i hvert fald tidligst 1904 da krigsmindesmærket med kanonløb blev rejst.
T.v. daværende Torvestræde 15 (og Sct. Mortengade 1) der med skråt hjørne svarede til daværende Torvestræde 10 så at de dannede en harmonisk indgang til Torvestræde.
Dobbelthuset Sct. Mortensgade 1-3 afløste mellem 1827 og 1860 to bindingsværkshuse; stærke indicier peger på ca. 1850 og på snedkermester Jens B. Lemvig som bygherre; han ejede huset omkring 1850-90. Konditor N.H. Kragh lod 1954/55 huset ombygge, æstetisk til det værre.
Helt t.h. Sct. Mortensgade 5. 1932 lod enkefru Claudi Hansen arkitekt Urban Hansen-Reistrup sætte en taskekvist på, over næsten hele facaden, med altan i midten. Altanen forsvandt engang efter 1985. Nedrivningsplaner mobiliserede bevaringsfolk pga. det maleriske gårdmiljø med toppede brosten og forfaldne side- og baghuse, noteret med høj bevaringsværdi i Kommuneatlas Næstved (1991). Det endte som det skulle: nedrivning 1999 og opførelse af en fin ny ejendom. Bevaring og sanering bør tænkes i helheder.
I Torvestræde 15, Sct. Mortensgade 1 var der købmandsforretning omkring 1895-1943
og Køge Andels Svineslagteri Udsalg o. 1920-53.
I Sct. Mortensgade 1-3 boede ejeren, snedkermester Jens Lemvig 1860 på kvistetagen med kone, tjenetepige 2 svende og 3 lærlinge. Lejerne var mest folk asf en vis stand; da korpslæge, senere sygehusschef Lorentz Lorck 1871 flyttede til Næstved, lejede han sig ind her.
Åbningen af Sydbanen 4/10 1870 blev ikke hilst velkommen af Næstveds forretningsdrivende, men her ligefor Jernbaneveien (t.h.) udløste den foretagsomhed. Maj 1871 åbnede C. Christensen gæstgiveri i huset. Julius Struch lavede det senest 1880 om til konditori som han drev til mindst 1896. Valdemar Søeborg overtog det 15. marts 1898 og drerv sit Conditori (Wiener & Dresdner Bageri, CAFÈ) til sin død maj 1938. Hans enke drev det videre i sin mands navn for sønnen Mogens Søeborg der var både konditor og underofficer, til 1946 da konditor N.H. Kragh ovetog det. Det fortsatte i hans ombyggede hus.
Under besættelsen var Mogens Søeborg ledende i modstandsbevægelsen i Herlufsholm. Alligevel fik moren i konditoriet trusselsbreve og knuste ruder. Det illegale Sjællandske Breve 25/4 1944: Vi ser imidlertid nu her i Næstved, at bagerne synes at have oceaner af varer at sælge til hunnerne. Disse slæber dag ud og dag ind med poser med brød, hele lagkager og bakker med kager samtidig med, at de sidder og delikaterer sig i konditorierne. DET ER MODBYDELIGT AT SE PÅ. [...] Fru Søeborg har skovlet penge ind på tyskerne. Hun har kørt i læssevis af alle mulige kager ud på kasernen, eller tyskerne har selv hentet dem efter forudbestilling. [...] Efter kl. 16 kan hendes faste kunder hverken få brød eller være i konditoriet, [...]. Husk også, fru Søeborg, at værnemagere dels vil blive straffet, dels vil få formuerne konfiskeret!!! Modstandsbevægelsen truede hende til at lukke forretningen nogle dage fra 1/5 1945 og planlagde at sprænge den 4/5 kl. 22 - frihedsbudskabet kom akkurat aktionen i forkøbet. (Allan Huglstad: Kiv og krig).
I Sct. Mortensgade 5 boede sadelmager Peter Elgstrøm senest 1827. 1845 omfattede hans husstand også kone, datter, 3 svende, 2 lærlinge og en tjenenestepige. Februar 1855 solgte han gård og virksomhed til sadelmager Christian S. Lange der stadig var her 1877; 1890 sad hans enke tilbage.
1860 boede her institutbestyrerinde Dorthea Elisabet Friis, 59 og ugift, sammen med lærerinderne Edel Sophie og Betty Sophie, hhv. 59 og 53, begge ugifte og "født Friis", vel Dorthea Elisabets tvillingesøster og yngre søster. Undervisningen er vel foregået i et side- eller baghus.
Også her, skraas for Jærnbanegade, skabte jernbanens åbning 4/10 1870 foretagsomhed. 25/11 annoncerede værtshusholder C. Jensen: Aftrædelsesværelse og Logi! i Forbindelse med min Beværtning i Sadelmager Langes Gaard i Gaasegade [...] tilbyder jeg et smukt tapetseret, meubleret og opvarmet Værelse til midlertidigt frit Ophold for Reisende, som ankomme eller afgaae med Jernbanetogene. Om ønskes kan tillige Logi erholdes.
Huset havde tradition for forretninger der solgte næsten alt undtagen fødevarer:
Her var også
Bagude var der skiftende håndværk, bl.a.: