Søren L. Lange 1821; let beskåret; SMK
Overdirektør på Gisselfeld, lensgreve Christian C.S. Danneskiold-Samsøe (1774 - 1823) købte 1792 de to godser Næsbyholm og Bavelse med henblik på at udbygge Suså til pramfart. Han ville gerne afsætte træ fra sine skove, især brænde til det voksende København. Han lod åen mellem Tystrup-Bavelse-søerne og Maglemølle uddybe og udrette: den Danneskjoldske Kanal. Den skulle tage pramme der rummede 20 favne træ der så skulle udskibes fra Næstved. Arbejdet blev ledet af søløjtnant Johan Adolph v.d. Recke (1787-1861) der i perioder boede i Næstved. Det var færdigt 1812/13.
I Næstved havde 6 storkøbmænd monopol på pramme. Recke opkøbte dem og overtog monopolet.
Kompagnistræde 6 var bygget 1797 for kbmd. Martin H. Stenecke* i Ringstedgade, udførligt takseret 6/5 1801: 28 fag, 2 etager, grundmur, pakhus og kornlofter. Det er vel ændret flere gange, Stenecke ejede det stadig 1811, kbmd. Mørch i Østergade o. 1817/18, grev Danneskjold-Samsøe o. 1827-90. Købmand Sander*, vel grevens forretningsforbindelse i Næstved, byggede den 8-kantede korntørreovn mod gården 1865, af type som hans tidligere principal Wittusens*. Den blev revet ned 1896. Så var her magasin for Holmegaard Glasværk. Her boede ingen. 1910 købte tømrermester, ejendomsinvestor Carl Jensen* det og erstattede det med et beboelseshus.
Men besejlingsforholdene ud af Næstved gennem Mindegabet (t.h. på kortet ovenfor) var sløje. Købmænd der ønskede forbedring fik opbakning fra staten: lån fra Den Kgl. Kreditkasse og etablering af Den Kgl. Kanaldirektion 1804. Man ville forsætte kanalbyggeriet ved at grave en dybere kanal gennem Longshave. Den hørte til godset Saltø. Købstaden fik 1805 arvefæste til arealerne, og 1806-14 fuldførtes projektet, der også omfattede et havneanlæg mod Smålandshavet i form af bølgebrydere eller moler men intet egentligt havnebassin. Frederik 6.s reskript 31/10 1837 tillod købmændene fra Næstved at bygge magasiner der, oplægge varer der og sælge dem en gros. Arkitekt Georg Kretz* tegnede på opdrag fra havnekommissionen 1838 planen for det nye Karrebæksminde. Wittusen* (1840), Saltø (1854) og Hans Jacobsen* (1855) byggede magasiner.
Der kom da også god gang i udskibningen af træ, Danneskiold-Samsøes og andres. Efterhånden også af korn. Året efter Danneskjolds død blev kanalen statslig, også kaldt Den Kgl. Næsbyholmske Kanal. Grosserer Chr. Rønnenkamp (1785 - 1867) ejede den 1837 til død.
Nede ved Næstved gennemførte købmændene Knæckenborg* og Lund* 1838/39 en opmudring som de kun delvis fik dækket af havnekassen (SSA 18/2 1840). 1857-60 gennemførte havnekommissionen en uddybning fra 4 til 7½ fod og anlagde en trækstil fra Havnepladsen til Appenæs så at man ikke længe behøvede at stage prammene på den strækning.
Omkr. 1854-57 var Rønnekamps monopol nede ved Næstved brudt af Pram- og Dampskibs-Interessentskabet. Jernbanen til Ringsted 1856 fjernede en del af kanalens grundlag. En højesteretsdom 1862 gav Wittusen* med i at Rønnenkamp ikke måtte opkræve kanalafgift nedenfor Maglemølle. Kanalen blev gradvis afviklet 1862-73.
Rådmandshaven
Kanalen byggede huset til opsynsmanden ved kammerslusen her. Den første hed Jens Petersen og blev lønnet med fri bolig samt 1 favn brænde og 3 rdl. årlig til husets vedligeholdelse. En overenskomst 1872 overdrog huset til Herlufsholm der hele tiden havde ejet grunden. Godset afhændede det sammen med Maglemølle til den nye papirfabrik.
Fabrikken brugte det til arbejderbolig
Siden har det været udgangspunkt for kanosejlads på Suså der blev organiseret 1942. Fra industri til oplevelsesøkonomi. 2014 åbnede ishus med fin beliggenhed her.
Før jernbanen var transport af massevarer over land stort set umulig. Derfor var kanalbyggeri i høj kurs i Europa fra midt i 1700-tallet. Også i det danske tripelmonarki. Andre eksempler:
J. Ingemann Pedersen: Susåen og Den Danneskjoldske Kanal, Historisk Samfund for Præstø Amt 1986
Rasmus Frandsen: Næstved Havn, 1963, 2. udg. 1988
kbm-museum.dk
pallebirk.dk
slusehuset.dk
