1753, Johan Jacob Bruun, Frederik den Femtes Atlas, Kgl.Bibl. 522001, udsnit
Højmiddelalderens nye tiggerordner slog sig ned i byerne. Dominikanerne, de sorte brødre, kom til Næstved midt i 1200-tallet, før 1277. De byggede deres kloster her, lige op ad købstadens grænse. Det var et 4-fløjet anlæg med kirke i nord og en lukket gård med korsgang i midten. Det er der ikke noget tilbage af, men arkæologer og gartnere har markeret det med hække. Med tiden udbyggede munkene med 2 udstikkende fløje, den første mod syd (midt i billedet), den anden 1437 mod øst (t.h. i billedet).
Reformationen behandlede herreklostrene lempeligt, som Skovkloster, men slog hårdt ned på tiggerklostrene. 1531 plyndrede borgerne klostret, 1536 beslaglagde kongen det. De centrale bygninger blev revet ned, kirken stod stadig som ruin 1743/44.
De 2 udstikkerfløje blev ombygget og fik en forbindelsesbygning i hjørnet og et par mindre avlsbygninger i bindingsværk. Sortebrødregård erhvervede jord i Sct. Mortens Landsogn / Åderup og drev også en mølle.
1823 købte Ostenfeldts Stiftelse gården. Den tøvede med anvendelsen men rev 1839/40 bygningerne ned og byggede sit nye hus omtrent på tomten efter hovedfløjen her, med genanvendelse af munkestenene.
Gårdens sidste ejer, stiftsdame frk. Christiane Kaas, bortforpagtede 1824/25 møllen til brændevinsbrænder Jacob Gørtzen* og 1830 et brænderi til Chr. Hasling*. Landbrugsjorden blev solgt, det meste af arealet frem til Vordingborgvej, matr.nr. 192 markjordene, 1859/60 til købmand N.C.J. Nielsen*, der senere solgte til Fr. Brandt*. Købmand Brandts Mark blev til Brandtsgade-kvareret. Området omkr. Vordingborgvej, noget ubestemt afgænset, blev længe kaldt Sortebrødre.
Den anden store tiggerorden, fraciskanerne eller de grå brødre, etablerede sig ved samme tid i Næstved, hvor siden Axeltorv blev anlagt. Der var kun underjordiske rester tibage.
set fra sydvest. Længen nærmest/nederst er den på tegningen ovenfor. Ostenfeldts Stiftelse blev med en lille drejning bygget samme sted. T.v. det senere Slagkildevej, i baggrunden bag muren det senere Sortebrødregade.
Litt.:
Palle Birk Hansen m.fl. i
Liv og Levn 1989, 1991, 1992, 1995