Det Røde Pakhus

Det Røde Pakhus, Riddergade 1
8/8 2009 kl. 17.18, © pelo

Riddergade 1A, et monument over korneksportens tid ca. 1840-75. Det er bygget 1845 i grundmur (de små flensborgsten) som del af købmandsgården ved siden af for kornhandler Hans Jacobsen*, der ved årsskiftet 1844/45 havde købt denne hovedpart af hjørnestedet på auktion efter afdøde prokurator Payngk i Kbh. Senere tilføjedes kvist med læssebom og derunder høje læsseluger, nu franske altaner, næsten midt i facaden. Huset stod længe med lyse facader, men ved en istandsættelse 1958 for Wilh. Smith A/S blev det rødt efter råd fra arkitekt Tidemand-Dal der mente det var den opr. farve. Huset blev restaureret 1975-76 ved arkitekt Knud Toftvad i samarbejde med Karsten Rønnows tegnestue i København for den selvejende institution Det Røde Pakhus.

NT 18/9 1902
NT 18/9 1902

1902/03 installerede Næstved Diskontobank, der ejede huset, et hydraulisk hejseværk. 1904 indrettede Valdemar Huus* Møllekværn, Valseværk og Kagebrækker, som drives ved mekanisk Kraft i huset, 1914 også et mekanisk foderblandingsanlæg. Wilh. Smith* lejede det 1925 og købte det 1958. Da havde hans virksomhed allerede bygget moderne siloer og foderblandingsanlæg på den nye havn, Det Røde Pakhus var blevet utidssvarende; efter lange forhandlinger og trussel om nedrivning solgte Wilh. Smith A/S det 1973 til Sparekassen Bikuben. Året efter dannedes den selvejende institution Det Røde Pakhus med lrs. H. Juulsgaard og arkitekterne Aage Nielsen og Knud Toftvad som drivkræfter. Den kunne efter en indsamling og offentlige tilskud købe og restaurere huset 1975-76. Det var ingen let opgave, f.eks. var der ingen trapper i huset, kun stiger mellem plankedækkene.

Det restaurerede hus blev indviet 2/7 1976. Hensigten var at det skulle være et borgernes hus som skal kunne benyttes på lige fod af alle byens indbyggere. Sådan blev det ikke. Kommunens overtagelse af Grønnegades Kaserne 1978 gjorde det vel også overflødigt. 1989 solgte institutionen huset. Siden er her restaurant og selskabslokaler med skiftende indehavere.

Arkitektfirmaet CASA boede i tagetagen fra 2001 indtil det 2007 flyttede i eget hus på Farimagsvej 69.

Ved indvielsen advarede borgmester Svend Hansen om at huset måtte klare sig uden kommunal støtte. Sådan blev det ikke. Byrådet måtte løbende bevilge støtte. Det skabte bitterhed hos andre restaurationsvirksomheder, særlig akut 1982 da Vinhuset var lukningstruet og motiverede problemerne med den kommunale støtte til pakhuset. Til sidst måtte den selvejende institution give op afhændede huset. Det er nu privatejet.

Selv om ikke alle idealer holdt, fortjener mændene bag restaureringen og bevaringen stor tak. Uden dem kunne huset meget vel være forsvundet, som så mange andre perler i Næstved.

Røde Pakhus
14/11 2001 15.59, © pelo
Det Røde Pakhus
14/9 2005 kl. 16.26, © pelo

Somme tider hører jeg folk beklage at pakhuset har moderne termovinduer med store glasflader, ikke sprossevinduer. Det skyldes vist en misforståelse. Oprindelig havde den tids kornmagasiner slet ikke ruder, kun skodder, åbne i godt vejr. Gennemtrækken tørrede kornet, evt. suppleret af folk der kastede det rundt i vinden. De store ubrudte lysninger kommer tæt på det oprindelige udtryk.

Det Røde Pakhus
19/5 2003 kl. 17.04, © pelo
Det Røde Pakhus
17/7 2003 kl. 7.56, © pelo
Det Røde Pakhus
26/4 2005 kl. 14.03, © pelo
aidefløj
20/7 2003 kl. 12.04, © pelo

Facaden står i skel. Den bærer præg af ombygning og skade. 1867 søgte købmand Weeke* tilladelse til efter aftale med naboen at indsætte flere luger i den. Det blev løst ved at Weeke 1868/69 købte en strimmel af grunden foran muren; 1875 købte han hele ejendommen.

124a, gl. del af 26