Kompagnihuset

Kompagnistræde, hjørnet af Møntergade, facade mod Kompagnistræde og gavl mod Suså

Bygget 1493 eller kort efter som gildeshus, det eneste bevarede i Norden. Et gilde var en sammenslutning af købmænd. Kaldes også fejlagtigt Møntergården på grund af forveksling med Erik af Pommerns møntsted i Næstved. Det korrekte, men sjældent brugte navn er Peblingehuset eller Peblingegildets Hus efter det middelalderlige handelsgilde, der vel brugte huset til både oplagring og møder.

Gavlene har sikkert oprindelig haft kamtakker. De blev nedtaget senere, sandsynligvis ca. 1750 i forbindelse med en udvidelse af fæhuset bagest således at begge fik et sammenhængende tag. Taget har haft et varierende antal kviste.

Senest 1568 ejede Sct. Peders Kirke huset. Kirken udlejede de tre boder i den høje kælder og brugte hovedetagen til oplagring af f.eks. byggematerialer. 1622 foranstaltede kirken syn og taksation af det gamle forfaldne Stenhus i Aastrædet, som kaldtes Peblingehuset, og hvoraf der aarligt svares Jordskyld eller Husleje til Sct. Peders Kirke, med henblik på salg. Bytinget 4. nov. 1622 fastslog at huset var så brøstfældigt på Tømmer og Tag at man måtte frygte, at det snart ville falde ned, og at en køber måtte betale for en større istandsættelse før huset igen blev brugbart.

Det gjorde borgmester Hans Duffrich der feb. 1623 købte huset på vegne af Christian 4.'s spanske kompagni, deraf dets nuværende navn. Siden (nedenfor) har det bl.a. været magasin for skiftende storkøbmænd.

Midt i 1920'erne ville Næstved Kommune rive huset ned. I stedet blev det restaureret 1926-30 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal i samarbejde med kgl. bygningsinspektør Kristoffer Varming for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring i samarbejde med Statens særlige Bygningssyn.

1929 - mindst 1938 blev huset brugt som husflidsskole under ledelse af lærer H. Nielsen der sad i byrådet for socialdemokraterne. Partiets D.U.I. deltog i lejemålet, fra 1932 også dagskole for arbejdsløse. Den borgerlige opposition vejrede rød skole med kommunal støtte.

1943 købte Næstved Diskontobank huset og brugte det efter istandsættelse til møder, repræsentative formål og udlån til foreninger. Men forfaldet satte ind igen: Huset tåler ikke vedvarende opvarmning, og når det ikke var i brug blev det udsat for hærværk. 1982 solgte banken huset for 1 kr. til Næstved Nostalgiske Selskab, netop dannet med det formål at restaurere Kompagnihuset. Initiativtager og formand var dir. Flemming Holst (d. 1987), der her repræsenterede Turistforeningen. Efter fundraising og forberedende arbejde ved arkitekterne Knud Toftvad og Mogens Reker, sidstnævnte som repræsentant for bygningsinspektoratet, gennemførtes restaureringen 1983-85 ved Jens Chr. Varmings Tegnestue, København, med arkitekt Leif Topsøe-Jensen som projektleder, i samarbejde med arkitekt Kurt Rosenkrans Høyer, Fredningsstyrelsen. Varming ved den officielle indvielse 9/11 1985: Kompagnihuset har ikke sin mage i Norden.

Men hvad skulle huset bruges til? Planen om turistkontor måtte opgives, bl.a. fordi huset ikke tåler vedvarende opvarmning. Med udgangen af 1986 lejede Diskontobanken sit gamle hus for 10 år, til samme formål som tidligere. Banken opsagde lejemålet fra nytår 2008. Forhåbentlig bliver huset lettere tilgængeligt for borgerne.

Kompagnihusets nordvestfacade har fire døre. De tre bageste, med spidsbuespejl og vinduer, førte ind til tre boder, se nedenfor. Den bageste, muligvis lidt yngre førte ned til huset kælder; Arkitekt Tidemand-Dal har foreslået ølkælder.

1568 omtales tre Boder mod Åstrædet ... øde og nedfaldne. Se mere om hvad boder var! 1682 nævnes 3 Kældre.

1579 var boderne udlejet til borgmester Anders Nielsen, guldsmed Jørgen Hansen og købmand Walther Jacobsen; 1600 til guldsmed Jørgen Hansen, købmand Anders Knudsen og købmand Erik Holst og skipper Peder Holst; 1618-19 til borgmester Anders Nielsen, guldsmed Jørgen Hansens enke og Erik og Peder Holst. Med ejerskiftet 1622-23 ophørte udlejningen antagelig.

gavl mod Suså og facade mod Møntergade

Kampen om Kompagnihuset 1924-27

Borgmesteren:

Vi er ikke vandaler

H. Andersen i byrådet: En gammel, grim og beskidt lade
Borgmester A.M. Kristensen i byrådet: Alle bebrejdelser for vandalisme er fuldstændig grundløse

1924 tilbyder konsul Julius Nandrup både staten og Næstved Kommune at købe Kompagnihuset som senest købmand Vald. Huus, Nandrups efterfølger i grovvarehandel, har brugt til oplagring. Huset er belagt med fredningsservitut.

Et ministerielt besøg

I sommeren 1924 besøger borgmesterens partifælle, undervisnings- og kultusminister Nina Bang, Næstved og beser Kompagnihuset. Borgmester A.M. Kristensen meddeler hende at at byrådet vist nærmest er stemt for at rive bygningen ned for at få plads til en udvidelse af gaden. På byrådsmødet 22. juli foreligger et forslag fra Statens særlige Bygningssyn om, at staten erhverver Møntergården, sammen med en forespørgsel fra Kultusministeriet. Borgmesteren får enstemmig opbakning. Efterfølgende tilbyder kommunen Nandrup at købe huset under den forudsætning at fredningen hæves, og fraråder samtidig staten at købe huset fordi det er så forfaldent at en istandsættelse vil koste mindst 50.000. Uden at have slutseddel vedtager byrådet at sælge huset til nedrivning.

Staten køber Møntergården

Foreningen til gamle Bygningers Bevaring sender dr.phil. Vilh. Lorenzen og en anden bygningssagkyndig til Næstved for besigtigelse. De findet at huset er absolut bevaringsværdigt, at fredningen ikke bør hæves, og at huset meget let kan istandsættes. I august-september 1924 køber foreningen i samarbejde med Statens særlige Bygningssyn huset for 8.000 kr. med støtte fra Ny Carlsbergfonden og erklærer at de straks til foråret vil gå i gang med istandsættelsen der kan klares for 10.000 kr. De ansætter den lokale arkitekt Tidemand-Dal til opgaven.

Byrådet giver ikke op

Arkitekten forsøger et kompromis: Fæhuset kan nedrives til fordel for en trafikregulering. Det bliver heldigvis ikke til noget. På sit møde 22/9 1924 afviser byrådet enstemmigt: Det er kun interesseret i at hele Kompagnihuset fjernes og giver plads for gaderegulering og bedre trafik til havnen. H. Andersen i byrådet: Jeg tvivler om, at den bygning nogensinde kan blive smuk. Den vil sikkert vedblive at være en gammel, grim og beskidt lade. Kommunalpolitikerne mobiliserer vox populi: På mødet 27/10 foreligger et andragende fra grundejere og beboere i Kompagnistræde om at Møntergården kan blive fjernet. Byrådet vedtager enstemmigt at videresende det til Kultusministeriet sammen med et fornyet ønske om at fredningen hæves. I byrådets møde 22/12 1924 foreligger ministeriets svar: Byrådet henvises til forhandling med ejeren, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring. Bilagt er en erklæring fra Statens særlige Bygningssyn: Det ville være i højeste grad beklageligt, om en sådan nedrivning fandt sted. Som landets eneste bevarede middelalderlige kompagnihus har det så stor historisk værdi, at det i vort på profan middelalderlig arkitektur så fattige land afgjort ville være en kulturforringelse, om det blev nedrevet.

I samme møde vedtager byrådet så at give Foreningen til gamle Bygningers Bevaring et fornyet købstilbud. På byrådsmødet 9/2 1925 foreligger foreningens imødekommende svar - under forudsætning af, at ejendommen bliver behæftet med en fuldt ud betryggende fredningsdeklaration. Efter fornyede undersøgelser bl.a. ved kgl. bygningsinspektør Kristoffer Varming fastholder foreningen bevaring og istandsættelse der if. dr.phil. Vilh. Lorenzen kan ske uden statsmidler idet der er indkommet private tilskud, således 1.000 kr fra papirfabrikkerne.

Lokalt høres kun få røster for bevaring af huset. På Turist-, Forskønnelses- og Museumsforeningens generalforsamling 29/4 1925 undrer anlægsgartner Folmer Madsen sig over at foreningen medvirker aktivt til restaurering af Helliggejst, men er tavs om Kompagnihuset. I byrådets junimøde tager borgmester A.M. Kristensen til genmæle: Jeg vil dog gerne betone, at vi ikke, som der er nogen, der mener, er vandaler over for vore gamle bygninger. Det er der i Næstved tilstrækkelige beviser for, og det har vi da også bevist ved at bevilge 20.000 kr. til Helligåndshusets restaurering. Alle bebrejdelser for vandalisme er fuldstændig grundløse, fra hvilken side de end måtte komme.

I august 1925 vedtager byrådet endnu en henvendelse til ministeriet om at få hævet fredningen, denne gang dog kun med 11 stemmer mens 2 undlader at stemme. Forståelsen af at sagen er tabt, er så småt på vej.

I sep. 1924 har byrådsmedlem, skræddermester Chr. Elbo fremsat den idé at huset kan rykkes tilbage. Den arbejder udvalget for offentlige bygninger videre med, og på byrådsmødet i marts 1925 bliver den vedtaget som alternativ til nedrivning: Byrådet tilbyder at overdrage Foreningen til gamle Bygningers Bevaring en gratis grund, hvor foreningen kan opføre en tro kopi af huset. Alternativt at foreningen overdrager Næstved Kommune ejendommen for anskaffelsessummen til nedrivning; man skal alligevel senere fjerne bygningen af trafikale hensyn. Tilbuddet vedtages med alle stemmer mod Jens Andersen, der alene er imod den gratis grund. Endnu i februar 1926 forsøger byrådet at købe Kompagnihuset.

Politianmeldelse mod arkitekten

Senere på året foreligger arkt. Tidemand-Dals forslag til restaurering, mest akut sikring af den overhængende sydgavl. 25/8 1926 foretager kommunens bygningskommission besigtigelse. Næstved Tidende dagen efter:

Bygningskommissionen henviser sagen til politiet. Et flertal mener, at en sikring af gavlen ikke er mulig, og at den frembyder fare for offentlig sikkerhed. Politiet vil antagelig lade bygningen syne af en sagkyndig.

Nu bliver det for meget selv for Næstved Tidende der ellers ikke har støttet bevaring. 27/8 skriver bladet:

Henvisningen til politiet er ikke blot en underkendelse af arkitekten, men også af bygningsinspektørens [Kr. Varmings] forslag.

Tidemand-Dal har bygget alderdomshjemmet for Næstved Kommune, nyder her omkring 1926 bred anerkendelse og kommer også senere til at løse store kommunale byggeopgaver. 7/9 1926 svarer han sagligt i Næstved Tidende:

Kan der skaffes penge, vil en stor reparation blive foretaget. Ellers nøjes man med en mindre reparation samt sikringsarbejdet. Gavlen frembyder ikke nogen som helst fare for nedstyrtning.

Herefter ses byrådet ikke længere at have modarbejdet bevaringen og restaureringen. Men nogen god taber var det ikke.

Restaurering

Tidemand-Dal har i tidsskriftet Byggeforum beskrevet arbejdet:

Ved hjælp af Dunkrafte og Kædetræk blev Vestmuren og en Del af Sydgavlen trukket en Del tilbage, men man maatte rive en Del af Overgavlen ned. Ved Genopførelsen forsynedes Gavlen med Kamtakker, hvilket også skete med Nordgavlen. Vinduesåbningerne blev restaurerede og forsynet med Vinduer i Stedet for Lemme, og Murværket blev renset for Kalkning, saa at det kom til at staa med sin blanke røde Mur ligesom Byens øvrige Middelalderbygninger.

Det var den tungeste del af restaureringen der først var helt færdig 1930. Vinduer og kamtakker (trappegavle) blev genskabt ret frit. Eksperter er enige om at det oprindelige hus har haft kamtakker, men også at facaderne var overkalkede.

---
Litt.:
Knud Rasch: Kompagnihuset i Næstved. Næstved 1993. Med bidrag af arkitekt Leif Topsøe-Jensen.