29/8 2004 kl. 17.10 © pelo
Skyttemarksvej 137, bygget 1938-40 ved arkitekt Georg Pfaff i samarbejde med kaptajn Ehrenskiöld, Hærens Bygningstjeneste, af murermester Storgaard for Næstved Kommune (2/3) og staten (1/3) til Gardehusarregimentet.
Anlæggelsen af Danmarks største og mest moderne kaserne kostede Næstved Kommune 4,6 mio. kr., ca. det samme som den nye havn og kanal, men med efterfølgende statslig forrentning. Inspiration var hentet fra kasernen i Tønder og tyske rytterikaserner. Fronten på det symmetriske anlæg flankerer indkørslen til gården. På den ene gavl mod denne, i baggrunden, kongens mongram og byggeår (nedenfor), på den anden GARDEHUSARKASERNEN. Den havde plads til 2 beredne eskadroner og nydannede panservognskompagnier, i alt 360 gardehusarer, de menige i 10-mands belægningsstuer, befalingsmænd i enkelt- og dobbeltværelser, og 320 heste, desuden lejlighed til kommandanten med familie. Byggeriet var fleksibelt: Skillevægge kunne flyttes eller nedtages, stalde omlægges til garager. Næstveds første svømmepøl imponerede.
Kasernen er udvidet flere gange siden, f.eks. nærliggende garageanlæg til de nye Centurion-kampvogne 1953-55 og kostforplejningsbygning 1955. 1959 blev den som andre kaserner overtaget af staten. Efter nedlæggelsen som kaserne 2001/03 blev bygningerne overtaget af Næstved Kommune der har moderniseret og istandsat dem; herunder er de ar i facaden der hidtil har stået som et monument om kampen 29. august 1943, (nedenfor) blevet repareret.
Inden kasernen var færdig, var Danmark blevet besat. Fodfolkets Befalingsmandsskoler var derved blevet hjemløse og rykkede ind her som de første 1/7 1940. Gardehusarerne fulgte ved udgangen af august, Femte Regiments Musikkorps i 1941 (til 1957). Bygningerne måtte suppleres med barakker.
Gardehusarregimentet boede på Østerbro i København, men da det i 1938 var under omdannelse til et moderne panserregiment, besluttede man at forlægge det til Næstved. Forsvarsforliget maj 1999 flyttede pr. 1/1 2001 Gardehusarregimentet til Antvorskov ved Slagelse og lukke kasernen, dog fik Hesteeskadronen et par års frist.
Gardehusarerne blev i sjælden grad en del af byen. Det skyldes især Hesteeskadronen, der i manges bevidsthed tegnede regimentet i en sådan grad, at mange antog dens chef for regimentschef. Eskadronen har siden midten af 1970'erne gennemført sit byridt hver onsdag, først om formiddagen, sidst kl. 13 under ledelse af sin populære chef major Michael Mentz. Den red også årligt julen ind og paraderede ved diverse festlige lejligheder.
Derfor blev Gardehusarregimentet op til sit 50 års jubilæum i Næstved en del af byens selvforståelse og markedsføring af sig selv. Og derfor blev den folkelige modstand mod dets nedlæggelse stærkere i Næstved end i andre byer i en tilsvarende situation. I den kollektive erindring flød Gardehusarregimentet sammen med 4. Dragonregiment og Rytteriets Befalingsmandsskoler således at gardehusarerne havde været i Næstved altid.
31/3 2003 strøg gardehusarerne endeligt flaget her. I mellemtiden begrænsede modstanden mod nedlæggelsen sig til ønsket om at bevare Hesteeskadronen i Næstved, et ønske, regimentet ikke selv delte. Det frygtede, at eskadronen således løsrevet ville ende som ren tivoligarde. Den gennemførte sit sidste byridt i Næstved onsdag 9/7.
Næstved Kommune er langt fremme med at forvandle kaserneområdet med eksisterende og nye bygninger til en ny bydel, med boliger, plejehjem, sprog- og integrationscenter, liberale erhverv og sidst Justitspalads, tilflyttet primo 2009 fra Hjultorv og Skomagerrækken. Næstvederne har fået et dejligt naturområde der tidligere var øvelsesterræn.
29. august 1943 angreb tyskerne kasernen, i Næstved som overalt i landet. De rykkede frem fra Kalby Ris med fire fodfolksregimenter, ca. 800 mand. Kommandanten oberstløjtnant Magnus Fog havde forholdsordre fra generalkommandoen om at kapitulere over for et seriøst angreb. Alligevel blev der som det eneste sted i landet kæmpet. Det kostede garnisonen 2 dræbte, sergent S.A.J. Andersen og premierløjtnant P.A. Hansen-Nord, og tre hårdt sårede. Også tyskerne led tab. Efter overgivelsen afleverede garnisonen, her og i Grønnegade, heste, våben og anden udrustning uskadt, hvad Fog siden blev kritiseret for. Gardehusarerne blev nu interneret i deres egen kaserne og gradvis hjemsendt, hestene blev sendt til østfronten, hvorefter tyskerne anvendte kasernen, i slutfasen også til flygtninge. Ved kapitulationen efterlod de den i en ynkelig forfatning. Gardehusarerne rykkede ind igen 12. maj 1945, markeret 14. maj med flaghejsning og parade af 200 modstandsfolk - et udtryk for dobbeltmagten i de dage.
-----
Litteratur:
F. Michelsen: Næstved i besættelsestiden, Næstved 1985
Margit Baad Pedersen: Gardehusarregimentet og Næstved, Liv og Levn 14, Næstved Museum 2000
Allan Huglstad: Kiv og krig. Næstvedegnen 1939-1945. Næstved 2000
Gardehusarkasernen i Næstved. Særtryk af Tidsskrift for Ingeniørofficerer, 1941
wikipedia