Toldbodgade 16-18, Fabriksvej 14-16

Toldbodgade 16-18, Fabriksvej 14-16
29/8 2005 kl. 12.54 © pelo

bygget 1944 af tømrermester Chr. Jensens Sønner: 32 lejligheder med altaner til gård, toiletter i lejlighederne og bad på trappeafsatserne - en ganske høj standard for krigtidsbyggeri. Senere moderniseringer.

Et eksempel på sammensmeltning af nyklassicisme og funktionalisme.

Lejerne i det nye hus var mest vellønnede funktionærer og selvstændige:

bolig og erhverv i krig og fred

Det har ikke altid være uproblematisk med boliger så tæt ved havnens erhvervsarealer. Jørgen C. Heidemann, nu Odense, flyttede med sine forældre ind i stuelejligheden på hjørnet i sommeren 1944. Dengang var han 8 år. Til disse sider fortæller han:

"Hesteskofabrikken" (senere Ulrichs Metalstøberi) blev saboteret forår 1945 på grund af mistanke om værnemageri. Fabrikken på Toldbodgade 14 var vor direkte genbo, og sabotagen medførte, at en hel del af vore vinduer blev knust - glasskår lå og flød ind i vore stuer.

Knapt havde vi fået isat nye ruder, før der skete sabotage af olietanke i depotområdet udfor havnens svajebassin. Ved mindst 1 af tankene havde sabotørerne været uheldige med placering af sprængladning, så tanken med indhold af brændende olie væltede ud over den beskyttelsesvold, der omgav hele komplekset af tanke. Det udviklede sig dramatisk, for den brændende olie flød langs Fabriksvej følgende papirfabrikkens jernbanespor lige til krydset Fabriksvej / Toldbodgade, hvor det først standsede umiddelbart overfor hvor vi boede - udfor daværende kemikaliefabrik STAFA (senere MIDOL). Vi blev evakuerede ind i lejlighedens soveværelse, der vendte imod gårdsiden for at være klare til at forlade lejligheden, hvis den skulle blive antændt. Det skete heldigvis ikke. I dagene derefter var der en stank af olie hen langs Fabriksvej og sporet lå mere eller mere krøllet, deformeret af brandens stærke varme.....Nej, sådan en "nærved-hændelse" glemmes ikke, selv om man kun var 9 år!

Det for mine forældre mest dramatiske hændte vistnok en søndag, for vi havde vist været ude at gå tur. Jeg så det ikke selv ske, men det gjorde min mor, der blev meget rystet: på hjørnet diagonalt overfor vor lejlighed lå der en ubebygget grund, hvor der stod et par udtjente biler fra 1920-erne. Ved hjørnet af dette areal, ind imod krydset, havde tyskerne anlagt en maskingeværrede bygget op af brosten, og der patruljerede tyske soldater herfra og udad Fabriksvej. Denne søndag var et par unge mennesker ved at kigge på bilvragene og blev anråbt af en af de patruljerende soldater. De blev forskrækkede og gjorde desværre det værste de kunne: stak af ned imod havnen, hvilket vagten reagerede på ved at skyde, hvorved den ene af de unge mennesker blev dræbt. Lige mens min mor stod i "den fine stue" med vinduer ud imod krydset og så det ske. Så vidt jeg husker, fortalte man sidenhen, at pågældende soldat blev hentet til kasernen oppe i byen og straffet - vistnok med døden - for sin helt unødvendige adfærd. Om det passer, ved jeg ikke, men skudhændelsen er autentisk.

Sabotagen mod Hesteskofabrikken fandt sted 6/10 1944; den kostede mange ruder i kvarteret. Sabotagen mod DDPA's (Det danske Petroleums-Aktieselskabs) olie- og benzinanlæg for enden af Vestre Kaj, ud til Fabriksvej, fandt sted 12/3 1945. Den var Næstveds største aktion, led i en landsomfattende indsats, bestilt fra England og beordret centralt fra København, der skulle hæmme det tyske panservåbens mobilitet i krigens slutfase. Her blev den gennemført af en gruppe på seks mand under ledelse af Fritz (officiant Fritz Larsen) og Børge (Børge Carmel Hansen) begge fra modstandsbevægelsens bykomité. F. Michelsen: Næstved i besættelsestiden (Næstved kommune 1985): Da en af beholderne revnede totalt ved eksplosionen, slog en mindre del af olien op over anlægget og forårsagede en brand i havnekvarteret. CBU-kolonnen kæmpede med at slukke den brændende olie. Efter sigende slukkedes ilden, da den nåede et tørvelager! Det meste af tankenes ca. 800.000 liter brændte. Der var imidlertid noget olie, som ikke brændte, og det lod tyskerne suge op og og anbringe i to tankvogne i en togstamme. Disse vogne blev sprængt 16/3 ved Rislev.

Stafa Lakfernis, Teknisk-Kemisk Fabrik, tilflyttet ca. 1940 fra Farvergade 7 til Toldbodgade 17 lige over for huset her, var truet af storbranden. Fabrikkens ejer og leder var civilingeniør Knud Johannes Staal. Han var konservativt medlem af modstandsbevægelsens bykomite med dæknavnene Store Staal og Johannes. Han har nok kendt aktionen på forhånd, måske også været med til at beslutte den.

Den ulykkelige nedskydning fandt sted mandag 30/4 kl. 18.30: Bud Poul Erik Olsen og træarbejder Carlo Andersen var på vej til træning i roklubben. Den tyske vagt ved kølehuset beskød dem. 21-årige Poul Erik Olsen døde straks, Carlo Andersen blev såret i låret; på hans arbejdsplads Krydsen nedlagde kammeraterne arbejdet dagen efter.

Men også i fredstid lurede farer. Stafa, der hvor nu Toldbodtorvet er, var fra ca. 1947 umiddelbar nabo til en fødeklinik. Omkr. 1951 hed den Midol, o. 1956-59 Nordkemi A/S. Den blev 9/10 1951 ramt af en voldsom eksplosion med følgende brand. Det skete igen oktober 1956.

Tak til Jørgen C. Heidemann