arken, 1894, keramikrelief, ca. 5 gange 1 m. Relieffet var med på flere udstillinger, bl.a. Den Store Nordiske Udstilling i Stockholm 1897, hvor det fik meget ros, og Verdensudstillingen i Glasgow 1901, hvor det blev solgt. Denne version blev som de omkringsiddende opsat over den nye butik i 1908.

Det er Reistrups og værkets første arbejde i den plademosaik de udviklede efter forbillede fra oldtidens Mesopotamien (Irak). I stedet for firkantede kakler bruges mosaikplader, hvis kanter markerer tegningen. Pladerne bliver formstøbt hvilket muliggør flere eksemplarer og versioner. Teknikken har også den fordel, at baggrunden kan pudses op i almindelig mørtel. De tre relieffer omkring er udført i samme teknik. Her anes den mesopotamiske inspiration også i motivet, isæt nok i hanløven t.v.

Detalje af Karl Hansen Reistrup: Mågefrisen, 1901. Den komplette mosaik blev samme år monteret i en porthvælving i Københavns Rådhus, over for Kragefrisen (2 sider tilbage). Eksemplaret her er opsat over den nye butik i 1908.

Detalje af Karl Hansen Reistrup: Ørnefrisen, 1897. Plademosaikken var med på Verdensudstillingen i Paris i 1900, hvor den blev solgt til Sèvres-museet og en kopi til Grassimuseet i Leipzig. Versionen her, Havørne efter Ænder, er fra 1908.

Et udsnit af endnu en ørnefrise af Reistrup findes mod gården (se nederst på siden her), placeret lidet fotovenligt. Den er udført 1898-1902 til Århus Teater efter forlæg af arkitekt Hack Kampmann.

Kakkelmaleriet derover er opsat senere. I skønvirke-ornamenterne kan jeg tyde "Grundlagt 1839" og "A/S 1913", så det kan være opsat for at markere dannelsen af aktieselskabet.

Karl Hansen Reistrup: Kählers bomærke, svaler der bygger rede, opsat over værkstedets oprindelige indgangsdør. "(Herman A.) Kählers Værk" var tidens almindelige betegnelse for virksomheden, selv om man også møder både "Fabrik" og "Værksted".

Karl Hansen Reistrup: Københavns byvåben, 1890 til Københavns nye brandstation, det første i en serie af byvåben. Kopien her er monteret 1908.

Detalje fra Lorenz Frølich og Karl Hansen Reistrup: Ægir og hans Døtre, også kaldet Ægirs Bryllup, 1892. Det originale, over 20 m² store kakkelbillede blev i 1894 solgt til det endnu ufærdige Københavns Rådhus, hvor det stadig findes på sin fremtrædende plads over en indendørs trappe.

Karl Hansen Reistrup: Den skotske tidsel-ordens våben, detalje af udsmykning til brygger Carl Jacobsens villa i Valby. Den latinske indskrift NEMO ME IMPVNE LACESSIT betyder: Ingen krænker mig ustraffet. Det er ordenens motto og kendes også fra skotske mønter.

Udsnit af endnu en ørnefrise af Karl Hansen Reistrup efter tegning af arkitekt Hack Kampmann til dennes Arhus Teater, 1898, plademosaik

Mens de andre mosaikker sidder i facaden, gemmer denne sig omme i den overdækkede gård, adgang fra Kæhlersvej. De vanskelige lysforhold er en del af forklaringen på fotoets manglende kvalitet.

Har du lyst til at se mere Kähler- og Reistrup-keramik, anbefaler jeg Næstved Museums udstilling i Boderne

Jeg kan godt være lidt bekymret for bevaringen af disse keramiske arbejder nu da husert er del af ety konkursbo.