bygget 1916 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal for bilforhandler Hans Offer Andersen* der købte stedet af købmand Daase* overfor. Facaden er ændret siden: Oprindelig var porten ikke delt med naboen, var smallere og havde en bue, der var altan ud for det rundbuede vindue på førstesalen.
Offer Andersen var en af bilismens pionerer i Næstved. 1906 åbnede han sin forretning i Jernbanegade 15 med cykler og symaskiner. Men han begyndte også at servicere datidens få automobiler. 1916 købte han en gård her, fik forhuset (nedenfor) revet ned og flyttede ind i det nye hus med forretning i stuen, bolig ovenpå og værksteder bagud. Han begyndte at forhandle biler, flere af datidens mange mærker, men især Auckland. 1921 blev han Ford-forhandler. Da det kneb med pladsen udvidede firmaet 1959 med Ringstedgade 152-154 specielt til traktorer, og ca. 1964 med Ringstedgade 150 til udstilling. 29/3 1974 indviede sønnen Bjarne Offer Andersen (f. 1908) den udflyttede virksomhed i Holsted Erhvervsområde - den første der åbnede der. Men han beholdt indtil videre sin bolig ovenpå.
Altan og port er ændret siden.
49, gl. 99