bygget 1804-05 til Sjællandske Rytterregiment med plads til 67 heste, desuden foderkammer og loftsmagasin. Arkitekten kendes ikke, men et rimeligt gæt er hofarkitekt Andreas Kirkerup der stod for Gl. Ridehus 1799. Ca. 1855-57, samtidig med opførelsen af Fægtesalsbygningen, fik stalden en mindre udvidelse mod sydøst (t.h.) til rekvisitrum og foderlo, ligeledes ved arkitekt, oberstløjtnant F.F. Ramlau til 2. Dragonregiment. 1886 tilbyggedes Sygestalden i samme retning.
Lige så længe Næstved havde været garnisonsby, klagede borgerne over byrden ved privat indkvartering af soldater og især opstaldning af deres heste. 1739 lettede staten byrden ved at opføre en rytterstald på hjørnet af Møntergade og Købmagergade hvor nu Købmagergade 10, Møntergade 1 står. Den blevet revet ned 1806, året efter at stalden her stod færdig, og 1812.
også kaldet Kasernebygningen, Gamle Kaserne (fra slutningen af 1850'erne) eller Kommandantboligen (fra 1909), bygget 1806 i fortsættelse af opførelsen af stalden til Sjællandske Rytterregiment. Arkitekten kendes ikke, men man kunne gætte på hofarkitekt Andreas Kirkerup der stod for Gl. Ridehus 1799. Huset udnytter terrænfaldet således at den nedre kortere del t.v. er i to etager, den øvre længere del i én.
Venstre del var til officersværelser, højre Kasserne for de Gemene, dvs. menige. 1845 boede t.v. en løjtnant med kone, to børn og tjenestepige; en vagtmester (svarende til sergent) med kone og to tjenestepiger og en korporal med kone. T.h. boede 64 rekrutter, alle ugifte, 22-23 år (1 dog 24); 63 var født i landsogne, 1 i København. Det passer fint med at værnepligten indtil 1849 alene påhvilede landbefolkningen. Af de 64 rekrutter her, var de 63 født på Sjælland og Lolland-Falster, 1 i Jylland. 48, dvs. 75%, var fra Præstø, Sorø og Maribo amter. 9 hed Hans, 9 hed Jens, 9 hed Niels, 7 hed Christen eller Christian, alle havde efternavne på -sen.
Det var sådanne lokalt eller regionalt forankrede bondesønner og nok især -karle der måtte tage det første stød i krigen om Slesvig fra 1848. 4. Dragonregiment blev straks sat ind i kampen. Mindesmærket ved Sct. Mortens Kirke over faldne Soldater fra Næstved og Omegn 1848-50 viser samme fordeling mellem land og by: Af 28 er kun 1 fra Næstved, resten fra landsogne. 4. Dragonregiment var 1852-64 stationeret i Gottorp til erstatning for det frafaldne 2. dragonregiment der kom på genopdragelse her. Den korte 2. slesvigske krig 1864 var blodigere: Tabene på mindestenen er 39, heraf 7 fra købstaden. Efter nederlaget kom de sjællandske dragoner tilbage hertil 1864.
Folketællingen 1801, ca. tidspunktet for planlægningen af dette byggeri, angiver if. F. Michelsens opgørelse et personel på ca. 140 officerer, underofficerer, menige og rekrutter, næsten alle privat indkvarterede. Måske var tallet da forhøjet på grund af krigen mod England, men sammenholder vi med 1845 da der var 1 officer, 2 underofficerer og 64 rekrutter i huset her, er det klart, at der stadig var brug for indkvartering ude i byen, styret af en kommunal indkvarteringskommission, o. 1854-64 med købmand Holger Aa. Hansen* som formand. 1854- blev det praktiske varetaget af en lønnet billettør, også Holger Aa. Hansen. Borgerne beklagede sig over byrden ved indkvartering af dragoner og især deres heste. Den foregik efterhånden mere i private kaserner. 1855 etableredes den nærliggende Sorterups* kaserne. Udvidelsen af huset her med sidefløjen (nedenfor) ændrede ikke på dette. 1877 opførtes Sanders* kaserne, 1887 den større Brandts* kaserne.
Regimentschefen typisk med rang af oberst, boede ude i byen,
1909- havde regimentschefen bolig t.v. i huset her, nu også med funktion af kasernekommandant.
1807 rykkede den engelske besættelsesmagt ind her. En skrivelse fra kommandanten given at our Head Quarters at Nestved the 4th Day of September kom vel fra huset her.
29. august 1943 overgav kommandanten, oberstløjtnant Riis Lassen, kaserne og våben uden kamp - i lighed med de fleste kasernekommandanter, men til forskel fra oberstløjtnant Fog på Gardehusarkasernen som han sorterede under. Resten af krigen residerede Næstveds tyske militærdiktator her, fra 15/9 1944 kaptajn Kampmann, i 1945 major Hokkerup der boede her med kone og datter. Tysk politi der ikke havde fast adresse i Næstved, havde lokaler til forhør her.
Mindesmærket foran huset, granitsten, kanonløb og -kugler, blev opstillet på initiativ af De Sydsjællandske Soldaterforeninger og De Danske Forsvarsbrødre der indviede det ved en parade 5. maj 1995, 50-årsdagen for befrielsen.
4. Dragonregiment hvis initialer ses nederst, var stationeret her 1842-1923, men går tilbage til 1790. Da hed det Sjællandske Rytterregiment og var stationeret her indtil 1807 og igen 1814-16, da det ændrede navn til Sjællandske Lansenérregiment for i 1842 at blive til 4. Dragonregiment. Det blev nedlagt 1923. Herefter blev kasernen brugt til Rytteriets Befalingsmandsskoler, fra 1951 Pansertroppernes Befalingsmandsskoler, deraf facadens PBS, indtil 1969, da de flyttede til Oksbøl.
Så brugte Gardehusarregimentet den til rekrutskole indtil 1977.
Det store delingsmærke i midten består af en karabin og en ryttersabel anbragt overkors under en dragonhjelm, det hele lagt på en kronet laurbærkrans. Dets centrale motiv er bygget over rytteriets våbenmærke fra 1904 med tilføjelse af dragonhjelmen. Det repræsenterede 1951 Generalinspektøren for Rytteriet, 1951 - 1967 for Pansertropperne, den kronede bladkrans symboliserer hans autoritet, fra 1974 Hærens Kampskole.
Begge mærker stammer fra 1960 da gamle dragoner samledes i anl. af regimentets 290års jubilæum. Kobberrelieffet er udført af Arthur Hansen, Vejlø.
Sidefløjen øverst bagtil er lige som Nye Kaserne bygget ca. 1855-57, også ved arkitekt, oberstløjtnant F.F. Ramlau til 2. Dragonregiment. Foranledningen var vist en ny bestemmelse om at hver soldat skulle have sin egen seng. Den blev fuldt gennemført for alle indkvarterede 1862 med en Udgiftsforøgelse til Deling imellem Statskassen og Communen af 2 Rd. pr. Mand (NA 24/6 1861, 14/5 1862).
sidehus og bagside mod Kvægtorvet. En gevinst ved nedrivningen af Børnehaven Grønnegade og anlæggelsen af Kvægtorvet er den fri udsigt til Kommandantbygningen. Måske i den anledning fik den en istandsættelse, bl.a. med nyt tag.
også kaldet Nye Kaserne, bygget 1855-56 ved arkitekt, oberstløjtnant F.F. Ramlau til 2. Dragonregiment efter nedrivning af Andreas Kirkerups mindre eksercerhus i bindingsværk, bygget 1799 til Sjællandske Rytterregiment og den nyoprettede eksercerskole.
En del af grunden var lejet af den fhv. nabo, regimentsdyrlæge Hans Lund. På grund af strid om lejen opsagde han 1862 kontrakten til Ryddeliggjørelse og Aflevering den 1 Mai 1863. Kommunen stod som lejer men kommunalbestyrelsen kviede sig, da det ikke er Communens Sag at forskaffe Garnisonen Ridehuus (NA 14/5). Gentagne pålæg fra ministeriet endte med skøde fra H. Lund til Militæretaten 14/12.
Litt.:
F. Michelsen: Kasernen på Sandbjerget, Næstved 1983
Trap Danmark, 6. udg., 2021, daterer desværre stalden og Gamle Kaserne til 1847. Det blev forældet 1983.