Under Valdemar Atterdag omtales 1344-45 et fæstningsværk, Husvolden, men den har hidtil været anset for kortlivet. Ved årsskiftet 2005-06 blev dens jordiske rester efter alt at dømme identificeret, under Vordingborgvej og Platan Allé, hvor Platanparken nu er.
Hvor nu Niels Juelsvej ender lå tidligere Sortebrødre Mølle. Mølleren hed Jens Haugaard Rasmussen fra senest 1854 til 1871, J.F. Larsen, tidlige Næstved Dampmølle, o. 1889. Møllen fandtes stadig 1893, men må være ophørt senest 1911 da glarmester J.A. Pedersen solgte Resten af den gamle Sortebrødre Møllegaard til tømrermester Ludvig Nielsen der da boede i nr. 14 på den nye Niels Juelsvej. Konsul Sabra havde allerede fra 1883 været i gang med at udstykke parceller ved møllen, vel fra sin del af bymarken. September 1911 tegnede landinspektør H. Barfoed for Næstved Kommune et udstykningskort over Niels Juelsvej med de to stikveje, nok en registrering af en udstykning der allerede havde fundet sted. De fleste huse er nok fra omkring 1910.
Langs Vordingborgvej voksede en mere moderne industri op:
Bag svineslagteriet lå krudthuset 1903 - 1912/13, tilflyttet fra Grønnegades Kaserne, fraflyttet til Åderup Mark. Det var ikke en mitær installation, men et kommunalt sikkerhedslager for byens detailhandel.
Begravelser foregik i gamle dag på små kirkegårde omkring (længe også og i) kirkerne. 1711 blev København for sidste gang ramt af pest. Epidemien blev ikke længere set som Guds straf, men som et smitte- og hygiejneproblem der kaldte på rationelle tiltag. Sundhedskommissionen lod anlægge en pestkirkegård uden for bygrænsen. 1860 indviedes den permanente Assistens Kirkegård uden for byen, nu Nørrebro. I Næstved gjorde man som man altid havde gjort indtil en lov 1805 forbød det og henviste begravelser til assistenskirkegårde uden for byen. Næstved Kirkegård blev taget i brug 1821. De første bravelser fandt iflg. overleveringen sted 7/12: regimentskirurg Hendrik Abraham Posselt og urmager Jean Daniel Tissot. Der blev lukket for tilgang til de to gamle kirkegårde der efterhånden blev sløjfet.
Ud til Præstø Landevej, nu Præstøvej, ved dens højeste punkt på Åsen stod Store Mølle. Møllegården lå overfor på den anden side af landevejen; den blev solgt fra senest 1889 og brændte ned 15/11 1903. Selve møllen fortsatte til mindst 1908, senest 1848 - 1868 ved Johannes Henrik Dorscheus (død 1868), så C.F.G. Dorscheus indtil møllen brændte 9/4 1871. N. Andersen genopbyggede møllen hvor han fra 1872 også drev bageri.
Øst for kirkegården ligger Gallemarken (Peder Syvsvej, Hans Hornemannsvej, Gallemarksvej, Peder Bodilvej). Her havde 4. Dragonregiment øvelsesplads o. 1870 og klagede over at den også blev brugt som losseplads (NT 17/10 1870). Boligkvarteret er anlagt efter en plan, tegnet 1911-12 af Johs. Tidemand-Dal, der også har tegnet nogle af husene. Inspirationen er engelske haveby-idéer, formidlet gennem bevægelsen Bedre Byggeskik. Den ældre del af Gallemarksvejkvarteret kaldtes Det militære Villakvarter, fordi ni af husene er opført for Byggeforeningen for faste Underofficerer ved 26' Bat. i Næstved, den ene af de to fodfolksbataljoner, der 1911 blev forlagt til Næstved, oprettet 1912. Byrådet konstaterede 9/12 1912 at de nye Veje paa Gallemarken ikke var helt færdige og ikke havde faet Navne, men det skete kort efter. Et udateret postkort, der kan henføres til 1913-15, viser de 8 første huse: Peder Boldilsvej 21-27, Gallemarksvej 22, 25 og 29 og Peder Syvsvej 13. Lidt senere opførte også Arbejdernes Boligforening og Nv Andelsboligforening en del huse. Kvarteret blev legeplads for flere arkitekter og murermestre:
8/2 1937 og 11/7 1938 vedtog byrådet i forbindelse med anlæggelsen af den nye havn at forlænge Gallemarksvej til Vordingborgvej og Havnegade. Fra 1940 fulgte en ny, mindre ensartet bebyggelse.