Sct. Peders Kirkeplads 5. En munkestenslænge fra 1400-tallet i en etage med kamtakgavle blev o. 1500 forhøjet med en etage og forlænget og udvidet med portfløjen her mod torvet. Huset blev senest 1505 rådhus, landets eneste helt bevarede fra middelalderen. Det afløste et ældre på Kirkepladsens vestside, antagelig nu under Vinhuset.
I 1800-tallet stod huset gult overkalket som det stadig ses til gården, og med firkantede vinduer, som det ses på et maleri fra ca. 1825, senere i århundredet også med firkantet port og læsseluge i gavlens tagetage.
Rådhuset var også ting- og arresthus. Helt kardemommebysk opregner folketællingerne en husstand bestående af politibetjenten med familie, tyende og arrestanter. Omkr. 1834-40 er det Christen Knudsen med frue, tjenestepige og tre indsatte. 1840 har parret otte indsatte. Omkr. 1845-55 hedder betjenten Henrik Münneke. Han er fra Altona. Her deler han hus med kone, 5 børn, tjenestepige og syv arrestanter; de indsatte var mellem 22 og 45 år, alle ugifte, lidt overraskende var tre af dem kvinder. Münneke fortsatte i det nye ting- og arresthus.
Huset var også ramme om offentlige møder, fester og auktioner, i de sidste årtier ved Niels Chr. Flor*, og her var offentlig vejerbod.
Her var auktionshus -1866, de øvrige funktioner, undtagen vejerboden, flyttede 15/8 1857 til Bindesbølls Råd-, Ting- og Arresthus på Hjultorv. Huset her har siden været brugt til skiftende formål:
1893 satte byrådet huset til salg ved auktion. Nationalmuseet ved dr. Henry Petersen greb ind med et ønske om restaurering. Den gennemførte køberen, vinhandler Fred.V. Nønnecke 1894 ved arkitekt V. Koch med støtte fra stat og kommune. Murermester Morten Hansen fjernede facadens puds m.m. 1918 blev huset fredet.
Her blev vinhandel med vinstue
Her var værtshus 1912-17 ved Peder Jensen, tidl. Vinhuset, fraflyttet til National, Kindhestegade 13.
Alle disse våde varer var en torn i øjet på glarmester J.A. Pedersen*, der var aktiv i både afholdsbevægelsen og Sct. Peders Kirkes menighedsråd. Han tog initiativ til og medfinansierede at menighedsrådet købte huset 1917 og indrettede menighedshus i stueetagen. Andre lokaler udlejedes:
Her var stadig beboelse; enkefru Johanne Moustgaard f. Nielsen boede her o. 1925-35.
1944 købte en kreds af socialdemokrater med borgmester R. Kalum i spidsen huset til brug for DSU og DUI. 1951 købte Det danske Missionsforbund huset der blev Rådhuskirken. 1965 blev huset igen istandsat og ombygget, mest indvendig, ved arkitekt Egede Glahn og Nationalmuseets arkitekt Hans Henrik Engqvist for Det Danske Missionsforbund med tilskud fra Næstved Kommune og Nationalmuseet; nogle kalkmalerier som var kommet frem i den tidligere bytingssal efter en brand nogle år tidligere, blev konserveret og derefter overkalket. Den istandsatte kirkesal blev indviet 12/12 1965. Da forbundet gik i gang med at bygge Birkebjergkirken, solgte det 1992 huset til Sct. Peders sogn der igen fik sognegård her fra årsskiftet, også med kordegnekontor.
stueetage fra første halvdel af 1400-tallet, 1. sal fra begyndelsen af 1500-tallet
mod gården Axeltorv 7, Kirkestræde 1
Dobbeltblændingen i midten markerer gavlens højde før huset blev forhøjet o. eller kort efter 1500.
Hvad skulle rådhuset med sådan en fin blændingsgavl ud mod en snæver og mørk gård? Omgivelserne var anderledes i 1400- og 1500-årene. Dengang stod gavlen frit ud mod gråbrødrenes kirkegård. Selv efter at Hornemanns gård var bygget 1668, var der (delvis) indkig fra Hestetorvet (nu Axeltorv) til gavlen. Først en udvidelse af Hornemanns gård om ved 1700 lukkede næsten af.
-----
Litt.:
Palle Birk Hansen: Næstved torve i 850 år,
Liv og Levn 4,
Næstved Museum 1990
samme: Næstved - by og stad, sst. 8, 1994
samme på
pallebirk.dk der foreslår at det oprindelige hus blev brugt til latinskole indtil den nye
latinskole blev bygget ca. 1500
Dansk Center for Byhistorie.
201, gl. 250