middelalder ca. 1060-1536

romansk, ca. 1100-1300

Sct. Morten
klosterkirke

gotisk, ca. 1250-1536

Sct. Peder
Sct. Morten
Skovkloster
Helligåndshus
Boderne
Mogens Tuesens Boder
Stenboderne
Kompagnihuset
rådhus

nedrevet

Sortebrødre Kloster
latinskole
Goyernes Gård

Suså

var livsnerven. I middel­alderen kombinerede den beskyttet beliggenhed indenskærs med glimrende besejlings­forhold for nordiske skibstyper, knap så gode for hansaens kogger der var brede og stak dybere. Handelen blomstrede i nært samarbejde med de nordtyske hanse­stæder. Iflg. udskriv­ningen til borger­væbninger var Næstved i 1490 landets tredje­største by, kun overgået af Malmø og København, iflg. byskatte­satser i 1500-tallet lå den i toppen sammen med Malmø og Odense. Indtil 1555 var dens told­indtægter tredje­højest på Sjælland, overgået af Helsingør og København. Næstveds stærke stilling i middel­alderen ses i dag af ganske mange bevarede middel­alderhuse, ikke kun de tre kirker men også en håndfuld verdslige huse. Begge tigger­ordener etablerede klostre i Næstved, gråbrødrene på Axeltorv, sortebrødrenes ad 2 gange ombygget til Ostenfeldts Stiftelse; de der væk.

Skovkloster

1135 nævnes Næstved første gang i en over­leveret skriftlig kilde. Det er et gavebrev udstedt af Roskildes biskop Eskil, og samtidig stiftelses­dokument for benediktiner­klostret Næstved Sct. Peders Kloster. Giverne er først og fremmest den fornemme fru Bodil og hendes 3 sønner. De skænker til oprettelse af klostret store ejendomme, bl.a. Sct. Peders Kirke og møllen i Næstved. Bodil og hendes sønner grundlagde ikke Næstved. De grundlagde klostret. Gave­brevet dokumenterer at Næstved allerede fandtes, med kirke og en mølle. Kong Erik Lam supplerede 1140 med endnu en gave til klosteret og kirken: midsommer­gælden (den kgl. ejendoms­skat) af Næstveds bygrunde, torve­afgifterne af Næstveds torv, 3-marks-bøder og 40-marks bøder af Næstveds byting og ledings­frihed. Privilegierne dokumenterer Næstved som handels­plads og retskreds.

Var Næstved dermed Skovklosters, ikke kongens, by indtil reformationen 1536? Rasmus Nielsen (1925) svarede éntydigt ja. Troels Dahlerup (1989) svarer nej: "i løbet af 1420'erne ser vi, at abbedens over­herredømme afskaffes [...] køb­stadens rets­stilling var den samme som landets øvrige byers". Palle Birk Hansen tilslutter sig snarest det sidste standpunkt, med en modifikation:

I de 2 dokumenter fra 1135 og 1140 nævnes Næstved og Lille Næstved hver for sig som landsbyer. Fra ca. 1200 nævnes "Næstved på begge sider af åen". Lille Næstved blev en del af købstaden, hvis vestlige indgang var en hypotetisk Vesterport i Lille Næstved. Først op mod 1500 udskiltes Lille Næstved som abbedens landsby, og kongens købstad fik byport ved Store Bro.

Hvornår blev Næstved købstad? 1140-dokumentet viser stærke træk af købstad. Fra senest 1280 havde byen sit eget segl og våben­skjold hvis udformning afspejler tilhøret til klostret og senere også til kongen.

Byens holdning til klostrets herredømme har sikkert været dobbelt. På den ene side var der konflikt­muligheder i massevis, se f.eks. borg­mester Mogens Tuesens relation til Skov­kloster i slutningen af 1400-tallet. På den anden side var man hin­andens største kunde. Det har nok været ønskeligt at kunne spille kloster og konge ud mod hinanden.

Næstved har aldrig været befæstet. Godt nok omtales 1344-45, under Valdemar Atterdag, et fæstnings­værk, Hus­volden, men den har hidtil været anset for kortlivet. Ved års­skiftet 2005-06 blev dens jordiske rester efter alt at dømme identificeret, under Vordingborg­vej og Platan Allé, hvor der nu står ældre­boliger.

romanske huse

er middel­alderens første stenhuse. Som navnet siger er det en videre­førelse af oldtidens romerske bygge­teknik, nu mest brugt til kirker og klostre. Der er ikke mange tilbage af dem, i Næstved ingen, kun spor i huse, der senere er gotisk og nygotisk ombygget. Indtil sidste halvdel af 1100-tallet er materialet natursten, mere eller mindre til­huggede. Så vandt brændte tegl frem. Begge materialer ses i Sct. Mortens Kirke. Over­gangen giver gerne et fingerpeg om dateringen.

Det er tunge tykke mure, over de små døre og vinduer hviler de på halve cirkel­buer, loftet kan være fladt bjælke­loft eller hvælvet, i tøndeform, som kuppel eller på kryds, men altid bygget over halv­cirklen. Det giver kun mulig­hed for forholds­vis lave og smalle rum uden meget lys.

gotiske huse

Den romanske stils begræns­ninger overvandt man i Nord­frankrig hen mod 1200. Man opfandt gotikken. Man samlede med kryds­hvælvinger det meste af husets vægt i søjler eller piller så murene kunne gøres tyndere og vinduerne større. Ved at gøre buen høj og spids gav man den et tryk udad der så balanceredes af udvendige stræbe­piller så bygningen stod i spænd. Mur­værket blev kun en skal mellem de bærende konstruktioner og kunne opløses i et filigran af vinduer med et voldsomt lys­indfald i de stadig højere rum, oftest gennem mange­farvede glas­malerier.

Gotikken er altså ikke kun stil, men også teknologi - en ingeniør­bedrift. Men i udkants­områder som Danmark var gotiske om- og til­bygninger tit bare pynt. I Næstved hævder Sct. Peders kor sig fornemt blandt østersø­gotikkens mester­værker.

Hov! Kaldte han Danmark udkants­område? Er der da noget mere dansk end den gotiske landsby- eller købstads­kirke, i røde tegl eller hvid­kalket, med kamtak­gavle (trappe­gavle)? Teglstens­gotikken kom hertil fra hanse­stæderne hen ved 1300. Bare tag til Lübeck, Rostock eller Stralsund og se dig om! Den er fælles for hele Østersø­området, hanse­stædernes domæne, men sjælden i Nordsø­området.

Arkitekter? Dem kender vi ikke. Individualisme og originalitet var ikke i kurs i middel­alderen.

juni 2022