1919 kom 2 store reformer ovenfra:
Det var en kulturrevolution: fra en kgl. udnævnt borgmester der var jurist, kom udefra, som byfoged var både politimester og byretsdommer og ved officielle lejligheder bar uniform, til en lokal fagforeningsmand.
I byrådet var vigtige medlemmer af den socialdemokratiske flertalsgruppe:
og af den borgerlige opposition:
Det i forvejen voksende kommunale bureaukrati eksploderede under 1. verdenskrig. Dyrtid, som man dengang kaldte inflationen, og forsyningsproblemer medførte en voldsom regulering oppefra, ført ud i livet af kommunen. Det var ikke særligt for Næstved, snarere Danmarkshistorie. Jeg begrænser mig til nogle eksempler og fokus på 2 områder:
Under begge verdenskrige var der folkekøkken i Teatergade 3. Under den første delte det hus med brandstationen, under den anden fik det endda en mindre tilbygning ved arkitekt (og brandinspektør) Ludv. Beldring inden det åbnede.
1/11 1916 - 1/4 1920 med husholdningslærerinde frk. Kirstine Nørgaard som bestyrerinde. Menu de første dage:
Kunderne købte spisebilletter dagen før og hentede maden kl. 11.30-12.30 i medbragte spande og krukker. Kapaciteten var 300 måltider pr. dag, efter en udvidelse 1918 800. Ved starten kostede et måltid 35 øre, februar 1917 - december 1918 kunne man få maden bragt ud mod en merpris a 5 øre.
I byrådet blev driften styret af et udvalg med Herman Petersen* og især Elisa Petersen*. Byrådet 13/11 1916: Elisa Petersen ønskede, da adskillige overfor hende havde ment, at det var en Hjælp, der ydedes gennem Folkekøkkenet, at slaa fast, at dette aldeles ikke var Tilfældet, da Maden sælges til Produktionspris og ikke er beregnet til at give Underskud. (SS-D 14/11). Derfor blev prisen for et måltid jævnligt forhøjet med 5 eller 10 øre. August 1818 nåede den 50 øre, august 1919 75 øre, november 1919 85 øre. Men det dækkede kun inflationen, det voksende underskud måtte dækkes af kommunen.
25/9 1940 - mindst dec. 1945 med exam. husholdningslærerinde frk. Ebba Nielsen som leder. Kapaciteten var 150 portioner middagsmad a 2 retter pr. dag, men den blev vist sjældent udnyttet. Det var god borgerlig Mad. Spisesedlen var en Overraskelse for hver Dag ... Det er jo ikke Meningen, at man blot skal sælge "Livretter". Menuen de 2 første dage:
Modellen var som under 1. verdenskrig: Der var åbent 12-13, Kunderne maa selv med bringe Spand eller Skaale (SS-D 21/9 1940). Samtidig solgtes spisebilletter til næste dag. Ved åbningen var prisen 80 øre for de to retter. Et par senere eksempler:
Kommunen lagde hus til, driften skulle bære sig selv hvad der ikke helt kom til at holde stik. Hensigten var at spare brændsel ude i husholdningerne, særlig hos de enligtstillede. Driften sorterede under Herm. Petersen, nu Næstved socialinspektør.
1917 strandede Arbejdernes Byggeforening med et boligprojekt på Gallemarken. Året efter overtog kommunen det og byggede 1918 28 lejligheder, 1919 yderligere 40. Dermed slog den ind på en ny vej. Formålet var at bekæmpe arbejdsløshed og bolignød, med skiftende vægtning.
1921 byggede kommunen 2 huse a 6 lejligheder paa Kommunens Grund paa Kählersvej, Matr.Nr. 66. Samme år plantede den kastanjetræer ved tilkørslen og kaldte den Kastanievej; 1926 blev denne ydre del af Kählersvej omdøbt til Skyttemarksvej. 29/9 1921 anmeldte Sydsj.Soc.-Dem. de 2 huse: Bygningerne tager sig med deres næsten flade Tag ikke synderlig pyntelig ud ude fra, men Lejlighederne, de rummer, er ganske fortræffelige. ... hver Lejlighed .. bestaar i en rummelig Entré, to store Værelser, kombineret Spisekammer og Kælder og et stort Køkken ... Til hver af de to Bygninger hører et Udhus ... Tegningerne .. er udført af Arkitekt Beldring*. 1926 kom yderligere et hus med 6 lejligheder, og måske flere senere.
1925 købte kommunen den nedlagte Brandts Kaserne og ombyggede den 1926-27 til 30 lejligheder under navnet Grønnegården. I en periode var der også 6 kommunale lejligheder på Kildemarksvej 14.
Byggerierne på Gallemarken og Kastanievej vedtog byrådet i fredsommelig enighed. De borgelige stemte imod købet af Brandts Kaserne. Husene på Gallemarken blev solgt til private 1942-43, dem på Kastanievej og Kildemarkvej blev revet ned i begyndelsen af 1970'erne.Senest 1917- kunne bygherrer opnå billige statslån til boligbyggeri. Det benyttede kommunen sig af. Men den fik også indlydelse på privat byggeri fordi den skulle anbefale og evt. garantere for en del af lånet. 8/10 1923 vedtog byrådet som betingelse at Lejlighederne ikke maa beboes af Personer, som ikke har boet i Forvejen i Kommunen i mindst et Aar.
---
I 20'erne forsøgte man under svingende konjunkturer at afvikle reguleringerne. Med verdenskrisens gennemslag 1932/33 kom de tilbage.