Værnepligten påhvilede kun landbefolkningen. På Grønnegades Kaserne boede 1845 64 rekrutter, alle ugifte, 22-23 år (1 dog 24); 63 var født i landsogne, 1 i København. 63 født på Sjælland og Lolland-Falster, 1 i Jylland. 48, dvs. 75%, var fra Præstø, Sorø og Maribo amter. Det var sådanne lokalt eller regionalt forankrede bondesønner og nok især -karle der måtte tage det første stød i krigen om Slesvig 1848-50. 4. Dragonregiment blev straks sat ind i kampen.
På Mindesmærket ved Sct. Mortens Kirke fra 1904 ses 28 faldne. De 27 er fra oplandet, 1 fra Næstved by: Søren Johnsen. Han var svend hos snedkermester Chr. Nielsen på hjørnet af Hjultorv og Kindhestegade.
1849 vedtoges lov om alm. værnepligt. Den korte 2. slesvigske krig 1864 var blodigere. Begge dele betød sværere tab, også for købstaden.
Året efter krigen tog en gruppe borgere initiativ til et mindesmærke. Næstved Avis 5/10 1865:
Efter at Undertegnede i Juli Maaned havde udstædt Opfordring til at yde Bidrag til en Mindetavle i en af Byens Kirker eller et Monument paa Kirkegaarden over de 7 herfra Byen Udkommanderede og Frivillige, som faldt i Krigen 1864, og efterat Indsamlingen i August Maaned var sluttet med et Udbytte af 143 Rd. 1 Mk., da nævnte Sums Størrelse ikkun tillod Anskaffelsen af en Mindetavle, og vi ansaae St. Mortens Kirke som mest passende .. det søndre Vaabenhuus ... Tavlen er nu opsat og vil blive afdækket førstkommende Søndag den 8de ds.
F. Galle.
Chr. Hansen*.
A.C. Bang*.
14/10 takkede Ferd. Fischer på de pårørendes vegne.
Tavlen hænger stadig i våbenhuset. Den rummer 7 navne, 3 fra oplandet og 4 fra Næstved:
Frederik Vilhelm Fischer var søn af løjtnant, skomagermester Ferd. Fischer*, Vinhusgade 3-5. Julius Claudi Eriksen var opvokset som fattigbarn i Helliggejst.
Mindestenen har 39, heraf 7 fra købstaden; foruden de 4 fra tavlen også:
blev demobiliseret, vendte hjem til Næstved og genoptog deres næringsvej, mange vel med ar på legeme og sjæl. Der var ikke noget der hed PTSD dengang. Erhvervsdrivende annoncerede i Avisen (28/5 - 12/12):