ifølge Næstved Avis
25/2 1854:
... have Kjøbmændene Olivarius og Petræus [1] i Torsdags, paa egne og de herværende Handlendes Vegne, overrakt Hr. Mægler Knæckenborg en smuk Sølvpokal som Erkjendtligheds-Beviis for hans Virksomhed som Expeditør for Dampskibs- og Pramfarten imellem Næstved og Karrebæksminde. Hr. Knæckenborg har været Expeditør siden 1847, da Pramningen overtoges af et Interessentskab.
21/3 1854:
I Continuation af de af mig med flere andre herboende Handlende tidligere offentlig fremførte Besværinger over Expeditionen ved Pram- og Dampskibsfarten, vil jeg ikke undlade at underrette de heri Interesserede om, hvorledes det fremdeles gaaer til med Expeditionen m.m. og hvorlidet saavel Aktionairer som samtlige Næringsdrivende i denne Commune ere tjente dermed.
Under 6te Marts Formiddag omtrent Kl. 10 begyndte Prammen Nr. 3 at lade Hvede for Herr Wittusen, men blev først tilladet den følgende Dags Eftermiddag omtrent Kl. 4, uagtet der ifølge Reglementet kun er indrømmet 10 Timer til Tilladningen af denne Pram; - Prammen afgik derefter ei herfra førend den 8de Marts Formiddag omtrent Kl. 11, - uagtet hverken Veir, Vind eller Andet var hindrende i dens Afgang efter endt Tilladning.
Den 7de Marts Eftermiddag, kom Prammene Nr. 4 og 5 hertil fra Havnen uden Last, uagtet Laster til begge der havde været at erholde efter Rekvisitioner, saavel af mig, som af Herr H.F. Olivarius (mulig har der endog fra flere været Rekvisitioner, men at i saa Fald Herr Wittusen ei har været imellem disse, det tør vist dristig antages) og omtrent paa samme tid ankom hertil Prammen Nr. 1 med neppe 1/3 Deel Last; til denne havde ogsaa været fuld Last ved Havnen. - Det kan vist antages at være aldeles stridende mod Statuterne at begunstige Udskibningen herfra til Havnen paa Bekostning af den omvendte Fart og ligesom denne Fremgangsmaade er ganske ny, saaledes kan det vist ogsaa med Sikkerhed antages, at den ældre, med Statuterne overeenstemmende Fremgangsmaade, - nemlig at give de i Havnen udlossede Pramme Ladning hertil, naar saadan findes - atter vil blive gjenoptaget - om ei før, da naar Herr Wittusen har Laster der. - Forøvrigt vil det jo af Enhver lettelig kunne skjønnes, at det geraader Interessenterne til stor Skade, naar Prammene gaae tomme, imedens de kunde fortjene en Fragt; ligesom at de herværende Næringsdrivende (Herr Wittusen naturligviis undtaget) jo jevnlig derved ville blive tvungne til at benytte andre Pramme end Interessentskabet, hvis saadanne ere at erholde.
Den 8de Marts, Formiddag Kl. 8, var Prammen Nr. 5 parat til at lade, men Tilladningen, som efter Statuterne skal skee i 8 ½ Time, blev af Afladeren, Herr Wittusen, ei endt før den 10de Marts Middag. Samme Dag ankom Prammen Nr. 6 hertil med Kul til Herr Mielche, endskjøndt jeg faa Dage iforveien, medens der endnu laae Is paa Fjorden, paa Forlangende af Expediteuren, som erklærede, at denne Pram var utæt, uskikket til at bære Last og nu skulde underkastes Reparation, - maatte overlosse de Kul, jeg da havde i samme i en anden Pram. Det seer ud, som om der ingen anden Grund har været til at forlange denne Omlosning, end Lyst til at skaffe mig Udgifter paa Halsen, da den nævnte Pram hverken efter at være bleven udlosset af mig eller senere er taget under Reparation - men derimod, som ovennævnt, givet Herr Mielche til Kul og har den endvidere efter den Tid ført 2de Kornlaster til Havnen ligesom den nok endnu er i fuld Aktivitet.
At der foruden de fornævnte Uordener er, siden Herr Knæckenborgs Fratrædelse som Expediteur, begaaet endnu mange Andre, kan vistnok med god Føie antages og der synes at være stor Grund forhaanden fror samtlige Entreprisens Interessenter at arbeide i den Retning, at de Direkteurer, som ifølge Statuterne i indeværende Maaned skulle vælges, istedetfor D'Hrr. Gottlieb, Friis og Clausen, som iaar afgaae (dette tør idetmindste forventes, da de alt i Marts f. A. efter Lodtrækning skulde være afgaaede) samt D'Hrr. Mielche og Wittusen, som iaar afgaae efter Tour - ere uafhængige Mænd, som i Interessentskabets og Nestved Communes velforstaaede ville vaage over, at der ei gjøres Forskjel paa Rekvirenter til Pramme, men paasee, at alle nyde lige Rettigheder.
Det er nu vel, uagtet det Foranførte mulig, at Herr Wittusen, med Ønsket for Øie, om saalænge mulig at beholde den i hans Haand i Egenskab af Direkteur nedlagte Magt - som virkelig ved den Føielighed og Eftergivenhed, som det synes, han møder hos sine Collegaer og især hos Alle ved Entreprisen ansatte Betjente, let kan blive baade farlig og ødelæggende for Interessenterne - vil prøve paa at forhindre, at den Generalforsamling, som ifølge Statuterne i indeværende Maaned skal sammenkaldes, bliver afholdt; - imidlertid er det dog at haabe, at de andre Direkteurer, som vel ei kunne være ubekjendte med det Ansvar, de herved ville paadrage dem, i dette Tilfælde - iagttagende deres Pligt, vilde vise mindre Føielighed.
Med Hensyn til de saaledes forhaabentlig snart forestaaende Valg af 5 nye Direkteurer ville det være ønskeligt, om Interessenterne itide vedtaltes og forsøgte at blive enige om, hvem man vilde vælge, ellers vilde let ved Afstemningen Stemmerne fordeles paa saamange, at Herr Wittusen - som naturligviis giver alle til hans Raadighed staaende Stemmer til sit eget Gjenvalg - gaaer af med Seiren, og at forhindre hans Valg bør vist i alles Interesse efterstræbes og blandt de Grunde, som taler herfor, og som ere mange, skal jeg udhæve nogle enkelte. - Herr Wittusens Indflydelse paa næsten alle af Entreprisen lønnede Betjente har hidtil været og er endnu paa faa Undtagelser nær - blandt hvilke hæderligt kan nævnes den aftraadte Expediteur Knæckenborg - saa stor og disses Iver efter at behage og tilfredsstille ham - Frygt for at mishage ham - saa iøinefaldende, at vistnok enhver Upartisk og med disse Forhold bekjendt vil give mig Ret i, at hele Entreprisen - især siden Herr Knæckenborgs Afgang som Expediteur - aldeles har tabt Udseendet af en for mange forskjellige Interessenters Regning og i Øiemed at geraade denne By og Omegn tilgode, bestaaende Entreprise, men derimod aldeles har Udseende af en privat Entreprise for Herr Wittusens egen Regning.
Paa hvor meget Hensyn enkelte Betjente tage til Herr Wittusen og Alt, hvad der enten kan behage eller mishage ham, vil jeg blot anføre et Exempel. Jeg anmodede i forrige Maaned Dampskibsføreren, Herr Kruse, om at ise for mig 1 Pram fra Havnen hertil og 2 Pramme herfra til Havnen, hvilket han ogsaa paatog sig og i enhver Henseende udførte til min Tilfredshed;som Betaling herfor forlangte Kruse 40 Rbd. for Prammene herfra, 16 Rbd. for Prammen hertil; jeg havde Intet at indvende herimod, men da jeg havde bragt i Erfaring at der - fastgjort til min Pram ved Isens Begyndelse af Kruse tillige blev iset igjennem en Pram med Ladning til Herr F.E. Sander og da Kruse erklærede, at i fornævnte Betaling, var indbefattet Isningsudgifter for begge disse Pramme saa betalte jeg Kruse kun 32 Rbd. og bad ham affordre Herr Sander Resten 8 Rbd., idet jeg dog tilføiede, at saafremt Hr. Sander skulde vægre sig ved at betale disse, da skulde jeg erlægge samme. - Nogle Dage efter indfandt Kruse sig atter hos mig og berettede, at Hr. Sander Intet vilde betale; jeg tilbød altsaa ifølge Løfte Kruse de 8 Rbd., men til min Forbauselse vilde han ikke modtage dem, og det blot fordi jeg forlangte Qvitteringen tilføiet, at de 16 Rbd. for at ise min Pram hertil, tillige indeholdt Betaling for den for Hr. Sander opisede Pram. - Dette syntes mig strax meget forunderligt - men ved lidt nøiere Eftertanke tror jeg dog saa nogenlunde, at have udfundet Grunden, nemlig Frygten at mishage - Ønsket at behage Herr Wittusen. - Kruse har vel nemlig antaget, at Herr Sander kunde blive utilfreds med at han havde givet saadan Qvittering, og at han heri kunde smitte Herr Wittusen - naar Kruse derimod vægrede sig, vilde det modsatte glædelige Resultat mulig naaes.
Med Hensyn til Expediteuren Herr Jensen, da har jeg hos denne fra det Øieblik han begyndte at fungere mødt det Modsatte af Velvillie og Imødekommenhed - ikke at tale om at han har brudt et mig bestemt givet Løfte, endvidere under urigtigt Paaskud paaført mig Udgifter ved at omlosse Kul fra en Pram til en anden - forbigaaet min under 28de Januar til Direktionen indgivne Andragende om Rekvisition om Pramme til Kul, og beregnet mig høiere Prampenge baade for Kul og Kornvarer, end retlig tilkommer mig at betale; af hvilket Alt jeg kan uddrage den Slutning, at jeg ikke kan tælle mig blandt de Lykkelige, som besidde hans Principals, Herr Wittusens, Gunst; - at Herr Jensen til Punkt og Prikke anseer sig som denne almægtige Direkteurs Betjent, synes overhovedet at fremgaa af Alt, hvad han siger og gjør; - han har hyppig paaberaabt sig Direktionens Bifald af en og anden af hans Handlinger, men sandsynligt er det, at Direktionen i disse Tilfælde betyder den nævnte almægtige Mand, hvis Tilkjendegivelse af Bifald endog kun er givet i Form af et Smiil, et Nik eller andre lignende, af saa mange eftertragtet lille Bevægelse.
For mit Vedkommende skal jeg forøvrigt for den af mig lidte Uret, Tab og Skade, deels foranlediget ved Begunstigelser, som Expediteuren har indrømmet Andre paa min Bekostning, og deels en Følge af slet og uordentlig Expedition, ad Rettens Vei drage de hefor Ansvarlige til Ansvar, - men Andre trøste sig ei med at kunne undgaae min uheldige Skjebne; - jeg spaaer dem ingen bedre, hvis deres Pramrekvisitioner skulde træffe sammen med Herr Wittusens; thi fremfor alt at expedere denne Rekvirent hurtig og i alle Henseender til hans Tilfredshed, synes at være Entreprisens Betjentes Hovedformaal, og selv Dampskibet vil man i Regelen finde bemandet og parat, saasnart ham forestaaer en Ud- eller Indskibning - saaledes tiltraadte Styrmanden sin Plads ombord den 6te Marts - samtidig med at Herr Wittusen begyndte en Udskibning; - saavel han som Dampskibets Fører ledsagede personlig Herr Wittusens første Pramme - da Skibet nok endnu ei var i brugbar Stand; - om de herfor nyde Betaling eller gjøre Herr Wittusen sadanne Tjenester blot for hans Tak - vides ikke.
Da Dampskibet siden den 6te Ds. kun har foretaget 1 Bugseertour med en Pramlast for Herr Wittusen og 1 do. for Herr Mielche, saa maa vel det Spørgsmaal paatrænge sig de i Pram- og Dampskibsfarten Interesserede: hvorfor lønne en Styrmand til Dampskibet, naar dermed er saa lidet at bestille og Førerens eneste Bestilling for Interessentskabet er at see til Skibet - hvortil ei synes at behøves 2 Mænd.
Skulde disse Linier bidrage til at mange Aktionairer ved den forestaaende Generalforsamling forene sig for at modarbeide Herr Wittusens Gjenvalg, vil jeg ansee, at de have gjort megen Nytte.
Herr Wittusen, som tidligere selv har været Prameier, og som saadan har kunnet skalte og valte med Pramme &c., falder det nu meget besværligt at maatte opgive og overhovedet rigtig at orientere sig i og opfatte sin Stilling som Direkteur for en Andre tilhørende Entreprise.
Nestved den 20de Marts 1854.
E. Petræus [1]
27/3 1854:
"Dragen". Generalforsamling i Dampskibsselskabet "Dragens" Interessentskab afholdes Tirsdagen den 4de April.
30/3 1854:
Indbydelse. For om muligt at opnaae Enighed med Hensyn til hvad der kan ventes at komme under Forhandling ved Generalforsamlingen for Pram- og Dampskibsinteressentskabet, Tirsdagen den 4. April d.A., tillade Undertegnede sig, herved at indbyde Actionairerne i Entreprisen til et foreløbigt Møde paa Byens Raadstue førstkommende Fredag den 31te d.M., Aften Kl. 6. Nestved den 26de Marts 1854.
N.C. Nielsen.
Plov & Bagger. H.F. Olivarius.
I Anledning af Hr. Petræus's Tilsvar i denne Tidende ... jeg ikke herefter besvarer unyttigt Ordkløveri, og Paastande, der har deres Udspring af en sygelig Phantasie og "gribes aldeles i Luften" ... 29. Marts 1854, Chr. Jensen
20/4 1854:
Pram- og Dampskibsfarten, Undertegnede Direction for Pram- og Dampskibs-Interessentskabet i Næstved meddeler ..
Nestved den 18. April 1854
N.C. Nielsen. S. Knæckenborg. P.F. Post [2].
E. Petræus. H.F. Olivarius.
27/4 1854:
Dampskibet "Dragen". Undertegnede Direction for Pram- og Dampskibsfarten, har paatænkt at lade ovennævnte Dampskib foretage Lysttoure til forskjellige Steder i Løbet af Sommeren, og indtil videre hver Søndag, Tirsdag og Fredag, naar Veiret er godt ... Biletter til Touren kunne erholdes hos Expediteuren Hr. Jensen ...
N.C. Nielsen. S. Knæckenborg.
P.F. Post. E. Petræus. H.F. Olivarius.
3/7 1854:
Dampskibet "Dragen" foretager indtil videre Lysttoure til Karrebæksminde hver Søndag, Tirsdag og Torsdag Eftermiddag Kl. 3.
Directionen.
24/7 1854:
Dampskibet "Dragen" ... ophörer Dampskibet med at foretage Lysttoure.
30/9 1854:
Ved den i Torsdags heri Byen af Pram- og Dampskibsinteressentskabet afholdte Generalforsamling vedtoges, at det Selskabet tilhørende Dampskib "Dragen" skal sælges. Dette Skib anskaffedes nærmest til Bugsering af Pramme til og fra Karrebæksminde og kostede c. 16,000 Rd., men afbenyttedes yderst sjeldent hertil hvorfor det var forbundet med stort Tab at vedblive at beholde det ...
30/4 1855:
Pram- og Dampskibsinteressentskabet ... Tirsdagen den 15de Mai .. afholdes den aarlige Generalforsamling ..
12/5 1855:
Skibsauction. Mandagen den 4de Juni d.A., Middag Kl. 12, bliver ved offentlig Auction bortsolgt den Interessentskabet for Pram- og Dampskibsfarten i Nestved tilhørende Dampbaad "Dragen". Auctionen afholdes paa Nestved Raadstue ..
Nestved, den 10de Mai 1855
18/6 1855:
Fra idag boer jeg ved Aaen i Hr. Kjøbmand H.F. Olivarius's Gaard.
Chr. Jensen
Expediteur ved Pramfarten.
13/9 1855:
Dampskibet "Dragen" tilhørende et Interessentskab heri Byen er i disse Dage solgt til Hr. Michael Trechour i Laurvig, Ridder af Sværd- og St. Olafs-Ordenerne, for 3500 Rdlr. Rigsmynt. Dette Skib kostede i 1847 ca. 15.000 Rdlr.
24/3 1857:
Pram- og Dampskibsinteressentskabet i Nestved ... N.C.J. Nielsen, Formand for Bestyrelsen
29/12 1857:
Pram-Expedition. At Undertegnede, efter Opfordring, for Interessentskabet overtager Expediteur-Forretningerne, fra førstkommende 1ste Januar .. S. Knæckenborg
31/12 1857:
Pram-Expedition. Da Hr. Chr. Jensen efter eget Ønske fratræder ... S. Knæckenborg.
-----
1] B.Th. Emil Petræus var købmand i Næstved i en kortere årrække indtil 1855. Han var medlem af borgerepræsentationen og havnekommissionen indtil 11/1 1855. 1854 flyttede han til Knæckenborgs gård i Riddergade. Ikke at forveksle med W.M. Petræus, borgmester i Næstved 1856-76.
2] P.F. Post ejede godset Broksø ved Suså.