fra ca. 1500, nedrevet 1881 umiddelbart før opførelsen af den nye skole. Det skete på et tidspunkt, da gotik længe havde været betragtet som værdiløst gammelt bras, men ellers netop var ved at komme til anseelse igen. Det fandt udtryk ved, at prof. H.B. Storck 1880, året før nedrivningen, opmålte og beskrev huset detaljeret. Derfor kender vi det godt. Det kendes også fra dette foto. Med sine 2½ etager, kamtakgavl med høje slanke blændinger og opr. svale mod kirkegården her må det have dannet en fin pendant til det tilsv. Vesthus i den modsatte ende af den senmiddelalderlige husrække. På tidspunktet for nedrivningen kaldtes det almindeligvis Peder Syv Hus efter den kendte sprogforsker (1631 - 1702), der var rektor 1658-64 og havde sin tjenestebolig her. 1739 nedlagde enevælden de mindre latinskoler, også denne, hvorefter Næstved var uden nogen højere skoleuddannelse indtil 1943.
Huset rummede derefter Den Danske Skole, efter skoleloven 1814 Friskolen bestående af Sct. Peders og Sct. Mortens skoler. De blev lagt sammen her hen ved 1830.
Lærer Christian Handrup der også var kirkesanger, senere kordegn, boede i huset med familie senest 1840 - død 1863, tilflyttet fra nabohuset.
Bindingsværksgården fremme t.v.: Ejer og beboer var o. 1781-91 oberstløjtnant, kammerherre Carl von Keyserling der boede her 1787 med ny ung kone, 3 døtre af 1. ægteskab, 2 karle og 4 piger; o. 1801-11 hans enke, f. Kaas. 1816-27 var ejeren pastor Sørensen i Vejlø der lejede ud til forskellige familier. Kommunen købte den på auktion 1827 og indlemmede den i skolen. Her blev tjenesteboliger:
og 2 med mere uvis tilknytning til skolen:
Gården blev revet i nov. 1881 das den nye skole stod færdig.
Et stillingsopslag efter Handrups død 1863:
Et Lærerembede ved Friskolen i Næstved er ledigt, med hvilket Tjenesten som Chordegn ved St. Peders Kirke sammeseteds er forenet ... Dets Indtægter ere angivne at være: 126 Rd. i Penge samt 50 Rdr. Byg betalte efter Kapitelstaxten; fri Bolig for en Familie med Have; 4 Favne Brænde til eget Brug (NA 19/9).
Til friskolen var knyttet en håndarbejdsskole, ledet af en lærerinde, der vist ikke boede her.
Skolen havde ringe appel til det bedre borgerskab: Den herværende Almueskole er nemlig, skjøndt den koster Byen omtrent 600 Rbd. aarlig, ikke andet end en Fattigskole, og Middelstanden har derfor aldeles ikke kunnet benytte den, hvorimod man har søgt at afhjelpe Savnet af en Realskole eller høiere Borgerskole ved Engagements af private Lærere eller Institutbestyrere (SSA 26/6 1840).
Beslutningen om nedrivning traf byrådet 1880. Den mødte indsigelser: Direktionen for de antikvariske Mindesmærkes Bevarelse ønskede bygningen bevaret, dens og Nationalmuseets chef J.J.A. Worsaae gik selv ind i sagen. Storcks opmåling var udtryk for samme reaktion, navnet Peder Syvs Hus måske også. Men byrådet var enstemmigt:
Huset selv modbeviste den ene påstand ved at yde betydelig modstand under nedrivningen. Forløbet minder påfaldende om kampen om Kompagnihuset 45 år senere, blot var de centrale fredningsmyndigheder da stærkere, og også om senere ulykker.
De gamle huse blev bortauktioneret til nedrivning. Murermester P. Hansen* vandt latinskolebygningen og genbrugte munkestenene i Brandtsgade 4, i folkemunde Peder 8's hus; et konsortium med bl.a. kæmner, sagfører Chr. Hansen vandt friskolebygningen og genbrugte materialerne i Brandtsgade 5 (SS-D 19/10 1931).
Næstved Tidende 23/7 1887 hyldede fremskridtet: Peder Syvs Hus med sine uhyggelige støvede Rum, med sin Atmosfære, der al Tid ledte Tanken tilbage i Munketiden, med sit brøstfældige Annex af Skolebygninger, der var i en Tilstand, som kun lidet passede for det 19de Aarhundrede, findes ikke mere. Hvor det stod, optages Pladsen nu af en kommunal Skolebygning, der med Hensyn til Bygningsmaade og Indretning kan maale sig med de bedste i Tiden. Munkedisciplinen og Klosterlatinen, Opdragelsen i Frygt og Bæven, med Ferlen og Riset som Opdragelsesmidler, den absolutte Underkastelse i Troen og i Staten har veget Pladsen for en Institution, hvor Drenge opdrages, som engang frit kan vælge, hvad Tro de ønsker, frit kan dømme i alle Samvittighedsspørgsmaal og være med til at træffe Afgjørelser i alle deres Kommunes og deres Lands Anliggender.
Der var skole i Næstved senest 1401 da rektor, en tidligere lærer ved skovklosters egen skole, boede i Købmagergade. 1480 bekræftede paven Skovklosters ret til at udpege rektor og lærere ved skolen i Næstved. Der var latinskole senest 1493 da Peblingegildets Hus. Peblinge var latinskoleelever. Men skolen kan godt have været bredere end blot latinskole. Kirkeordinansen 1537 påbød en latinskole i hver købstad.
Vi ved ikke hvor denne skole lå. PBH har med gode argumenter foreslået Kirkepladsen 5 der blev ombygget til rådhus da skolen her stod færdig.
---
Palle Birk Hansen: Latinskolen i Næstved
samme: Næstved Skole i 1400-årene