19/10 2003 kl. 10.27
Ostenfeldtsvej 7, opført 1840-41 for Den Ostenfeldtske Stiftelse som bolig for 12 Enker eller Døttre af Embedsmænd eller Borgere. Arkitekten kendes ikke. Der har været gættet på Georg Kretz. Et andet gæt kunne være en af de to bygmestre, murermester Mathias Petersen eller tømrermester S.F. Hoffmann. Sidstnævnte tegnede sprøjtehuset 1854. Fredet 1944.
Malermester Christian Ostenfeldt (1738-1818) kom fra Sæby i Nordjylland. 1802 oprettede han ved testamente sin stiftelse dér, men 1816 flyttede han den til Næstved. 1823 købte stiftelsen Sortebrødregård som den nedrev 1840 for at opføre stiftelsens nye bygning. Vejviserne 1904 og 1920 giver et sammendrag af fundatsen:
(Lehnsgreve Danneskjold-Samsøe, Byfogeden, Sognepræsten og 3 af Byraadets Medlemmer.) Stiftelsen yder Fribolig for 11 trængende, over 50 Aar gamle, Enker efter hæderlige Borgere i Næstved (endvidere fri Brændsel, Læge, Medicin og en aarlig Pengesum).
Borgerskabets kvinder skulle så vidt muligt holdes fri af det hårde fattigvæsen med dets ydmygende bivirkninger.
Christian Ostenfeldt så aldrig stiftelsens hus. Han døde i 1818 og blev begravet på Sct. Peders Kirkegård. Men da den kort efter blev sløjfet, overførtes hans jordisker rester 1850 til Sortebrødreanlægget, og der blev 1855 rejst et mindesmærke over graven.
I umiddelbar forlængelse af det der nu er husets nordgavl (t.h.) lå Sortebrødreklostret. De sorte brødre, dominikanerne, kom til Næstved før 1277 og byggede deres 4-fløjede kloster her. Det blev senere udbygget med ydre fløje mod syd, omtrent sammenfaldende med stiftelsens senere hovedbygning, og øst. Reformationen for hårdere frem mod tiggerklostrene end mod herreklostrene. 1531 plyndrede borgere klostret, 1536 blev det nationaliseret og kort efter omdannet til den lille herregård Sortebrødregård, hvis bygninger væsentligt var en ombygning af de tidligere udstikkerfløje mod syd og vest, den første altså næsten sammenfaldende med stiftelsens hovedbygning. Resten af klostret blev revet ned. Klosterkirken der havde dannet nordfløj i anlægget, stod stadig som ruin ved midten af 1700-tallet.
Klosterfløjenes omrids er nu markeret i parkanlægget med lave hække, og der er opsat en tavle med en perspektivtegning med rekonstruktion af bygningerne, udført af Charlotte Klante for Næstved Museum hvis årsskrift Liv og Levn, årgangene 1989, 1991, 1992, 1994 og 1995 har solide artikler om Sortebrødreklostret.
En historiserende klassicisme genoptog den trapezformede portal fra oldtidens Egypten. I Danmark introducerede arkitekt G. Bindesbøll den med Thorvaldsens Museum (1839-48). 1840-41 nåede den altså til Næstved. Senere eksempler er Købmagergade 14 og Østre Kaj 4.
