klassicisme ca. 1800-1860

Riddergade 7
1803
kaserne
1804-56
sygehus
1816-17
Riddergade 8
1834
Købmagergade 9
1836
Sct. Mortensgade 9
1839
Ostenfeldts Stiftelse
1840
Gule Pakhus
1841
Wittusens Gård
1842-
Det Røde Pakhus
1845
Kirkestræde 4
1847
Østergade 18
o. 1848
Købmagergade 10
1848
Sct. Mortensgade 1-3
1850-59
Axeltorv 3
1851/52
Ringstedgade 15
o. 1850 og 1860
Østergade 13
1851-55
Østergade 15
1854-55
Grønnegade 19
1855 eller kort før
Brogade 3-5
1855
Østergade 2
1855/56
Østergade 4
1855/56
Grønnegade 2
1856
Østergade 16
1856
Hjultorv 1
1857/58
Kindhestegade 13
1858
Grønnegade 17
1858-59
Kindhestegade 7
1859/60
Hjultorv 5
1854, 1865/66
Vinhusgade 13
1859, 1861
Ringstedgade 3
1868/69

forsvundne

Købmagergade 5
1806
Farvergade 9
1815
Axeltorv 6
1835,1855
Grønnegade 16
1836-37, 1848, 1855
Grønnegade 37, Ringstedgade 14
1837
Hjultorv 10
1842
Riddergade 4
1840'erne
Axeltorv 2
ca. 1847
Vinhusgade 2
1847
Torvestræde 3
1850
Hjultorv 12
1850, 1857
Dania
1851-54
Hjultorv 4
1851-56
Dampmøllegården
1852
den røde stiftelse
1856-57

erhvervsliv

Fremgangen kom fra oplandets stor­landbrug. Lensgreve Christian C.S. Danneskiold-Samsøe til Næsbyholm blev grebet af tidens europæiske kanal­byggeri. Han ville gerne eksportere træ fra sine skove, især brænde til det voksende København. 1810-12 lod han Suså mellem Tystrup-Bavelse-søerne og Næstved uddybe og udrette til Den danneskioldske Kanal. Den skulle tage pramme der rummede 20 favne træ der så skulle udskibes fra Næstveds ladeplads Karrebæks­minde. Men dér var besejlings­forholdene elendige. Mindegabet, ind­sejlingen mellem Enø og Longshave (en halvø på Sjællands­siden), var under permanent tilsanding, på havsiden havde man bygget brokar ud i vandet til de større dybder, men skibe måtte ofte losse og laste til pramme i åben sø. En kreds af købmænd arbejdede i forvejen på at forbedre disse forhold. Man ville forsætte kanal­byggeriet ved at grave en dybere kanal gennem Longshave. Den hørte til godset Saltø. Køb­staden at fik arvefæste til arealerne, og 1812-14 fuldførtes projektet, der også omfattede et havne­anlæg mod Små­landshavet. Arkitekt Georg Kretz tegnede planen for det nye Karrebæks­minde. Frederik 6.s reskript 31/10 1837 tillod købmændene fra Næstved at bygge magasiner der, oplægge varer der og sælge dem en gros.

Der kom da også god gang i udskibningen af træ, Danneskiold-Samsøes og andres. Men også på anden måde løstes havne­problemet på et heldigt tidspunkt. Næstved var klar til kornsalgs­tiden, der satte ind ved midten af 1830'erne. Byen er omgivet af fede jorder, drevet af overskuds­producerende, markeds­orienterede stor­godser. En del kunne endda prammes til byen ad Susåen. Nu kom frem­gangen for alvor. Om den vidner de store købmands­gårde og pakhuse i byen, og også i Karrebæks­minde fra 1840. Indbygger­tallet voksede igen, Næstved fik igen en, nu ganske vist beskeden, egen handels­flåde.

Brændevinsbrænding voksede gennem 1700-tallet og nåede sit højdepunkt her i første halvdel af 1800-tallet. Den blev tit drevet sammen med andet erhverv, fx. købmandshandel, beværtning eller bryggeri. Derfor giver folketællinger et lidt tilfældigt billede, men dog et fingerpeg. 1834 ses 15 brændevinsbrændere, Nestved Ugeblad 13/4 1838 opremser 9, folketællingen 1840 har 8, derefter ses en lille håndfuld. 2 fremtrædende brænderier:

Brændevinsbrændere holdt kvæg og svin. Bærmen, restproduktet fra gæring, også kaldet mæsk eller drank, brugtes som foder. Evt. følger for flæske- og mælkekvalitet er vist ikke beskrevet.

De små provinsbrænderiet blev trængt af større industrianlæg, 1881- sammensluttet som De Danske Spritfabrikker der 1923 fik monopol. Længst holdt vist

borgere

1801: 1785
1840: 2217
1850: 2735
1860: 3647
en fordobling.

Ved lov 1837 blev de eligerede mænd erstattet af en valgt borger­repræsentation. Vælgere var et lille mindretal af erhvervs­drivende og formuende grund­ejere. 3.-4. januar 1839 blev et overgangs­valg holdt: de 3 eligerede mænd

fortsatte som borgerrepræsentanter uden valg. Dertil valgte 8 nye. 3.-4. januar 1840 var de 3 på valg; Knæckenborg og Lund blev genvalgt. 170 var valgberettigede, 71 deltog, 92 var valgbare. Borger­repræsentanter:

Forsamlingen valgte selv sin formand, 1851 - død 1863 Niels Bagger.

De eligerede mænd og derefter med større tyngde borger­repræsentationen ydede med- og modspil til øvrigheden: den kgl. udnævnte byfoged (politimester og dommer) og borgmester:

Wulff var næstveder, de flg. var jurister, kom udefra og manglede lokal­kendskab og lokalt netværk. De råde over et skiftende antal fuldmægtige og kontorister, heraf mindst en jurist hvoraf nogle siden nedsatte sig som sagførere. Kontoret var på privat­adressen, 1809-76 Købmagergade 20.

Andre indflydelsesrige borgere:

o. 1801-1837 købmand Hans Henrik Witte
o. 1801-1840 lærer Frantz H. Striboldt
o. 1817-1858 købmand, forligelses­kommisær Niels Chr. Flor
o. 1827-65 købmand, post­mester Iver Nicolaj Witte
o. 1829-1845 prokurator, stænderdeputeret Bertel Chr. Rye
o. 1834-1855 prokurator, kæmner Jacob Paulin Clausen
o. 1834-1864 kornhandler Hans Jacobsen
o. 1837-1845 toldinspektør Severin Fanøe
o. 1837-1852 toldkasserer, justitsråd Vilhelm Aug. Uldall
o. 1837-1853 sognepræst Peter Andreas Thomsen
1837-1869 læge, fysikus Ove Høegh-Guldberg
o. 1838-1845 urmager Andreas Christensen
o. 1838-1872 farver Carl R. Durck
o. 1839-1845 købmand, brændevins­brænder Søren A. Galle
o. 1839-1868 bager, kæmner Hans Peter Kampmann
o. 1839-1879 distrikslæge Lorentz Vilh. Castenschiold
o. 1840-1861 farver Thor Obel
o. 1840-1880 murer, jerns­tøber J.A. Hermansen
o. 1845-1857 manufakturhandler J.S. Hirsch
o. 1850-1869 købmand Anthon F. Wulff
1852-1859 præst, førstelærer Ph.C. Friedensreich
o. 1853-1858 apoteker Frantz Joachim Langsted
o. 1854-1859 købmand H.F. Olivarius
o. 1854-1861 købmand N.C.J. Nielsen
o. 1854-1871 grosserer Christian Martin Wittusen
o. 1855 lotterikollektør, avlsbruger Carl O. Hansen

aviser

bragte mest bekendt­gørelser fra myndigheder og annoncer fra erhvervs­drivende med også en smule debat og redaktionelt stof.

byen

Klassicismen er det frem­voksende borgerskabs huse. Den er romersk. I Europa var stilen påvirket af den spektakulære udgravning af Pompeji, i København ryddede stor­branden 1795 og bombarde­mentet 1807 grundene for den. Magtens huse tog C.F. Hansen sig af, borgernes blev til dels normativt fastlagt. Den skabte et nyt København: Enkelhed i tre etager plus kvist over høj kælder, et bånd med klassisk bort mellem anden og tredje etage. Oftest stod husene hvid­kalkede. Vinduerne er monteret så langt fremme i nicherne at de næsten flugter med facaden, hvilket kan give denne et kulisseagtigt præg. Begyndelsen kaldes begyndelsen empire og slutningen biedermeier.

Som i hovedstaden, således også i provinsen, men man byggede en etage lavere og rykkede borten tilsvarende ned. Næstved har en del rigtig gode huse fra perioden. Det smukt restaurerede Ridder­gade 7 bærer vist prisen.

En detalje: Ved plakat 4. juli 1995, lige after Københavns brand, bestemtes det at husenes hjørner skulle "brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller". Det knækkede hjørne sikrede lettere passage for brand­sluknings­køretøjer og vel også for militære. Den æstetiske virkning var at gadekryds blev for­vandlet til små otte­kantede pladser. Reglen gjaldt næppe for provinsen, men det knækkede hjørne blev også mode her som det ses af eksempler her, smukkest Kirkestræde 4. Nogle københavnske bygmestre, først J.M. Quist, fandt på at gøre hjørnet buet. Også det ses der et eksempel på her. Skikken med det knækkede hjørne overlevede klassicismen. Det gjorde klassicismen også.

Bygmestre:

juni 2022