2/6 2008 kl. 17.14 © pelo
Peder Bodilsen grundlagde med gavebrev 1135, der lidt ufortjent har givet ham æren for Næstveds grundlæggelse, et benediktinerkloster, Sct. Peders Kloster, senere Skovkloster, nu Herlufsholm. Han skænkede det meget gods og, Gud og Sct. Peder til ære, kirken her, som han ejede, måske også lod byggede. Ikke kun kirkens, men også byens tilhørsforhold til klostret genspejles endnu i Næstveds byvåben. Ved reformationen (1536) ophørte klostret, Sct. Peders Kirke overgik til byen.
Peder Bodilsens kirke er der ikke noget tilbage af. Det samme gælder dens romanske efterfølger, en enskibet korskirke fra o. 1280. Den nuv. kirke er en gotisk ombygning, hovedsagelig fra ca. 1375 til ca. 1500, idet man, som det var sædvane, begyndte fra øst: Først byggedes koret, til sidst blev tårnet gjort højere.
Kirken er ikke, som det ellers foreskrives, orienteret rent øst-vest, men østsydøst-vestnordvest, vel begrundet i terrænforhold og gadenet. I gammel tid var den omgivet af kirkegården, omkranset af en mur. I senmiddelalderen erstattedes den sydlige kirkegårdsmur af Boderne, hvoraf fotoet viser en delforan kirken. I de 3 andre sider var der 4 indgange. Endnu 1741 repareredes ristene "for at hindre kreaturers indgang". I 1820'erne ophørte begravelser her, sidst i 1840'erne sløjfede man kirkegården og rev muren ned.
Kirken har gennemgået adskillige ændringer og restaureringer, bl.a. 1852-56 ved arkitekterne N.S. Nebelong og Georg Kretz* og mest gennem&gribende 1883-85 ved arkitekterne J.D. Herholdt og V. Ahlmann. Kirken er berømt for sit højgotiske kor og for kalkmaleriet af Valdemar Atterdag og dronning Helvig.
N.S. Nebelongs (1806-71, Kbh.) tilgang til restaurering var ikke i overensstemmelse med nutidens - hvilket næppe kan undre. Han er, sammen med H.B. Storck, især blevet kritiseret for Viborg Domkirke.
J.D. Herholdt (1818 - 1902, Kbh.) byggede også toldboden på Banegårdspladsen, nedrevet 1972. Han tilhører den nationalromantiske historicisme. Hans tilgang til restaureringer var ikke i overensstemmelse med nutidens. Blandt hans arbejder er Universitetsbiblioteket på hjørnet af Frue Plads og Fiolstræde (1857-61) og Polyteknisk Læreanstalt (1887-90), begge i København. Han var kgl. bygningsinspektør 1881-92.
Fra 1878 forhandlede Næstved Byråd med Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet (Kultusministeriet) om restaurering af kirken. Juli 1880 gav byrådet tilsagn om et lån på 55.000 kr. til dækning af størsteparten af udgiften. Da ministeriet havde ansat arkitekt Herholt og var klart til at gå i gang, anmodede det byrådet om at anvise beløbet. Med 8 stemmer mod 3 nægtede byrådet 4/5 1882. Trods meddelelse om sagsanlæg fra ministeriet fastholdt byrådets flertal 22/8 sin nægtelse.
Købmand Brandt* i mødet 4/5: Byens egne dygtige Haandværkere skulle antages til at udføre Arbeidet; ved licitationen til den nye fattiggård samme år stod det direkte i betingelserne. Men Arkitekt Herholdt .. vilde kun have Murermester Schliedermann, Roeskilde. Byrådet var også betænkelig ved en forventet budgetoverskridelse på vel 3000 kr. og følte sig i det hele trynet af ministeriet og Herholdt. Michelsen*: Ministeriets Fremfærd passede ikke under en fri Forfatning i en konstitutionel Stat .. Hvor bliver den kommunale Selvstyrelse af? (NT 8/5).
Borgmester Salicath* havde som formand for byrådet forståelse for hensynet til byens håndværkere. Men som kgl. embedsmand var han betænkelig ved sagen. Han og Brandt fik 3/11 vedtaget et forslag til forlig som ministeriet accepterede: Herholdt fik sin vilje, ministeriet skulle dække en eventuel budgetoverskridelse.
Kirken ses måske bedst fra syd og sydvest, fra Havnegade og den netop frilagte Suså, hvor den rejser sig over de ligeledes middelalderlige Stenboderne. Men...
den er smukkest fra fra sydøst: Købmagergade åbner sig for det højgotiske kor, bygget o. 1375.
Fra denne vinkel ses tydeligt, at koret har hovedskibets fulde højde (15,4 m), men er bredere end skibet. Det udgør syv sider af en tikant.
J. Henschel (1825-83) fotograferede kirken fra omtrent samme sted. Den havde da endnu de senmiddelalderlige forlængelser af sideskibene som skjulte sidekorene og en del af højkoret. Se også foto 1870.
Svarende til højkoret har de 2 sidekor samme højde som sideskibene, den halve af hovedskibets. Men her er ingen ekstra bredde, de danner tre sider af en ottekant. Arkitekten er ukendt, idéen menes hentet fra Sct. Maria zur Wiese, Soest, Westfalen. Individualisme og originalitet var ikke på dagsordnen i middelalderen.
Åbenbart har senmiddelalderen ikke værdsat koret: Allerede o. 1500 blev en del af det plastret til med en forlængelse af sideskibene, først fjernet igen ved restaureringen 1883-85. Tilbygningen kan ses på foto ovenfor og tegning nedenfor.
Det her ekstra foto, taget i symmetriaksen, skal bare give endnu en mulighed for at nyde dette mesterværk i dansk højgotik. Vinduerne er over 10 m høje. Det er stavværket også. Det er de høje smalle mustensstabler, der adskiller vinduernes lysninger. Det brede østvindue har tre lysninger, de øvrige to, alle 45 cm (18 tommer) brede.
detalje fra højkoret. Kløverbladsfrisen blev rekonstrueret 1883-85 efter sikre spor. Den løber videre på sidekorene, men der brydes den, modsat her på højkoret, af støttepillerne.
Ideen ser ud til at være importeret fra Pommern i det østlige Nordtyskland, måske et vidnesbyrd om Næstveds tætte forbindelse med hansestæderne i den periode.
detalje fra højkoret: østvindue med stavværk. Østvinduet er kirkens fornemste vindue, her som ofte udtrykt ved den større bredde i forhold til vinduerne i korets andre fag og ved tredelingen der ledte menighedens tanker mod treenigheden.
detalje fra højkoret: vindue med stavværk. Støttepillernes tre afsatser er, symmetrisk skiftende, smykket af runde hjørnestave omkring fordybede felter, vistnok "stjålet" fra Jacobikirken i hansestaden Greifswald.
Her ses det, at koret er bredere end hovedskibet.
Et jerngitter omkring kirken blev fjernet 1961.
I et af disse fag sad kvindedøren, indtil Nebelong lukkede den ved restaureringen 1852-56. Soklen og støttepillerne er også hårdt restaureret, pillerne på sikkert grundlag. Nordfacaden fremtræder langt mere harmonisk end sydfacaden.
fra Kirkestræde
Tårnet er anlagt ca. 1400, efter koret, men mens det gamle skib endnu stod. Deraf dets forskudte placering i forhold til skibet. Hjørneprofilerne viser dets opr. højde, idet det blev forhøjet kort efter 1500. Det er hårdt restaureret, spidsbueblændingerne er overvejende nygotik fra 1883-85, designet af J.D. Herholdt.
Ved restaureringen 1852-56 lukkede Nebelong den gamle norddør og gjorde tårnrummet til våbenhus. Hans portal afløste en ældre, vel også mindre vestdør. Den er stadig smal for en kirke af Sct. Peders størrelse: Trods murværkets betydelige tykkelse turde han ikke gøre den bredere.
Tårnet er forskudt mod nord, som det fremgår af en sammenligning med nordfacaden (ovenfor). Det skyldes, at tårnet er anlagt inden skibet blev bygget, dets bredde og placering svarer til hovedskibet i den tidligere romanske korskirke.
Den sydige tilbygning har siden den nævnes første gang 1431 givet problemer, teknisk og æstetisk. Den er ombygget flere gange. Ved en ombygning 1872 blev den lighus. 1884 ønskede arkitekt Herholdt den helt fjernet, men byrådet sagde nej; byen kunne ikke undvære et ligkapel. Byrådets hævn over etatsråden?
ca. 1375, tekst t.v.: "anno milleno ter c sic septuageno qvinto profesto Crispini tunc memor Waldemar decessit rex cum Christo requiescit": "År 1375 dagen før S. Crispins da husk det døde kong Valdemar han hviler med Kristus". En senere restaurering har fremkaldt 3 løver i skjoldet.
Tårnets østgavl. I den centrale blænding anes et kors med en lodret ribbe på hver korsarm. Det er Næstveds vartegn. Tårnet er ikke kun anlagt til et smallere, men også til et lavere kirkeskib, som en lidt akavet anbragt spidsbueblænding lader ane.
----
Se også
http://sct.pederskirke.dk
Næstved Museumsforenings
fotoregistrant
Danmarks Kirker