Axeltorv var i middelalderen og langt op i 1600-tallet Sct. Peders Kirkeplads. På det nuværende Axeltorvs plads lå Gråbrødreklostret (franciskanernes kloster). 1531 besatte borgerne under ledelse af den adelige Mogens Gøye klostret. Ved nyordningen efter reformationen skænkede kronen klostret til byen, der gradvis rev det ned, sidst kirken 1553. På altrets plads rejstes byens kag (afstraffelsessted). Pladsen kaldtes nu Hestemarked og henlå længe uden brolægning og ret øde, kun med en brønd i midten. Efterhånden blev den byens centrale plads og overtog sit navn fra Kirkepladsen. Fra slutningen af 1600-tallet til 1886 stod der en militær vagtbygning (Corps de Garde) ud for Skomagerrækken, omtrent hvor Rådhuskroens udskænkningsbod, den tidligere lotteribod, står nu, fra 1870 til 1957 mindestøtten for Frederik 7., rejst af Præstø Amts 3. valgkreds, midt på torvet. Bilismen gjorde pladsen til parkeringsplads, 1957 blev den endda gravet op og en underjordisk parkering blev anlagt, også som beredskabsforanstaltning her under den kolde krig, desuden en BP-tank omtrent ud for Axeltorv 3. 1970-76 blev den fodgængerområde, trinvis og under megen modstand: April 1975 opgav benzinforhandler U. Orland Pedersen og fru Birthe tanken, ved samme tid plantedes træer og lagdes fliser, 24.-25. juni 1976 indviedes gåtorvet officielt, 15. aug. trådte kørselsforbuddet officielt i kraft. Der er velbesøgte torvedage med godt udvalg onsdag og lørdag formiddage.
Torvestræde er anlagt efter reformationen som forbindelse fra det nye torv op til Sandbjerget. Det blev kun langsomt bebygget, på denne sydvestlige side var der endnu omkring 1800 kun to gårde med forhuse mod hhv. Axeltorv og Riddergade. Se et foto fra ca. 1905. Nu er det vel byens hovedstrøg, selv om det ikke gør meget væsen af sig. Det blev gågade grundlovsdag 1969, byens første.
Den korte Sct. Mortensgade hed tidl. Gaasegade. Den omdøbtes den ved byrådsbeslutning 6. marts 1879, efter et andragende fra gadens beboere, der fandt navnet nedsættende. Mon de blev kaldt gæs ude i byen?
Ramsherred findes i flere byer. Navnet betyder slum. Oprindelig hed en af smøgerne ned mod Suså sådan, men siden oveførtes navnet til denne gade, opr. en blindgyde i byens udkant. Senere husede gaden en lokal bank, nu Fogedret og Tinglysningskontor, nu også TDC og stadig Arresthuset og en lille håndfuld værtshuse.
Skomagerrækken er en ganske kort gågade. Den domineres af Dommerkontoret på den anden side af gaden. Sit navn, kendt senest 1787, kan den have fået fra skomagermester Witte der havde værksted i nr. 4 omkring 1736. Men der var skomagere i næsten alle gader. Ganske som i Gaasegade (se ovenfor) blev borgerne utilfredse med navnet: Deres forslag om at udskifte det med Hovedvagtsgade blev forkastet i byrådet 17. marts 1881, heldigt nok for 5 år senere forsvandt hovedvagten; deres fornyede forslag om at udskifte det med Rådhusgade blev forkastet i byrådet 25. november 1935, heldigt nok for 5 år senere flytte rådhuset, der ikke lå i selve gaden, ud i Teatergade. Med sin beliggenhed ved torvet var Skomagerrækken værtshusgade. På den korte strækning mellem Ramsherred og Torvestræde var der 3 beværtninger: Anders bag Vagten (nr. 8, nu Rådhuskroen), Café Torvehallen (nr. 2) og Skandinavien (Axeltorv 2).
De seneste år er der sket en tiltrængt forskønnelse med fornyelsen af Torvestræde 13-15, Sct. Mortensgade 1-5.