1836 købte regimentskirurg Samuel Starinsky den daværende gård i bindingsværk af dødsboet efter købmand Chr. Simonsens* enke. Han lod straks murermester, senere jernstøber J.A. Hermansen* bygge nyt. Sidekvistene er nyere, BBR nævner en ombygning 1938. Huset blev smukt renoveret 2002-03. I stedet for skiffertag fik det tegltag.
Starinsky, også læge ved Herlufsholm 1825-40, ejede og boede i gården - 1844, 1840 med husjomfru, kokkepige, barnepige og tjener, det sidste vist mest typisk for militære standspersoner. Han grundlagde gårdens officerstradition:
1844-58 og 63-66 ejede premierløjtnant, godsejer, jægermester von Barner (d. 1873) til Eskildstrup gården, her 1845 med en tjenestekarl og tre piger. 1860 boede ritmester Christian Rasmussen her med familie, logerende og 2 tjenestefolk. Ritmester Holten Fürchtegott Trepka ejede og gården 1866-72 og boede i den indtil han 1869 blev forfremmet til oberst og forflyttet til Odense.
1877-94 ejede ritmester, senere oberst Ebbe H.V. Tønder gården. Han lejede den senest 1880 til oberst Theodor v. Freisleben, chef for 4. dragonregiment 1876-85. Gården forblev bolig for regimentschefen indtil 1898:
Starinsky forgreb også gårdens historie som lægebolig og -praksis 1872-78 og siden 1894:
Nogle af byens ledende funktionærer boede til leje her:
1857-63 oplevede gården en kort periode som værtshus og pensionat:
Chr. Bonnesen* annoncerede 19/10 1857 i Næstved Avis at Restaurationen den følgende Dag flytter fra Ringstedgade, og om faa Dage aabner igen i Hr. Jægermester v. Barners Gaard på denne Bys Købmagergade. Her blev hverken Tivoli eller Ornitombola som i Ringstedgade, men foruden restauration også pensionat. Pensionærerne var sædvanligvis enlige mænd, som vist ikke forventedes at kunne føre hus selv. Marts 1859 annoncerede han målrettet mod Photographister og Daguerrotypister der kunne erholde en dertil svarende Plads til Beqvemmelighed, Alt indbefattet. Det var Næstveds første fotoatelier; nogle af Næstveds første omrejsende fotografer boede her: Christian Møllemann 1858, Anders Nielsen 1859 og mest kendt J. Henschel 1859-60 og 1861. Han kvitterede ved at fotografere huset 1860 og med det Købmagergade med Sct. Peders Kirke. April 1858 havde Bonnesen også genoptaget sine Gevinst-Keglespil som han gjorde til en dille i byen, men som også bragte ham på kant med politivedtægten. 1861 solgte han gården og virksomheden til tjener Peter Christiansen, Roskilde, der 2/5 åbnede Hotel Prindsen, men viste sig insolvent. Ved tvangsauktion 1863 købte von Barner gården tilbage.
"Spøgelserne" skyldes den tids lange lukketider.
J. Henschel (1825-83) var omrejsende fotograf fra Breslau i Schlesien, en af Næstveds første. Han var i Næstved juli 1859 til august 1860 og igen 5/8 til 12/9 1861. Begge gange boede og arbejdede han hos C. Bonnesen, her. Der kendes mindst to af hans Næstved-fotos fra den tid, dette er det ene.
21/7 1859 reklamerede han for sin virksomhed i Næstved Avis:
Photographi
Det ærede Publicum i Nestved og Omegn underrettes herved om, at jeg undertegnede indretter et photographisk Atelier hos Hr. Bonnesen til den 1ste August d.A.
Med mit photographiske Arbeide i Portraiter, Prospecter, Bygninger, Familie- og Selskabsgrupper saavelsom Stereoskoper, haaber jeg at finde ogsaa her, saavelsom alle andre Steder paa mine Reiser, det ærede Publicums Tilfredshed og talrige Bestillinger.
J. Henschel,
Photograph fra Kjøbenhavn.
Under mit Ophold i Nestved kan modtages 1 a 2 Elever for billig Honorar.
Henschel menes da også at have oplært flere Næstved-fotografer, blandt dem måske den mest kendte, J.F. Busch* der begyndte sin virksomhed december 1859. Efter en kort virksomhed i Sverige arbejdede Henschel ganske rigtigt i København og især i Helsingør inden han kom til Næstved. Også derefter blev han i Danmark, bl.a. Vordingborg og især Slagelse, og giftede sig dansk. Han døde på statshospitalet Oringe.
parkeringshus bygget 2008 for DiBa efter nedrivning af tidligere baghuse (nedenfor)
Sjællandske 20/11 2007: Bank vil bevare idyllisk gårdmiljø. Flemming Jensen, direktør i DiBa, beskriver parkeringshuset som en åben bjælkekonstruktion ... Det nederste dæk graves cirka 60 centimeter ned ... Parkeringshuset .. beklædes med galvaniseret jern, så der kan gro grønne planter op ad siderne. - Det er tænkt som en stor, grøn firkant ... Der bliver ikke parkeringspladser i den gamle gård. Det vil slet ikke være rimeligt. Vi tager hensyn til naboer og miljøet.
Baghuset kan spores tilbage til mellem 1736 og 1761, men er genopbygget efter en brand 6/2 1795. Garager og retirade t.h. var fra 1933. Nedrevet december 2007 for DiBa.
I 1850'erne indeholdt baghusene kamre, hestestald, vognport, vaskehus, brændehus, retirader m.m. Restauratør Bonnesen* averterede med staldplads til 10 heste her. Fra o. 1900 var her lejebolig, beboere var ufaglærte eller folk på alderdomsunderstøttelse med familie.
Omkr. 2005 købte DiBa ejendommen. Gården var et unikt førindustrielt bymiljø, i Kommuneatlas Næstved (1991) tillagt høj bevaringsværdi. Men husene var i ringe stand. Banken rev dem ned i december 2007.
En sidelænge kan følges langt tilbage, men den nuværende er enten nybygget eller forhøjet efter 1876. De lave baglænger t.h. blev revet ned december 2007.
Bonnesens udlejningsatelier har antagelig været her. Rimeligvis også Næstved Fagskole som fru Gerda Petersen grundlagde i ejendommen 1940. Hun averterede: Tilskærerskole, Skole og Hjem for Unge Piger; Syersker, Directricer og Faglærerinder uddannes. Fru Petersen boede her 1939/40-43/44 sammen med skiftende undervisere og elever. 1/1 1947 flyttede skolen ud i eget nybyggeri på Ejlersvej 73 hvor den endte i skandale.
baghus set fra gård Købmagergade 11, revet ned december 2007
----
Litteratur:
Svend Arnholtz i Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954
F. Michelsen & A. Strange Nielsen: Billeder fra det nu forsvundne Næstved, 1983
B. Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, 1986.