21/5 2002 kl. 10.47 © pelo
Brogade 2, hjørnet af Møllegade (t.h.), kontor- og boligfløj, bygget 1849
1833 købte købmand Christian Martin Wittusen den daværende gård på hjørnet, 1845 også naboejendommen t.v. Tilkøbet gjorde det muligt at erstatte de to forhuse med denne statelige nybygning i grundmur. Jeg ville gerne se Georg Kretz* som arkitekten. Det er ikke usandsynligt, Wittusen må have kendt Kretz fra planlægningen i Karrebæksminde 1838, men der er desværre intet belæg for det.
Brandtaksationen 1867 beskriver huset: indrettet til Værelser og Kammere, Kjøkken, Trappegang og Port med 5 Skorstene, 25 Kakkelovne 3 Confurer - skorstenspiberne er ikke bevaret. Det takseres til 18.600 rd., sidefløjen mod Møllegade indrettet til Værelser, Kammere, Pakhus og Port, med 2 Skorstene 8 Kakkelovne til yderlige 5.040 rd. Af udenhus bekvemmeligheder nævnes Locummer og En Post med Jernpumperedskab.
Da Hans Olsen Birksted* A/S 1928 havde købt gården satte selskabet Konsul Olsen Birksted A/S, senere "HANS OLSEN BIRKSTED A/S" midt på facaden under dekorationsbåndet.
Wittusens husstand:
Flere af Wittusens folk blev selvstændige købmand og kom til at spille en betydelig rolle:
Med det nye større forhus blev her igen plads til lejere, - gennemgående officerer og bedre borgerskab
Hans Olsen Birksted, principal 1893 - død 1927, boede selv ovre i Lille Næstved. I gården her boede nogle af hans, fra 1927 Hans Olsen Birksted A/S's ansatte:
Yderligere personale boede i Møllegade 3. Principalens søn, medstifter af og formand for aktieselskabet, sagfører Hans Axel Birksted boede med praksis på 1. sal 1924-74.
Som forgængeren havde Birksted lejere:
Da Næstved Kommune havde overtaget huset, erstattedes "HANS OLSEN BIRKSTED A/S" midt på facaden af Næstveds byvåben over porten, i Ib Wolffbrandts design fra 1963, udført hos Kähler.
Brogade 2, hjørnet af Møllegade (t.h.), forhus med sidehus. I baggrunden pakhuset fra 1842. I sidefløjen her boede sagfører Christian Fester* o. 1890. Kontoret var i Ramsherred 7.
port mod Møllegade. Konstruktionen er grundmur, men i porten er der bindingsværk.
gård, bolig- og kontorfløj, anneks i 1 etage 1911 for Hans Olsen Birksted*
Brogade 2, kornmagasin mod Møllegade, bygget 1842 i grundmur med solide ydermure af de små flensborgsten. De skulle bære dæk (etager) med en anselig vægt på. Dækkene var af svært tømmer, lavloftede og kun forbundet med luger og stiger. Opr. var der ingen egentlige vinduer, kun åbne luger med skodder der kunne lukkes i dårligt vejr. Kornet skulle tørre i vinden, gerne med hjælp fra folk der kastede det rundt i gennemtrækken.
Det var ikke nogen let opgave at gøre sådan et hus anvendeligt for Næstved Kommune. 1982-83 begyndte man istandsættelsen som beskæftigelsesarbejde. Stueetagen skulle rumme mødelokaler, resten lager for det kommunale civilforsvar, der var blevet smidt ud af Gl. Maglemølle. Det flyttede ud af bymidten 1983. 2. sal blev indrettet til et stort møderum. Først måtte Fredningsstyrelsen godkende, at øverste bjælkelag blev hævet ca. ½ m for at give brugbare rum. Der var indvielse 4/4 1986, også som markering af borgmester Svend Hansens 25-års jubilæum.
Selvbevidst satte Wittusen* sine initialer på facaden, som han også havde gjort to år før med sit første magasin i Karrebæksminde.
gård. Korntørreriet t.v. beskrives sådan 1867: Tørreovn, 8 Kant, af en engelsk Construktion med Jernbjælker og Flisegulv, og med Tegltag, tilbygget litr. C (Gadelængen), taxeres til 5.000 rdl. Det er vist ikke klart om det indre er identisk med det anlæg vi kender fra en beskrivelse 1839: En ovn fra Skolelærer Rasmussens Industrie-anstalt i Assens, der kunne tørre 90-100 td. rug per døgn ved 45° C. Det er Næstveds eneste bevarede, i kornhandelstiden var der mindst et mere, i forbindelse med et nu nedrevet pakhus i Kompagnistræde. Aftrækket i taget er bevaret, men ellers er bygningen nu tømt og rummer husets hovedtrappe - meget belejligt for et hus født uden trapper.
I magasinets bagfacade her ses de svære jernankre der sikrer trædækkenes hold i ydermurene.
korntørreri
Christian Martin Wittusen* var søn af forpagteren på Ravnstrup. Han blev handelsbetjent i Præstø. Januar 1833 købte han gården og løste borgerskab, dvs. næringsbrev, i Næstved som købmand og kornhandler. Wittusen handlede med grovvarer, tømmer og især korn.
Kongen forsøgte at udnytte de stigende konjunkturer til gavn for Næstveds købmænd ved 31/10 1837 at tillade dem at anlægge magasinbygninger direkte ved havnen i Karrebæksminde. Året efter udarbejdede arkitekt Kretz* en udstykningsplan for havnekommissionen. Wittusen var hurtigst, 1840 stod hans nye pakhus der. Det står endnu, med hans initialer på gavlen. Senere blev det restaurant kabyssen.
Wittusen blev byens matador
Hans succes og dominans kunne vække modvilje hos andre af Næstveds købmænd, som et eksempel fra 1854 viser.
1863 overdrog han en mindre del af forretningen, den af mig i en Række af Aar førte Colonial- og Hørkramhandel til sin hidtidige kommis Carl E. Bergen* der drev den her -1871 da han flyttede ned i nr. 6. 1871 overdrog Wittusen det hele forretningen, den af mig førte Colonial-Grovvarehandel samt Tømmerforretning, til brodersønnen A.G. Wittusen i kompagni med den hidtidige kommis P.J. Abildgaard. Wittusen hyggede sig nu med lidt avlsbrug. Ved hans død 1882 overtog Wittusens Arvinger, 3 døtre med to ægtemænd, de betydelige faste ejendomme. Forretningen var nu i tilbagegang. De nye dampskibe var hård konkurrence for smårederes sejlskibe; næste generation af storkøbmænd, repræsenteret ved F.E. Sander havde da heller ikke egne skibe.
1/5 1893 lejede Wittusens Arvinger gården ud til Hans Olsen, 1908- Hans Olsen Birksted* der 1880 havde etableret sin forretning med korn og foderstoffer m.m. i Bryggergården i Ringstedgade. Hans forretning var i begyndelsen mere beskeden. 1901 havde han blot en forvalter, en kommis og en gårdskarl.
1927 stiftedes firmaet Hans Olsen Birksted A/S, der 1928 købte gården af Wittusens arvinger. Firmaet specialiserede sig i tømmer og byggematerialer. Ved Susåen opførtes en stor tømmerlade og længere oppe mod Maglemølle et mørtelværk. Selskabet solgte 1934 H.O. Birksteds Kulforretning til et konsortium af konsul Wilh. smith*, købmand Frederik Brandt* og købmand Chr. Lorenzen* der dannede Næstved Kul og Koks Kompagni A/S. Virksomheden med C.L. Klitgaard Lund* som chef forblev her indtil den nye havn var klar og den ultimo okt. 1937 flyttede derned.
Trafikudviklingen skar tømmerpladsen over. Det gælder fra 1937/38 jernbane&sporet til den nye havn, der også ses i billedets forgrund, og i endnu højere grad anlægget af Parallelvejen 1953-54, mere med den voksende biltrafik og udbygningen 1971-73. 1/9 1976 købte Næstved Kommune ejendommen til overtagelse senest september 1978. Birksteds tømmerhandel flyttede til Holsted Nord januar 1978, nu også med byggemarked. Efter en hurtig istandsættelse flyttede bygningsinspektoratet ind oktober 1978. Mørtelværket forsvandt 1980-81, den store tømmerlade 1982. De resterende bygninger har været gennem langvarige restaureringer ved Næstved Kommunes arkitekt Flemming Mejneche, delvis som beskæftigelsesarbejde eller led i faglig uddannelse.
2009 stod en udvidelse af den kommunale administrationsbygning færdig, forvaltningen flyttede derover, og ejendommen her blev solgt.
om Wittusens forretning
Se også Pram- og Dampskibsfarten
25/9 1855
Et Skrue-Dampskib af cirka 120 Clæsters Drægtighed siges at være kjøbt af et Interessentskab hvoriblandt Hr. Kjøbmand Wittusen hersteds, for en Sum af 80.000 Rdlr. R.-M. Dets Hovedroute skal være bestemt paa Korsør og England; det kan ventes til Karrebæksminde i næste Maaned.
20/10 1856, annonce
Förstkommende Torsdag den 23de dennes imellem Kl. 9 og 12 paabegyndes Modtagelsen af Landgilde og Tiende i Karrebeksminde for Godserne Förslöv og Fuglebjerg Gunderslövholm, Castrup, Saltö og Harrested. Nestved den 16 October 1856. C.M. Wittusen
24/1 1857
Vi maa idag bringe den sørgelig Efterretning at den her hjemmehørende, Hr. Konsul Wittusen tilhørende Skonnert "Christian Martin Wittusen", desværre er gaaet under med hele sit vakre Mandskab. Den udklarerede herfra den 11te Novbr. f.A. paa Reisen til England, indehavende 1825 Tdr. Rug for Rhederen. Mandskabet bestod af [.. 6 mand ...]
1/9 1857, annonce
Liverpool Salt fra Skib i Karrebæksminde og fra Pramme i Nestved kan af Handlende paa Landet erholdes med betydelig Rabat .. C.M. Wittusen
2/11 1858, annonce
Førstkommende Torsdag paabegyndes Modtagelsen af Førsløv og Fuglebjerg Godsers Landgilde- & Tiende-Byg i Karrebeksminde .. C.M. Wittusen
14/7 1873, annonce
.. Cement ... Wittusen & Abildgaard
20/1 1874, annonce
...-Kul .. fra Skib i Karrebæksminde og Pramme i Nestved. C.M. Wittusen.
Wittusen den ældre beskæftigede sig i sit otium med landbrug:
16/8 1872, annonce
For en dygtig og ordentlig Pige er en god Meieriplads ledig til 1ste November hos C.M. Wittusen
31/7 1873, annonce
En flink og ordentlig Pige, som er øvet i Malkning, kan faae en god Plads til 1ste November hos Undertegnede. Lønnen er procentviis, andragende omtrent 60 Rd. om Aaret. C.M. Wittusen
2/2 1876, annonce
Kreaturpasser. For en flink og ædruelig, helst ugift Mand, som kan paatage sig 20 Køers Røgt, er Plads ledig til 1ste Mai hos konsul Wittusen.
25/8 1877, annonce
For en flink og ordentlig Pige, som vil paatage sig Malkning af 20 Køer, er Plads ledig til 1ste November hos Undertegnede. Lønnen, der erlægges procentviis, er høi. C.M. Wittusen.
En del af landbrugsvirksomheden kan vel være foregået på Ladegården (hjørnet Ringstedgade Farimagsvej) som Wittusen ejede, men dér boede ingen landbrugsmedhjælpere, og boets auktion over husdyr foregik her i Brogade.
Bernt Østergaard: 100 år. 1880-1980. Den gamle købmandsgård i Brogade. Udg. af H.O. Birksted A/S 1980
F. Michelsen: Fra købmandsgård til ejendomsforvaltning. Næstved Kommune 1988