erhvervsliv
Fremgangen kom fra oplandets storlandbrug. Lensgreve Christian C.S. Danneskiold-Samsøe til Næsbyholm blev grebet af tidens europæiske kanalbyggeri. Han ville gerne eksportere træ fra sine skove, især brænde til det voksende København. 1810-12 lod han Suså mellem Tystrup-Bavelse-søerne og Næstved uddybe og udrette til Den danneskioldske Kanal. Den skulle tage pramme der rummede 20 favne træ der så skulle udskibes fra Næstveds ladeplads Karrebæksminde. Men dér var besejlingsforholdene elendige. Mindegabet, indsejlingen mellem Enø og Longshave (en halvø på Sjællandssiden), var under permanent tilsanding, på havsiden havde man bygget brokar ud i vandet til de større dybder, men skibe måtte ofte losse og laste til pramme i åben sø. En kreds af købmænd arbejdede i forvejen på at forbedre disse forhold. Man ville forsætte kanalbyggeriet ved at grave en dybere kanal gennem Longshave. Den hørte til godset Saltø. Købstaden at fik arvefæste til arealerne, og 1812-14 fuldførtes projektet, der også omfattede et havneanlæg mod Smålandshavet. Arkitekt Georg Kretz tegnede planen for det nye Karrebæksminde. Frederik 6.s reskript 31/10 1837 tillod købmændene fra Næstved at bygge magasiner der, oplægge varer der og sælge dem en gros.
Der kom da også god gang i udskibningen af træ, Danneskiold-Samsøes og andres. Men også på anden måde løstes havneproblemet på et heldigt tidspunkt. Næstved var klar til kornsalgstiden, der satte ind ved midten af 1830'erne. Byen er omgivet af fede jorder, drevet af overskudsproducerende, markedsorienterede storgodser. En del kunne endda prammes til byen ad Susåen. Nu kom fremgangen for alvor. Om den vidner de store købmandsgårde og pakhuse i byen, og også i Karrebæksminde fra 1840. Indbyggertallet voksede igen, Næstved fik igen en, nu ganske vist beskeden, egen handelsflåde.
Brændevinsbrænding voksede gennem 1700-tallet og nåede sit højdepunkt her i første halvdel af 1800-tallet. Den blev tit drevet sammen med andet erhverv, fx. købmandshandel, beværtning eller bryggeri. Derfor giver folketællinger et lidt tilfældigt billede, men dog et fingerpeg. 1834 ses 15 brændevinsbrændere, Nestved Ugeblad 13/4 1838 opremser 9, folketællingen 1840 har 8, derefter ses en lille håndfuld. 2 fremtrædende brænderier:
-
Østergade 12-16 1808/10-82, først ved Johan D. Galle* der også drev værtshus, så sønnen Søren A. Galle* der var også var købmand, så dennes svigersøn Alexander Zoffmann* i kompagniskab med I.M. Sonne*; 1878 udtrådte Zoffmann, 1882 satte Sonne maltgøreriet til salg
-
Brogade 6, hjørnet af Storebro og Suså senest 1810 - 1871, først ved Hans Fr. Hansen, så sønnen Carl O. Hansen* der skiftede til avlsbrug og lotterikollektion og lejede brænderiet ud; efter forgæves forsøg på genudejning 1871 satte han udstyret til salg.
Brændevinsbrændere holdt kvæg og svin. Bærmen, restproduktet fra gæring, også kaldet mæsk eller drank, brugtes som foder. Evt. følger for flæske- og mælkekvalitet er vist ikke beskrevet.
De små provinsbrænderiet blev trængt af større industrianlæg, 1881- sammensluttet som De Danske Spritfabrikker der 1923 fik monopol. Længst holdt vist
borgere
1801: 1785
1840: 2217
1850: 2735
1860: 3647
en fordobling.
Ved lov 1837 blev de eligerede mænd erstattet af en valgt borgerrepræsentation. Vælgere var et lille mindretal af erhvervsdrivende og formuende grundejere. 3.-4. januar 1839 blev et overgangsvalg holdt: de 3 eligerede mænd
-
købmand, mægler Søren Knæckenborg
-
købmand N.A. Lund og
-
købmand P.F. Galle
fortsatte som borgerrepræsentanter uden valg. Dertil valgte 8 nye. 3.-4. januar 1840 var de 3 på valg; Knæckenborg og Lund blev genvalgt. 170 var valgberettigede, 71 deltog, 92 var valgbare. Borgerrepræsentanter:
-
-1868 Knæckenborg
-
1839-49 købmand, konsul Ludvig Hatting
-
1849 - mindst 1864 ekviperings- og klædehandler Jacob F. Gottlieb
-
1849-69 købmand Holger Aagaard Hansen
-
1850-55 snedkermester Hans E. Sorterup
-
senest 1851 - død 1863 købmand Niels Bagger
-
1853 - mindst 1856 købmand, brændevinsbrænder E.A.F. Mielche
-
o. 1854-57 brændevinsbrænder Chr. Hasling
-
senest 1854 - 1866 købmand Theodor Nielsen
-
senest 1854 - 1869 smedemester N.J. Blum
-
o. 1855-59 bogtrykker, redaktør A.P. Bang
-
1855 - mindst 1860 murermester J.M. Meyer
-
1855-79 malermester H. Bischoff
-
1859-63 cand.pharm., købmand, brændevinsbrænder A. Zoffmann
-
1859 - død 1863 kobbersmedemester Chr. Lillegaard
-
1859 - mindst 1866 boghandler H. Bloch
1860 - mindst 1864 tømrermester, brandkaptajn S.F. Hoffmann
Forsamlingen valgte selv sin formand, 1851 - død 1863 Niels Bagger.
De eligerede mænd og derefter med større tyngde borgerrepræsentationen ydede med- og modspil til øvrigheden: den kgl. udnævnte byfoged (politimester og dommer) og borgmester:
-
-1809 Evald Wulff
-
1809-35 M.S. Schønheyder
-
1836-38 C.A. Bluhme
-
1838-55 D.T. Lavätz
-
1856-76 W.M. Petræus.
Wulff var næstveder, de flg. var jurister, kom udefra og manglede lokalkendskab og lokalt netværk. De råde over et skiftende antal fuldmægtige og kontorister, heraf mindst en jurist hvoraf nogle siden nedsatte sig som sagførere. Kontoret var på privatadressen, 1809-76
Købmagergade 20.
Andre indflydelsesrige borgere:
o. 1801-1837 købmand Hans Henrik Witte
o. 1801-1840 lærer Frantz H. Striboldt
o. 1817-1858 købmand, forligelseskommisær Niels Chr. Flor
o. 1827-65 købmand, postmester Iver Nicolaj Witte
o. 1829-1845 prokurator, stænderdeputeret Bertel Chr. Rye
o. 1834-1855 prokurator, kæmner Jacob Paulin Clausen
o. 1834-1864 kornhandler Hans Jacobsen
o. 1837-1845 toldinspektør Severin Fanøe
o. 1837-1852 toldkasserer, justitsråd Vilhelm Aug. Uldall
o. 1837-1853 sognepræst Peter Andreas Thomsen
1837-1869 læge, fysikus Ove Høegh-Guldberg
o. 1838-1845 urmager Andreas Christensen
o. 1838-1872 farver Carl R. Durck
o. 1839-1845 købmand, brændevinsbrænder Søren A. Galle
o. 1839-1868 bager, kæmner Hans Peter Kampmann
o. 1839-1879 distrikslæge Lorentz Vilh. Castenschiold
o. 1840-1861 farver Thor Obel
o. 1840-1880 murer, jernstøber J.A. Hermansen
o. 1845-1857 manufakturhandler J.S. Hirsch
o. 1850-1869 købmand Anthon F. Wulff
1852-1859 præst, førstelærer Ph.C. Friedensreich
o. 1853-1858 apoteker Frantz Joachim Langsted
o. 1854-1859 købmand H.F. Olivarius
o. 1854-1861 købmand N.C.J. Nielsen
o. 1854-1871 grosserer Christian Martin Wittusen
o. 1855 lotterikollektør, avlsbruger Carl O. Hansen
aviser
bragte mest bekendtgørelser fra myndigheder og annoncer fra erhvervsdrivende med også en smule debat og redaktionelt stof.
-
1937-38 Nestved Ugeblad eller Præstø Amts Tidende v. student Meïr Aron Goldschmidt med kontor hos faderen
brændevinsbrænder, købmand Adolph Meier Goldschmidt på hjørnet Kindhestegade Vinhusgade men redigeret og trykt i København. Holdningen var oppositionel grænsende til orørsk.
-
1839 Sjællandsposten eller Næstved- og Callundborg-Ugeblad var en fortsættelse af Næstved Ugeblad.
-
1839-40 Syd-Sjællandske Avis v. nævnte Bertel Chr. Rye, også trykt i København. Redaktøren erklærede sig for fornuftige Reformer.
-
1848- Næstved Avis v. nævnte
bogtrykker A.P. Bang var det socialkonservative borgerskabs organ men uden nogen stærk politisk profil.
byen
Klassicismen er det fremvoksende borgerskabs huse. Den er romersk. I Europa var stilen påvirket af den spektakulære udgravning af Pompeji, i København ryddede storbranden 1795 og bombardementet 1807 grundene for den. Magtens huse tog C.F. Hansen sig af, borgernes blev til dels normativt fastlagt. Den skabte et nyt København: Enkelhed i tre etager plus kvist over høj kælder, et bånd med klassisk bort mellem anden og tredje etage. Oftest stod husene hvidkalkede. Vinduerne er monteret så langt fremme i nicherne at de næsten flugter med facaden, hvilket kan give denne et kulisseagtigt præg. Begyndelsen kaldes begyndelsen empire og slutningen biedermeier.
Som i hovedstaden, således også i provinsen, men man byggede en etage lavere og rykkede borten tilsvarende ned. Næstved har en del rigtig gode huse fra perioden. Det smukt restaurerede Riddergade 7 bærer vist prisen.
En detalje: Ved plakat 4. juli 1995, lige after Københavns brand, bestemtes det at husenes hjørner skulle "brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller". Det knækkede hjørne sikrede lettere passage for brandslukningskøretøjer og vel også for militære. Den æstetiske virkning var at gadekryds blev forvandlet til små ottekantede pladser. Reglen gjaldt næppe for provinsen, men det knækkede hjørne blev også mode her som det ses af eksempler her, smukkest
Kirkestræde 4. Nogle københavnske bygmestre, først J.M. Quist, fandt på at gøre hjørnet buet. Også det ses der et eksempel på her. Skikken med det knækkede hjørne overlevede klassicismen. Det gjorde klassicismen også.
Bygmestre:
-
tømrermester S.F. Hoffmann* , d. 1884
-
murermester Mathias Petersen*, ophør 1868, d. 1893
-
murer Jens Larsen*, d. 1895
-
murermester Johan M. Meyer*, ophør 1877, d. 1879
-
murermester Peter Chr. Kalhauge*, ophør 1872.
