Her har jeg roteret konsumptionskortet 1822 så at nord er kl. 12. Udsnittet viser 3-kanten Grønnegade - Ramsherred Ringstedgade. Kortet angiver bebygget og ubebygget areal. Detaljerne er ikke præcise, men det fanger det væsentlige: En stor del af arealet var ikke bebygget.
bebyggelse bestod o. 1. halvdel af 1800-tallet af 7-8 småhuse langs Ramsherred (gl. matr. 80-72, nr. 3½ - 15), mest til udlejning, og 2 gårde med større arealer:
ganske rigtigt den gamle bydels yngste gade. Murer Larsen byggede husene 1854-56. 1855 købte han og 11 andre ejere og beboere i Nygade Ramsherred matr.nr. 80 af skomager og høker Hans Norsteen der i stedet købte Nygade 8. Larsen rev bygningerne ned så at den nye gade fik forbindelse med Ramsherred. Sumpen gav problemer. 1857 klagede de samme 12 beboere over den saakaldte "Munkesøe" her i Byen, - thi uagtet af Opfyldning er Søen virkelig endnu tilstede (NA 2/5). I Slutningen af 1856 skrev en Mand efter et Besøg i Nestved blandt andet følgende: "[...] den mageløst mærkværdige Tilstand i den nye Gade (:Nygade), som man jo ikke engang har kunnet overkomme at give et bestemt Navn. Ved dens Anlæggelse er sikkert ingen som helst Plan bleven fulgt. Husene er henkastet, som det best kunde træffe sig. Om Udjævning af Jordsmonnet, Rendestene og alt saadant har der ikke været Tanke. Men Følgen er da ogsaa bleven en stinkende Mudderpøl, et bundløst Morads og overhovedet et saa fuldstændigt Svineri, at man ikke ikke skulde tro det muligt faa Aar efter en Koleraepidemi." (NT 28/7 1887).
Anlæggelsen af Nygade er udtryk for byens begyndende vækst og industrialisering. Gadegennembruddet blev det første af flere. Det næste blev Jernbanevejen 1870.
var ret ensartede. Eksempel: Nygade 4-6, bygget 1854-55. Larsen solgte nr. 4 sidst i 50'erne, nr. 6 1865.
Jørgensens kleinsmedje blev grundlagt 1862 i Grønnegade 9 af Anders Jørgensen* der også var beslagsmed på kasernen. 1865 købte han nr. 6 her. Engang i 80'erne flyttede han tilGrønnegade 11 og overlod virksomheden her i Nygade til sønnen Peter Conrad Jørgensen (1861 - 1931) der stadig boede her 1930 og 1912/13 også erhvervede nr. 4. Midt i 30'erne beskæftigede virksomheden op til 11 mand. 2001 flyttede femte generation Jørgensen klejnsmede- og VVS-virksomheden ud til Marskvej.
Også her var der smedje: juni 1856 - mindst 1877 tyskfødte nagel- og vognsmed Georg Preuss (opr. Preisatis (lettisk?), d. 1908), der boede her med kone og to børn, men ingen tjenestefolk, og også ejede huset indtil tvangsauktion 1868/69.
Træskomand og detailhandler Peder Larsen (f. 1833) boede her 1873 - mindst 1906 med familie, men ingen tjenestefolk. 1872- ejede han huset. Sønnen, malermester Frands Larsen boede her o. 1901, døtrene Harriet og Marie o. 1901-06. Træskomandens søster der også hed Marie Larsen (f. 1841), var enke og boede her o. 1901-21 med datteren Hanne Larsen. Hun ernærede sig ved vaskeri m.m., bistået af niecerne Harriet og Marie, 1906 fraflyttet til Farvergade 3. Hanne var ekspeditrice hos glarmester Pedersen*. Hans datter Dagny Marie Christensen huskede mange år senere: De havde ikke indlagt vand, men måtte hente det ude i gården fra et rør, hvorunder der altid stod et kar. Madam Larsen, som moderen kaldtes, syede skind eller læder på dragonerne benklæder.
Naboen t.v. P.C. Jørgensen overtog huset ca. 1912, sønnen klejnsmed Valdemar Jørgensen boede her o. 1921-33, derefter i nr. 6 - mindst 1939.
Se også Nygade 19, Grønnegade 19!
Larsen blev kritiseret offentligt for byggesjusk, især tilsidesættelse af brandsikkerheden; det toppede med en uskøn polemik 1858-59 med murermester Johan Michael Meyer* der selv måtte tage imod kritik for manglende synsvirksomhed. Uanset datidens kritik har Larsens huse vist holdbarhed. Nr. 17-19, 4-6 og 10-12 står stadig. Nr. 7 (stærkt ombygget) - 15 blev revet ned 1959/60, nr. 8 1968 eller kort efter.
I dag fremtræder Nygade både gammel og provinsiel med grov brostensbelægning og lave huse. Nr. 7-9, Advokatgården fra 1960 bryder helhedsindtrykket.