Ringstedgade 3, bygget 1868/69 af murermester Peter Christian Kalhauge*, som om-/nybygning af den hidtidige bindingsværksgård i 2 etager, 18 fag med port. Kalhauge omsatte facaden til grundmur, men beholdt resten i bindingsværk.
Bindingsværksgårdens forhus på 18 fag havde næsten samme volumen som det nuværende hus. Den var sammenlagt af 2 gårde, derfor 2 forhuse. Overgangen mellem dem kan stadig ses som et knæk i facade og tagflade, lige t.v. for porten. Den store gård omfattede en imponerende masse af side- og baghuse (nedenfor). De fleste er revet ned, et enkelt er nybygget, et andet delvis bevaret. De blev udskilt 1946 og hedder nu Dania 10-24. Købmand Mathias Harboe* var ejer 1781 - død 1826, hans enke - død 1853.
Fra 1860'erne blev ejerne håndværksmestre der også boede her:
Andre erhvervsdrivende lejede sig ind:
Restaureret 2001-2002: Baldakin t.v. og store butiksskilte t.h. fjernet, heldækkende puds.
Gården kaldes sommetider Nellemanns Gård efter familien Nellemann der ejede den 1911-46, baghuset, Nellemanns Hus, til 1990. Den har også været kaldt Klostergården. Det navn er helt uhistorisk. Det skyldes en beværtning i baghus og have. Jeg kalder den Harboes Gård, et navn der blev brugt langt op i 1800-tallet.
I gården, især forhusets førstesal, boede det bedre borgerskab til leje.:
I sidehuset boede også småkårsfolk, som det var almindeligt i den førindustrielle, integrerede by. Baghuset har sin egen historie:
Dania 18-22, facade mod gården
Huset er bygget 1867-69 af murermester P.C. Kalhauge*, senere ombygget mod funktionalistisk facade mod gaden, delvis istandsat i 1980'erne ved arkitekt A. Thomsen for Flemming Nellemann. 1992-93 blev 1/3 nedrevet og 2/3 restaureret eller snarere genopført som kulisse. Nu rummer det fire moderne andelsrækkehuse.
I forbindelse med istandsættelsen i 1980'erne af det stærkt medtagne hus afslørede genboen Næstved Museum 1700-tals-tømmer i bindingsværket i en del af facaden her. Det stemmer dårligt med det veldokumenterede tidspunkt for opførelsen. Kallehauge var iflg. brandtaksationen 1867 i gang med at restaurere en baglænge på 7 fag bindingsværk i 1 etage. En omtaksation 28/5 1869 afmelder huset og tilmelder et nyt baghus, 23 fag bindingsværk i 1 etage med kvist mod gården over 6 fag, grundmurede gavle, 5 skorstene, kælder undr 8 fag.
Måske har Kallehauge alligevel genbrugt noget af den tidligere baglænge. Men den var tilsyneladende nyere end 1827, hvor brandtaksationen ikke nævner en baglænge. Men der var forgængere så langt vi kan se tilbage, 1682. Eller har det eksisterende baghus hentet tømmer fra det store sidehus i 2 etager der forsvandt mellem 1827 og 1867? Det lader sig nok ikke opklare, men fundet fik betydning for den følgende debat om husets skæbne.
1990 købte Maycon Byg A/S ejendommen med henblik på nedrivning og nybygning af en 2-etages butiks- og kontorbygning med facade mod Dania-parkeringen. Det godkendte byrådets ejendomsudvalg med 4 stemmer mod 1. Bevaringsforeningen havde heller ikke noget at indvende, skønt Kommuneatlas 1991 markerede huset med høj bevaringsværdi. På grund af en procedurefejl blev sagen forelagt byrådets plenum. Debatten var ganske heftig og gentog hus fra 1750 og det over 200 år gamle hus. Den kønne frontispice her, dengang med port igennem, spillede også en rolle. Ejendomsudvalget formand der ikke gik ind for bevaring, lagde til gengæld vægt på at gården bliver gjort attraktiv og åben for publikum. Nedrivningen faldt på stemmelighed i byrådets plenum. Næstved Tidende 26/6 1991: Byrådet redder dødsdømt hus på målstregen, og 21/10 samme år: Maycon Byg vil bevare gammelt hus. Læsning af brødteksten viste at det blev en brøkdelsbevaring, i dette tilfælde 2/3. Udvalgsformandens ønske om offentlig tilgængelighed blev ikke opfyldt. Gården er normalt aflåst og uden indblik. Jeg bringer dette foto efter tilladelse fra andelsforeningen - tak for den!
Købmand Jens Vestergaard Larsen*, alias manufakturhandler i nr. 5 I.V. Larsen, boede her o. 1890-1901 med sin omfattende husstand, 1890 4 handelsbetjente, 2 lærlinge, husbestyrerinde og tjenestepige.
I huset indrettede frk. Vilhelmine Boye (1877-1951) i 1910/11 en privatskole. Hun boede her 1911 med en pensionær og en tjenestepige; hun giftede sig 1914 med løjtnant, senere direktør Olaf Scavenius Nellemann (1878 - 1962), der 1911 havde købt gården og siden gav navn til huset. Han ejede og drev Næstved Maskinskrivningsbureau 1912-, også med kurser i maskinskrivning. Huset forblev i familiens eje indtil ombygningen. Op til ombygningen rummede det 3 lejligheder.
Litteratur: Eske Møller: Genbrug, Liv og Levn 1, Næstved Museum 1987