© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Her er vi i en del af det område mod nordøst der blev indlemmet i købstaden Næstved ved lov 1863.
Farimagsvej er anlagt på en tidligere markvej efter åbningen af banen 1870. Navnet udtales med tryk på 3. stavelse, der lyder som drengenavnet Max.
Jernbanegade blev anlagt som Jernbanevejen ved åbningen af jernbanen 1870. 1868 fik Det sjællandske Jernbaneselskab opgaven for kommunen for 15.000 rigsdaler. Man måtte grave sig gennem Sandbjerget - dog ikke dybere, end at man stadig skal over en anselig bakke for at komme til Banen. Kommunen havde ondt ved at udrede anlægssummen - det skete først efter dom 1874. Jernbanevejen var længe en grusvej, men 1909 vedtog byrådet at brolægge den. Nogenlunde fra den tid blev den kaldt Jernbanegade. De sandede, billige grunde bebyggedes kun langsomt mellem 1876 og 1912. Det skete med kommunens medvirken, enten som bygherre eller ved at den afhænde dem på favorable vilkår. Der skulle graves dybt ind i Sandbjerget for at få brugbare byggegrunde.
Sandbjerget eller Sandbanken var en del af Næstved Markjorder som byen efter mere end 200 års uklarhed erhvervede ved et forlig med Herlufsholm og Rønnebæksholm 1771. Året efter bestemte vedtægter for at denne del, Banken eller - som den også blev kaldt efter tilplantning: Granplantagen - skulle anvendes dels til græsning for småkvæg, dels til markedsplads. I årtierne omkring 1900 var her marked for Heste, Kvæg og Kreaturer den tredje onsdag i hver måned, i september og oktober også for Kram. 1893 opførtes en muret kvægtorvsbygning, og en torvefoged ansattes. Der var også værtshus, omkr. 1903 ved M.S. Møller.
Til hverdag havde stedet et blakket ry. 1904 klagede Næstved Tidende: Granplantagen, Næstveds såkaldte "Lystanlæg", er i øvrigt mere til Ulejlighed end til Glæde. Den kan kun blive en Tumleplads for vilde Drenges Løjer og et Tilflugtssted for mislykkede Samfundsmedlemmer. Og 1911: Granplantagen bag Industribygningen har efterhaanden udviklet sig til at blive et samlingssted for "løse Eksistenser", der optræder i Flok og antaster Folk, der passerer Plantagen, for at bede om "Hjælp til Rejsen". "Rejsen" vil i dette Tilfælde sige fra Plantagen til det nærmeste Værtshus, hvor der sælges Brændevin.
Men det var også hjemsted for større friluftsarrangementer: Stævner, fester, cirkus og rundskuedage. "Dansk Arbejde"s udstilling 1926 "Den gamle By" var et højdepunkt. Kulisser og arbejdende værksteder simulerede fortidens købstad. Med den unge arkitekt Urban Hansen-Reistrup som arrangør blev den en genralprøve på jubilæums- og landsudstillingen 1935 der modsat udstillingen her var fremtidsrettet. Da kommunismen kom til Næstved en novemberdag 1931, var det også her det skete; Næstved Tidende: Det kommunistiske møde på markedspladsen samlede ca. 100 tilhørere. På taget af en bil holdt forfatteren Broby Johansen en voldsom protesttale mod dommene over urostifterne ved Nakskov og krævede amnesti for de dømte.
Fra omkring 1870 fandtes Hulvejen, nu den østlige del af Teatergade, der forbandt Krumport med jernbanesporet og fortsatte i Kildemarksvej på den anden side. Mellem Jernbanegade og Krumport løb en sti gennem Sandgraven. Malermester Søeborg, bygherre til det nye Søeborghus, indgav 1897 andragende til byrådet om et navn. Det blev straks imødekommet med en reference til det teater, der lå i Industribygningen på hjørnet af Jernbanegade (nu Kobberhjørnet). Ved fortsat sand- og grusgravning skabtes 1907 en egentlig vejforbindelse til Amtmandsgade, nu krumport, og Hulvejen der blev en fortsættelse af Teatergade. Der blev der gravet sand og grus på begge sider af gaden indtil henved 1940.
1888 fik Næstved vandværk nede ved Suså, efter at Dr. Hansen, læge og byrådsmedlem, havde ført en energisk kampagne mod byens uhygiejniske brønde og for en moderne vandforsyning. På toppen af Granplantagen anlagdes en vandbeholder, hvortil vandet pumpedes op fra værket af gasdrevne pumper. 1898 flyttede brandvæsnets meteriel- og sprøjtehus fra Skomagerrækken op i en del af kvægtorvsbygningen, og 1908 blev der bygget en ny brandstation i Teatergade bag Industribygningen. Den flyttede 1940 til nybygningen på den anden side af Teatergade.
I mellemkrigsårene blev resten af Granplantagen kultiveret på initiativ af Næstved Turist- og Forskønnelsesforening. Til Næstveds 800-års-dag opstillede foreningen en mindesten for Peder Bodilsen der. Ved samme tid omdøbtes Granplantagen til Munkebakken, vist efter forslag fra lokalhistoriker Rasmus Nielsen, skønt der aldrig har været munke her. 1944 afsløredes billedhugger Arne Bangs betonmonument Trolden ved den nye repræsentative indgang til anlægget, over for det nye rådhus, hvorved Munkebakken fik sin egen mytologi. Vandreservoiret afløstes 1938 af Sjølundstårnet længere ude på Sandbjerget og genanvendtes 1965 som fundament for et udsigtstårn
I 1930'erne fik Teatergade karakter af socialdemokratisk paradestrøg: 1934 ovetog Arbejdernes Fællesorganisation Industribygningen og drev den under navnet Bygningen som møde- og forlystelsescenter. 1938-40 opførtes det nye funktionalistiske rådhus. Dertil kom Arbejdsmændenes Hus og trappen op til Munkebakken, stedet for bl.a. 1. maj-møder.