bygget 1839 for regimentssadelmager Peter Elgstrøm henne i nr. 5; han ejede gården senest 1837 - 1854 og brugte den til udlejning. Facade i grundmur og bagside i bindingsværk. Beskrives 1876 som godt vedligeholdt. Udvendig granittrappe og ringeklokke har biedermeierpræg, kældernedgang til gaden (nu sløjfet) er tidstypisk. De sanitære forhold var fine: Senest 1867 var her både locum i et sidehus og post med redskab. Nyt sidehus 1876. Kvistene er nyere.
Beboere:
-
o. 1840-50 ritmester Johan Bidstrup; 1845 er han pensioneret og bor her med kone og tjenestepige
-
1854-57 exam. juris C. Clausen, også ejer
-
1857-74 musiklærer Julius Wilhelm Brandt, også ejer; husstanden omfattede 1860 kone, 3 børn og tjenestepige
-
1874 - død 1895 landinspektør, byrådsmedlem 1879-84 Jørgen Jørgensen*, også ejer. Efter tiden i byrådet blev han havnekasserer. 1895 blev en kassemanko afsløret. Det kostede ham livet. En trist historie, også svær at forstå: der var snildt dækning i boet for det ret beskedne beløb.
95, gl. 44,45