20/5 2007 kl. 8.38, © pelo
Sct. Peders Kirkeplads 8, nordfacade
Henrik Gotschalks Boder eller bare Stenboderne (t.v., sammenbygget med Mogens Tuesens, og frem til nedløbsrøret) er Bodernes ældste hus. Dateringen er usikker, men kan bredt angives til ca. 1400. Længden er 13,7 m. Henrik Gotschalks Boder er ikke som Mogens Tuesens opkaldt efter bygherren, men efter den tidligste kendte beboer, præst og notar (byskriver, nævnt 1441), der nævnes som nu afdød i Mogens Tuesens gavebrev 1484. Huset var opdelt i 3 ens boder, mindre end Mogens Tuesens, ca. 22 kvm, hver med en dør og et todelt vindue her i nordfacaden. Kælderen / underetagen var tilsvarende tredelt. 1579 sammenlægges bod 2 og 3 (længst mod øst, t.v.), derefter anvender kirken huset som velgørende stiftelse, kældrene til oplag af byggematerialer. 1731 sælges huset til rådmand Hans Klingberg og indgår fra samme år sammen med Vesthuset (t.h.) i Hans Klingbergs Gård.
Vesthuset (t.h.) er en 8 m lang tilbygning, opr. i 2½ etage, fra engang midt i 1400-tallet. Det kaldes også Niels Brobys Hus efter beboeren i første halvdel af 1600-tallet. Huset har opr. haft udvendig trappe til den nu forsvundne overetage her på nordfacaden. Det har rummet én eller to lejligheder med indgang gennem den nu blændede dør og todelt kælder/underetage der måske har udgjort selvstændige handelsboder eller lagerrum. Sct. Peders Kirke lejede senest 1603 huset ud til kræmmer Niels Pedersen Broby der antagelig boede i det - død 1652. Længe efter kaldtes det Niels Brobys Hus. Herefter brugte kirken huset til oplag af byggematerialer, i kælderen kalk. 1726 solgte kirken huset. En ny ejer, handelsmand Rasmus Jensen Friis, rev 1730/31 førstesalen med kamtakgavl ned og gav huset det afvalmede tag (med hældning også mod gavlen) som var mode på den tid. 1731 solgte han huset videre til rådmand Klingberg, hvorved det sammen med Stenboderne indgik i
Hans Klingbergs Gård. Rådmand Hans Klingberg døde 1744, hans bo solgte gården til kordegn Christen Hersom, der 1795 solgte den til købmand Hans Henrik Witte. Klingberg og Hersom havde selv boet i gården, Witte og hans arvinger i 2 generationer, ejere -1891/92, brugte den til udlejning. 1867 rummede den tre lejligheder. Blandt beboerne:
Maltgører og ølhandler Peter Hansen købte 1892 både gåden her og nr. 10 af Wittes arvinger og flyttede hertil fra Vinhusgade 9. Han boede her til mindst 1911 med familie men hverken tjenestefolk eller personale. 1917 solgte hans arvingter til malermester Carl Wollander der boede her til død 1938/39, værkstedet var o. 1935 i Sct. Mortensgade 5. Enkefru Anna Wollander boede her stadig 1960. 1964 solgte hendes arvinger gården til Næstved Kommune.
var her 1843-66. Det var den realskole Næstved Kommune iht. til kgl. resolution 1838 oprettede 1843. Som førstelærer ansattes en kateket:
I forbindelse med en bred kritik af borgerskolen for at være for dyr, gammeldags og præstestyret, etablerede cand.philos. Georg Lindelof 1862 en konkurrerende privat i realskole i Grønnegade 16. 1864 blev han beskikket til lærer ved den højere borgerskole med forpligtelse til at overtage sammes bestyrelse. Han ledede skolen med titel af inspektør, selv om Kragerop beholdt sin titel som førstelærer. Lindelof lukkede sin konkurrerende privatskole men fortsatte med at give supplerende privatundervisning.
Dertil et mindre antal lærere, 1957 nævnes 3, alle kandidater. Et stillingsopslag 1864: Embedets Regningssum er 377 Rd. Indtægterne ere: 300 Rd. i Penge, 50 Td. Byg betalte efter Kapitelstaksten, frie Bolig for en Familie (istedetfor denne, som ikke haves, har den afgaaede Lærer erholdt 70 Rd. aarlig i Huusleiepenge), 4 Favne Brænde til eget Brug, og Andeel i Skolepenge (NA 14/1).
1854 var de månedlige skolepenge 1 Rdl. 3. Mk. - 2 Rdl. 3 Mk. efter klassetrin, med Moderation, naar flere Brødre samtidigen søge Skolen - piger optoges ikke; taksterne forhøjedes løbende; der var et mindre antal fripladser som kunne søges når de blev ledige. Skolen fik 1866 eget hus i Vinhusgade, hvor den fra 1881 også officielt hed Realskolen. Her i huset annoncerede M. Bentzen og cand.phil. Th. Thorning i efteråret 1871 en privat realskole til den lille Præliminær-Examen; dens videre skæbne kendes ikke.
En mindre restaurering af Vesthuset gennemførtes i beg. af 1930'erne. De to huse blev restaureret som de første 1966-67, ved arkitekterne Arne Nystrøm og Jens Vestergaard Jensen. Vinduerne i Vesthusets nordfacade her er rekonstrueret temmelig frit. I Henrik Gotschalks Boder lod man 1800-tallets vinduer være. Vinduet sidder hvor der opr. var dør, døren hvor der var vindue. Den brede vinduesbue har tidligere været tolket som én bred muråbning hvilket sammen med misforståelse af ordet "bod" har fået nogle til at opfatte huset som handelsboder med diske mod gaden, eller rettere kirkegården. Nu tolkes buen som det øverste af en dobbeltbue til to små vinduer. I Vesthusets blændede dør anes den plakette, som Europa Nostra i 1987 belønnede den samlede restaurering af boderne med.
der flankerer indgangen til Næstved Museums afdeling her, er udført i beton af Karl Hansen-Reistrup* 1908 til håndværkerudstillingen i Industribygningen. Derefter flankerede de indgangen til Teknisk Skole derefter til naboen Teknisk Skole. Der måtte de vige for en udvidelse af gaden ca. 1850. De skjulte sig så en årrække i Helligåndshusets have i Ringstedgade, indtil de efter restaureringen slog sig ned her. Reistrup fremstillede flere eksemplarer hvoraf nogle står andre steder i byen. Her på stedet var de efterhånden så medtagne af vejr og vind at de har måttet søge indendørs på Holmegaard Værk.
vestgavl. Førstesalen havde opr. kamtakgavl med blændinger. Den blev taget ned sammen med førstesalen 1730.
Midt i 1800-tallet blev der åbnet en dør i gavlfacaden her. Gavlfacaden blev som den eneste restaureret allerede 1930, udførelsen var iflg. en nutidig vurdering korrekt.
i baggrunden t.h. de bredere Mogens Tuesens Boder. Til forskel fra Mogens Tuesens Boder havde disse to huse ikke døre i overetagen og altså heller ikke svaler og trapper ned. Bl.a. af den grund har man foreslået, at underetagen ikke hørte til lejlighederne ovenover.
udsnit af sydfacade: to af de tre boder. Hans Klingberg påbyggede 1731 et sidehus i bindingsværk her. Det blev i 1920'erne udvidet med en grundmuret tilbygning for malermester Wollander. Sidehuset blev revet ned 1966 som led i restaureringen, der i vidt omfang er en fri rekonstruktion, dog er vinduernes opr. placering fastslået og fulgt.
Under restaureringen 1966 fandt man i jorden foran huset denne munkesten med indridset figur i den brede flade der normalt dækkes ved opmuring. Man indmurede den i hjørnet op mod Mogens Tuesens Boder knap 2 m oppe. Måske har en senmiddelalderlig teglværks- eller bygningsarbejder holdt frikvarter. Måske er han blevet forstyrret inden han fik givet figuren arme ...