opført 1874 for urmager Edvard Ahrentzen (død 1911) der netop havde købt den trefløjede gård af murermester P. Hansen der selv nedrev det gamle forhus i bindingsværk, én etage, 1873. Det nye hus blev grundmuret, indrettet til 2 butikker og beboelse for 3 familier. Oprindelig stod facaden i blank mur med stik, meget lig Torvestræde 6. Tagbelægning og vinduer er af nyere dato. Baldakinen er opsat 1971 for Frem Radio.
Edv. Ahrentzen etablerede sig i slutningen af 1869 et par huse længere ude ad Ringstedgade, ligefor Hr. Kjøbmand Daase som han tidstypisk annoncerede. Han var både ur- og instrumentmager, handlede med og reparerede ure, symaskiner, musikinstrumenter og nyttige Gjenstande som fx. Gebrüder Gehrigs Tandhalsbaand. En nyttig genstand var også den ny telefon som A.G. Bell demonstrede 1876 i Boston, USA. 1879 kom de første apparater i København i brug, 1881 stiftedes Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. Det interesserede Edv. Ahrentzen. 1883 demonstrerede han en telefon. De lokale aviser:
Et telefonapparat med mikrofon er ophængt i den lille sal i Industribygningen. Det har ledninger til uhr- og instrumentmager Ahrentzens butik i Ringstedgade og er til behagelig eftersyn og fri afbenyttelse for Industriforeningens medlemmer.
1884 grundlagde han Næstveds første telefoncentral med 12 abonnenter. Et stativ på taget samlede ledningerne. 1887 fik den forbindelse til andre sjællandske centraler, 1896 den overtog ktas med Ahrentzen som forpagter og flyttede den til Axelhus. Omkr. 1903 var E. Ahrentzen formand for Industriforeningen. 1908 eller kort før byggede (eller købte?) han ejendommen Ramsherred 15 hvor telefoncentralen flyttede ind.
Sønnen O. Ahrentzen var guldsmed. 1903 overtog han en forretning i Jernbanegade efter C.B. Christensen, ca. 1905 flyttede han den hertil. Han ovetog urmagerforetningen og posten som telefonbestyrer efter faderen. Han handlede desuden med Herre- og Dameklæder og Musikinstrumenter. September 1935 solgte han forretningen til P. Frølund der stadig var her 1952; 1958 havde han flyttet den hen i nr. 22.
Andre forretning i huset:
3/9 2009