Ringstedgade 1867

Ringstedgade 1867
1867, foto: J.F. Busch (1825-1883), original i Næstved Museum

Venstre side af Ringstedgade: Det forreste hus var accisebod fra ca. 1800 til konsumptionens afskaffelse 1850/51. Accise var indenlandske vareafgifter, især consumption, afgift på varer der førtes ind i en købstad. Fra 1853 indgik huset sammen med naboen i Sanders, senere Wilh. Smiths, købmandsgård der 1972-73 blev erstattet af Nørreport, i daglig tale Ehlers.

Længere tilbage, på hjørnet af Grønnegade (næsten midt i billedet) Lillelunds hjørne, 1934 erstattet af Stålgården

Højre side af Ringstedgade: Helt i baggrunden anes gavlen af Hotel Dania, 1957 erstattet af den gade der kom til at hedde Dania, og af to nye huse på hver sit hjørne: Dania 3-5 og Dania 2-8.

Næstforrest Bryggergården før den brede fronton (facadegavl) mistede sin tympanon (trekantet gavlfelt). Den var dengang købstandens yderste gård, stråtaget på den forreste viser at den er uden for bygrænsen. Gården der tilhørte Herlufsholm Stiftelse, brændte 1875, købmand Sander (1819-97) købte tomten og byggede 1877 kaserne og friboliger.

20/9 2009