Riddergade 7

Riddergade 7
18/6 2002 kl. 18.38, © pelo

1794 købte handskemagersvend Niels Rasmussen Kock* den daværende gård i bindingsværk. 1802 fornyede han forhuset i grundmur på sokkel af natursten. Ombygget, især mod gården, , 1876 for redaktør A.C. Bang*, restaureret 1986-87 sammen med Slagkildevej 1 (nedenfor) ved arkitekterne Erik Weitemeyer og Hugo Holkjær, afløst af Frank Rasmussen, for Alternativ Revision ved Eva Hagendam og Ebbe Ravn. Restaureringen blev præmieret af Næstved Kommune 1988.

Riddergade 7 og Slagkildevej 1 er én stor gård. Vi kan som vanligt nogenlunde følge den tilbage til 1682. Det ydre omrids af forhuset har været ret uændrede siden. Huset forgænger var også i to etager, ti fag udmuret bindingsværk, teglhængt. Lokalhistoriker Rasmus Nielsen og senere arkitekt Leif Topsøe-Jensen har ment at der i 1802 kun var tale om en ombygning; tænkeligt; brandtaksationen 27/1 1803 siger: nu således forandret og forbedret: 10 fag er nedrevet og er ny igen opbygt, nu i grundmur mod gade og den ene gavl, vel den frie t.h., i øvrigt indrettet omtrent som før. En forandring og forbedring 1813 synes hovedsagelig at være indvendig, ombygningen 1876 synes især at bestå i, at bindingsværk i bagsiden og gavlen t.v. er erstattet af grundmur. 1944 blev Riddergade 7 fredet.

Kock videreførte H.C. Hansens beværtning i gården og udvidede med brændevinsbrænderi. 1819 gik han fallit. 1922 blev gården solgt til Rasmus Wissing, degn i Vejlø. Han lejede brænderiet ud. 1830 solgte han gården til købmand og kornhandler Jens Jørgen Kornbeck der boede her 1834; i en anden lejlighed boede pastor P.A. Thomsen. 1833/35 købte købmand Emil Hage gården, Hage & Co. drev i forvejen forretning i Vordingborg og Stege. Hage boede her vist ikke selv men lejede o. 1840-45 gården ud til major Erik Pfaff med kone, børn og tre tjenestefolk hele gården. 1849 solgte hans arvinger gården til bogtrykker Bang*:

Riddergade 7
25/7 2009 kl. 18.38, © pelo

bogtrykkeri 1848-1984

Typograf Andreas Peter Bang* kom fra Fyn. 1848 fik han borgerskab (næringsbrev) som bogtrykker i Næstved. Virksomheden var vel fra begyndelsen. Trykkeriet var i fløjen Slagkildevej 1 t.v. Hans stab af tjenestefolk var forholdsvis beskeden, 1850 2 svende, en lærling og en tjenestepige, 1860 en lærling, en tjenestekarl og to -piger. 1865 overdrog han det til sønnen A.C. Bang*, 1885 gik det videre til hans enke Emilie Bang (1842 - 1927), datter af tobaksfabrikant Knudsen. Hun overdrog 1895 virksomheden til sønnen Oluf Bang, men boede stadig på 1. sal o. 1890-1901, 1890 med 8 børn og 3 tjenestepiger. 1906 var hun flyttet ind i en lejelejlighed i nabogården.

1905/06 overtog bogtrykker Niels Peter Christensen* gården og virksomheden. Han var begyndt 1896 i Vinhusgade 9, boede 1901 i Købmagergade 10-12 og købte 1903 Riddergade 14. 1906 boede han i nabohuset som fulgte med gården her, senest 1911 her. Trykkeriet blev videreført af sønnerne Poul, Knud og Svend Christensen. Da de solgte 1981 var der 2 ansatte tilbage. Indtil restaureringen 1986/87 stod firmanavnet med store typer på facaden, lige over soklen på begge sider af døren.

Køberen, bogtrykker Erik Madsen kørte 11,5 tons jern til skrot. 1984 flyttede jan trykkeriet ud til Skallegårdsvej hvor NPC Tryk fortsatte -2013, npc'grafikom -2015.

avisredaktion 1849-1902 og 1905-11

Provinsbyernes første dagblade var bogtrykkeraviser. Trykkeren var ansvarshavende og redigerede selv bladet. A.P. Bang* udsendte Næstved Avis fra 2/10 1848. Sønnen A.C. Bang* var udgiver og redaktør 1865-85, enkefru Emilie Bang udgiver 1885-95, sønnen Oluf Bang redaktør 1889-98 og udgiver 1895-1900.

Avisen bragte de første mange år især annoncer og offentlige bekendtgørelser, dertil lidt notitser fra især hovedstadsblade. Den var upolitisk. 1866 fik den konkurrence fra Nestved Tidende der vel sigtede mere mod oplandet uden at der de første år var nogen særlig politisk markering. Mange annoncer sluttede med Dette Blads Contoir anviser, hvorved redaktionen kom til at fungere som arbejdsanvisnings- og boligkontor. Redaktør Bang, både A.P. og A.C., med frue var aktive i privat velgørenhed, redaktionen var et bekvemt sted at aflevere og afhente bidrag.

Fra 1873 støttede Avisen stadig klarere Højre. 1902 blev den overtaget af en kreds af godsejere og andre højrefolk, blandt dem landstingsmand H.V. Tolderlund*, og flyttede til Kindhestegade 18-20, 1909 videre til Ramsherred 15.

NT 30/9 1902
NT 30/9 1902

Det nye Radikale Venstres Sydsjællands Venstreblad udkom fra 31/12 1905. Det boede her indtil 13/10 1911 da det flyttede til det nybyggede Mjølner.

Med Venstrebladet er det overalt udbredte firebladssystem etableret i Næstved. Fra 1905 havde Danmark et firepartisystem, og kort efter havde hvert parti etableret sin partipresse. Alle større byer havde 4 aviser så at man hver aften - provinsbladene udkom sidst på eftermiddagen - kunne blive bekræftet i sin opfattelse.

Riddergade 7
25/3 2005 kl. 15.32, © pelo

Sidehuset t.h. stod med nogenlunde samme omfang i udmuret bindingsværk senest 1761. Det er om- eller nybygget til grundmur 1835 for købmand Hage og yderligere ændret, nok især indvendig, 1876.

Det indeholdt køkken og bryggers med kamre, o. 1827 også brænderi, efter 1876 beboelse.

Slagkildevej 1

Slagkildevej 1
25/3 2005 kl. 15.30, © pelo

I fløjen t.v. var der brændevinsbrænderi o. 1827, trykkeri fra 1850. T.h. var der diverse udenoms, herunder indkvarteringskammer og karlekammer, fra senest 1867 også trykkeri. Nu er her boliger.

P.E. Andersen* startede Sydsjællands Kaffebrænderi her 1928. To år senere købte han Riddergade 8 og flyttede derop. Direktøren for den nye krydsfinerfabrik E.J. Holm* boede her 1935/35 - 40/41, tilflyttet fra København, fraflyttet til det nye Kindhestegade 3.

De to huse fremtræder mod Slagkildevej ensartet klassicistisk og danner en køn lille trekantet plads der hvor Riddergade og Købmagergade bliver til Slagkildevej, over for den umiddelbart indtagende Gamle Borgmestergård, nu Hotel Kirstine.

Slagkildevej 1, Riddergade 7

Slagkildevej 1, Riddergade 7
29/5 2008 kl. 10.00, © pelo

Gården har gennem tiderne haft et mylder af side- og baglænger. Trappehuset t.h. med de afskårne hjørner er fra 1889.

122, gl. 28