Wittusens købmandsgård

Wittusens købmandsgård, forhus
21/5 2002 kl. 10.47 © pelo

Brogade 2, hjørnet af Møllegade (t.h.), kontor- og boligfløj, bygget 1849

1833 købte købmand Christian Martin Wittusen den daværende gård på hjørnet, 1845 også nabo­ejendommen t.v. Tilkøbet gjorde det muligt at erstatte de to forhuse med denne statelige nybygning i grundmur. Jeg ville gerne se Georg Kretz* som arkitekten. Det er ikke usand­synligt, Wittusen må have kendt Kretz fra plan­lægningen i Karrebæks­minde 1838, men der er desværre intet belæg for det.

Brandtaksationen 1867 beskriver huset: indrettet til Værelser og Kammere, Kjøkken, Trappe­gang og Port med 5 Skor­stene, 25 Kakkelovne 3 Confurer - skorstens­piberne er ikke bevaret. Det takseres til 18.600 rd., side­fløjen mod Mølle­gade indrettet til Værelser, Kammere, Pakhus og Port, med 2 Skor­stene 8 Kakkel­ovne til yderlige 5.040 rd. Af udenhus bekvemme­ligheder nævnes Locummer og En Post med Jern­pumpe­redskab.

Da Hans Olsen Birksted* A/S 1928 havde købt gården satte selskabet Konsul Olsen Birksted A/S, senere "HANS OLSEN BIRKSTED A/S" midt på facaden under dekorations­båndet.

Wittusens husstand:

Flere af Wittusens folk blev selv­stændige købmand og kom til at spille en betydelig rolle:

Med det nye større forhus blev her igen plads til lejere, - gennem­gående officerer og bedre borgerskab

Hans Olsen Birksted, principal 1893 - død 1927, boede selv ovre i Lille Næstved. I gården her boede nogle af hans, fra 1927 Hans Olsen Birksted A/S's ansatte:

NT 28/11 1893
NT 28/11 1893

Yderligere personale boede i Mølle­gade 3. Principalens søn, medstifter af og formand for aktie­selskabet, sagfører Hans Axel Birksted boede med praksis på 1. sal 1924-74.

Som forgængeren havde Birksted lejere:

Wittusens købmandsgård, forhus
13/11 2001 kl. 12.07 © pelo

Da Næstved Kommune havde overtaget huset, erstattedes "HANS OLSEN BIRKSTED A/S" midt på facaden af Næstveds byvåben over porten, i Ib Wolffbrandts design fra 1963, udført hos Kähler.

Wittusens købmandsgård, forhus
30/9 2003 kl. 12.55 © pelo
Wittusens købmandsgård, for- og sidehus
20/5 2007 kl. 8.47 © pelo

Brogade 2, hjørnet af Møllegade (t.h.), forhus med sidehus. I baggrunden pakhuset fra 1842. I sidefløjen her boede sagfører Christian Fester* o. 1890. Kontoret var i Ramsherred 7.

Wittusens købmandsgård, sidehus
26/3 2002 kl. 8.58 © pelo

port mod Møllegade. Konstruktionen er grundmur, men i porten er der bindings­værk.

Wittusens købmandsgård, forhus
11/5 2002 kl. 17.48 © pelo

gård, bolig- og kontorfløj, anneks i 1 etage 1911 for Hans Olsen Birksted*

Wittusens købmandsgård, magasin
26/3 2002 kl. 8.59 © pelo

Brogade 2, kornmagasin mod Møllegade, bygget 1842 i grundmur med solide ydermure af de små flensborg­sten. De skulle bære dæk (etager) med en anselig vægt på. Dækkene var af svært tømmer, lavloftede og kun forbundet med luger og stiger. Opr. var der ingen egentlige vinduer, kun åbne luger med skodder der kunne lukkes i dårligt vejr. Kornet skulle tørre i vinden, gerne med hjælp fra folk der kastede det rundt i gennem­trækken.

Det var ikke nogen let opgave at gøre sådan et hus anvendeligt for Næstved Kommune. 1982-83 begyndte man istand­sættelsen som beskæftigelses­arbejde. Stueetagen skulle rumme møde­lokaler, resten lager for det kommunale civil­forsvar, der var blevet smidt ud af Gl. Maglemølle. Det flyttede ud af bymidten 1983. 2. sal blev indrettet til et stort møderum. Først måtte Frednings­styrelsen godkende, at øverste bjælkelag blev hævet ca. ½ m for at give brugbare rum. Der var indvielse 4/4 1986, også som markering af borgmester Svend Hansens 25-års jubilæum.

Wittusens købmandsgård, pakhus
26/3 2002 kl. 8.59 © pelo

facade mod Møllegade

Selvbevidst satte Wittusen* sine initialer på facaden, som han også havde gjort to år før med sit første magasin i Karrebæks­minde.

Wittusens købmandsgård, pakhus med korntørreri
10/5 2002 kl. 12.03 © pelo

gård

Korntørreriet t.v. beskrives sådan 1867: Tørreovn, 8 Kant, af en engelsk Construktion med Jernbjælker og Flisegulv, og med Tegltag, tilbygget litr. C (Gadelængen), taxeres til 5.000 rdl. Det er vist ikke klart om det indre er identisk med det anlæg vi kender fra en beskrivelse 1839: En ovn fra Skolelærer Rasmussens Industrie-anstalt i Assens, der kunne tørre 90-100 td. rug per døgn ved 45° C. Det er Næstveds eneste bevarede, i kornhandels­tiden var der mindst et mere, i forbindelse med et nu nedrevet pakhus i Kompagni­stræde. Aftrækket i taget er bevaret, men ellers er bygningen nu tømt og rummer husets hoved­trappe - meget belejligt for et hus født uden trapper.

I magasinets bagfacade her ses de svære jern­ankre der sikrer trædækkenes hold i ydermurene.

korntørreri
14/8 2005 kl. 16.58 © pelo

korntørreri

Wittusens virksomhed

Christian Martin Wittusen* var søn af for­pagteren på Ravnstrup. Han blev handels­betjent i Præstø. Januar 1833 købte han gården og løste borgerskab, dvs. næringsbrev, i Næstved som købmand og korn­handler. Wittusen handlede med grovvarer, tømmer og især korn.

Kongen forsøgte at udnytte de stigende konjunk­turer til gavn for Næstveds købmænd ved 31/10 1837 at tillade dem at anlægge magasin­bygninger direkte ved havnen i Karrebæks­minde. Året efter udarbejdede arkitekt Kretz* en udstyknings­plan for havne­kommissionen. Wittusen var hurtigst, 1840 stod hans nye pakhus der. Det står endnu, med hans initialer på gavlen. Senere blev det restaurant kabyssen.

Wittusen blev byens matador

Hans succes og dominans kunne vække modvilje hos andre af Næstveds købmænd, som et eksempel fra 1854 viser.

1863 overdrog han en mindre del af forret­ningen, den af mig i en Række af Aar førte Colonial- og Hørkramhandel til sin hidtige kommis Carl E. Bergen* der drev den her -1871 da han flyttede ned i nr. 6. 1871 overdrog Wittusen det hele forret­ningen, den af mig førte Colonial-Grovvare­handel samt Tømmer­forretning, til broder­sønnen A.G. Wittusen i kompagni med den hidtidige kommis P.J. Abildgaard. Wittusen hyggede sig nu med lidt avls­brug. Ved hans død 1882 overtog Wittusens Arvinger, 3 døtre med to ægte­mænd, de betydelige faste ejendomme. Forret­ningen var nu i tilbagegang. De nye damp­skibe var hård konkurrence for små­rederes sejlskibe; næste generation af stor­købmænd, repræsenteret ved F.E. Sander havde da heller ikke egne skibe.

1/5 1893 lejede Wittusens Arvinger gården ud til Hans Olsen, 1908- Hans Olsen Birksted* der 1880 havde etableret sin forretning med korn og foderstoffer m.m. i Brygger­gården i Ringsted­gade. Hans forret­ning var i begyndelsen mere beskeden. 1901 havde han blot en forvalter, en kommis og en gårdskarl.

1927 stiftedes firmaet Hans Olsen Birksted A/S, der 1928 købte gården af Wittusens arvinger. Firmaet specialiserede sig i tømmer og bygge­materialer. Ved Susåen opførtes en stor tømmerlade og længere oppe mod Maglemølle et mørtelværk. Selskabet solgte 1934 H.O. Birksteds Kul­forretning til et konsortium af konsul Wilh. smith*, købmand Frederik Brandt* og købmand Chr. Lorenzen* der dannede Næstved Kul og Koks Kompagni A/S. Virksom­heden med C.L. Klitgaard Lund* som chef forblev her indtil den nye havn var klar og den ultimo okt. 1937 flyttede derned.

Trafik­udviklingen skar tømmer­pladsen over. Det gælder fra 1937/38 jernbane­sporet til den nye havn, der også ses i billedets forgrund, og i endnu højere grad anlægget af Parallel­vejen 1953-54, mere med den voksende biltrafik og udbygningen 1971-73. 1/9 1976 købte Næstved Kommune ejen­dommen til overtagelse senest september 1978. Birksteds tømmer­handel flyttede til Holsted Nord januar 1978, nu også med byggemarked. Efter en hurtig istand­sættelse flyttede bygnings­inspektoratet ind oktober 1978. Mørtel­værket forsvandt 1980-81, den store tømmerlade 1982. De resterende bygninger har været gennem langvarige restaureringer ved Næstved Kommunes arkitekt Flemming Mejneche, delvis som beskæftigelses­arbejde eller led i faglig uddannelse.

2009 stod en udvidelse af den kommunale administrations­bygning færdig, forvalt­ningen flyttede derover, og ejen­dommen her blev solgt.

Næstved avis

om Wittusens forretning

Se også Pram- og Dampskibsfarten

25/9 1855
Et Skrue-Dampskib af cirka 120 Clæsters Drægtighed siges at være kjøbt af et Interessent­skab hvoriblandt Hr. Kjøbmand Wittusen hersteds, for en Sum af 80.000 Rdlr. R.-M. Dets Hovedroute skal være bestemt paa Korsør og England; det kan ventes til Karrebæks­minde i næste Maaned.

20/10 1856, annonce
Förstkommende Torsdag den 23de dennes imellem Kl. 9 og 12 paabegyndes Modtagelsen af Landgilde og Tiende i Karrebeks­minde for Godserne Förslöv og Fuglebjerg Gunderslöv­holm, Castrup, Saltö og Harrested. Nestved den 16 October 1856. C.M. Wittusen

24/1 1857
Vi maa idag bringe den sørgelig Efterretning at den her hjemme­hørende, Hr. Konsul Wittusen tilhørende Skonnert "Christian Martin Wittusen", desværre er gaaet under med hele sit vakre Mandskab. Den udklarerede herfra den 11te Novbr. f.A. paa Reisen til England, inde­havende 1825 Tdr. Rug for Rhederen. Mandskabet bestod af [.. 6 mand ...]

1/9 1857, annonce
Liverpool Salt fra Skib i Karrebæks­minde og fra Pramme i Nestved kan af Handlende paa Landet erholdes med betydelig Rabat .. C.M. Wittusen

2/11 1858, annonce
Førstkommende Torsdag paabegyndes Modtagelsen af Førsløv og Fuglebjerg Godsers Landgilde- & Tiende-Byg i Karrebeks­minde .. C.M. Wittusen

14/7 1873, annonce
.. Cement ... Wittusen & Abildgaard

20/1 1874, annonce
...-Kul .. fra Skib i Karrebæks­minde og Pramme i Nestved. C.M. Wittusen.

Wittusen den ældre beskæftigede sig i sit otium med landbrug:

16/8 1872, annonce
For en dygtig og ordentlig Pige er en god Meieri­plads ledig til 1ste November hos C.M. Wittusen

31/7 1873, annonce
En flink og ordentlig Pige, som er øvet i Malkning, kan faae en god Plads til 1ste November hos Under­tegnede. Lønnen er procent­viis, andragende omtrent 60 Rd. om Aaret. C.M. Wittusen

2/2 1876, annonce
Kreaturpasser. For en flink og ædruelig, helst ugift Mand, som kan paatage sig 20 Køers Røgt, er Plads ledig til 1ste Mai hos konsul Wittusen.

25/8 1877, annonce
For en flink og ordentlig Pige, som vil paatage sig Malkning af 20 Køer, er Plads ledig til 1ste November hos Under­tegnede. Lønnen, der erlægges procent­viis, er høi. C.M. Wittusen.

NT 9/9 1882
NT 9/9 1882

Næstved Tidende

En del af landbrugs­virksom­heden kan vel være foregået på Ladegården (hjørnet Ringstedgade Farimagsvej) som Wittusen ejede, men dér boede ingen landbrugs­medhjælpere, og boets auktion over husdyr foregik her i Brogade.

Litteratur

Bernt Østergaard: 100 år. 1880-1980. Den gamle købmands­gård i Brogade. Udg. af H.O. Birksted A/S 1980
F. Michelsen: Fra købmands­gård til ejendoms­forvaltning. Næstved Kommune 1988

176; gl. 182 (t.v.), 181 (t.h.)