Næstved 1820

Næstved 1822 Søren L. Lange: Næstved 1820; SMK; beskåret

Udsigt fra Store Mølle på toppen af Præstøvej. I forgr. t.v. Vordingborgvej. Af byens huse genkendes foruden de 2 kirker umiddelbart (fra v.): Sortebrødregård og Wulfs* Gård. Sammenlign. evt. samme motiv 1753.

Næstved 1822

kort over Næstved 1822

Bemærk pilen: Nord er kl. 2. Hvis du har svært ved at læse tegneforklaringen t.v.:

Accise var indenlandske vareafgifter, især consumption, afgift på varer der førtes ind i en købstad. Afskaffet 1852.

Det er egentlig et konsumtionskort. Konsumtion var afgift på varer der førtes ind i en købstad. Den blev fskaffet 1852. Kortet viser konsumtionsdistriktet og de fire toldboder, markeret med mørkere rød, ved byportene. Kortet findes i Rigsarkivet og er udgivet som særtryk af Næstved Distriktstoldkammer 1985 i anledning af Næstveds 850-års jubilæum.

Hvad bebyggelsen, markeret med rødt, angår, er kortet ikke præcist i alle detaljer. Toldboden i Ringstedgade er på dette tidspunkt flyttet over på den anden siden af gaden; jeg kan ikke få øje på Kompagnihuset. Grønnegades Gamle kaserne fra 1805-06 burde også have været med, Præstø Amts Sygehus falder vist også akkurat inden for rammen.

Nederst giver kortet et godt indtryk af Sandbjerget mens en tilsvarende markering på Lille Næstved-siden af Suså er mindre forklarlig.

Krumport (øst, nederst) havde ingen konsumtionsbod, vejen endte som en markvej på Sandbjerget. Enkelte andre markante bygninger er navngivet: de to kirker, Sortebrødre(gård), Hellig Gejst Hospital (Helligåndshuset), Excercerer Huset og vagthuset på Axeltorv som 1822 stadig blor hedder Torvet, uden for byen Magle Mølle. Uden for byen er angivet med blyantsskrift, hvem der havde lodderne i bymarken, men det er også svært læseligt på mit papireksemplar.

Kirkerne er endnu omgivet af kirkegårde, kirkepladserne delvis bebyggede.

Der er endnu åbninger i husrækken langs centrale gader: Torvestræde, Ramsherred og Grønnegade. Mellem de to sidstnævnte er Nygade endnu ikke anlagt, det lavtliggende fugtige område er haver. Byen slutter brat langs Sandbjerget ved Sct. Mortens Kirke, der er endnu længe til Jernbanegade.

22/5 1838 præciserede borgmester, by- og herredfoged C.A. Bluhme, gengivet i Nestved Ugeblad 29/5:

Consumptionslinien omkring Nestved Kjøbstad er bestemt saaledes: Susaaens nordlige Bred danner Linien mod denne Side af Byen; derefter strækker den sig fra Consumptionscontoiret ved Mølleporten langs Haugerne til Bygningerne der ligger i Møllegaden, Kindheste- og Ringstedgaden indtil Consumptionscontoiret ved Ringsted Port, hvorefter den følger den sydlige og vestlige Side af den saakaldte Farimagsvei indenom Lille-Mølle ad Præstø Landeveien til Østerport og udenom den nye Kirkegaard; derfra videre paa den inderste Grændse af Sortebrødre Vænge, Hauge og Grund, dog udenom Huset som beboes af Madame Storck og Skomager Mikkelsen, udenom Huset Matr.Nr. 244 a & b og Sanct Karens Kilde til Susaaen .. at de paa forskjellige Steder værende saakaldte Snurrer eller Adgange til Byen, hvor intet Consumptions Opsyn er ansat, ere for Vareførseler at ansee som utilladelige og undergivne Straffebestemmelserne.

Området er udvidet mod øst siden 1822. Det er den tidligeste forekomst af Farimagsvej jeg kender. Huset Matr.Nr. 244 a & b ses t.v. på kortet tæt ved Susaa, der hvor Det Gule Pakhus blev bygget 3 år senere.

Næstved 1859

Næstved 1859
Trap Danmark 1. udg., Project Runeberg